Tilstanden rammer typisk børn og unge, men der ses flere og flere tilfælde hos voksne. Mænd bliver oftere ramt end kvinder.
Årsagen er endnu ukendt. Flere undersøgelser peger på, at tilstanden er en allergisk reaktion på bestemte fødevarer. Der mangler stadig dokumentation for, om tilstanden er arvelig.
Symptomer
De typiske symptomer er synkebesvær og følelsen af, at maden hober sig op og sætter sig fast i spiserøret. Derudover kan der forekomme en brændende fornemmelse i brystet.
Hvordan stilles diagnosen?
Lider man af de ovennævnte symptomer, og viser en vævsprøve fra spiserøret samtidig et øget antal eosinofile hvide blodlegemer, vil de fleste blive diagnosticeret med eosinofil øsofagitis.
Behandling
Der er flere forskellige behandlingstiltag. I første omgang er det vigtigt at afdække, hvad de allergiske reaktioner skyldes.
Det undersøges ved at udelukke specifikke fødevarer i din kost, som typisk kan være årsag til de allergiske reaktioner. Den særlige kost kaldes Six-Food Elimination Diet. Derudover kan det være nødvendigt med medicinsk behandling.
Six-Food Elimination Diet
Six-Food Elimation Diet er en diæt, hvor du skal undgå 6 specifikke fødevaregrupper i kosten i 6 uger.
Når de 6 uger er gået, indføres fødevaregrupperne igen én efter én med 14 dages mellemrum for at finde frem til, hvilke fødevarer der udløser dine symptomer. I fællesskab finder vi frem til, hvilken af fødevaregrupperne, du skal indføre først. Opstår der symptomer, skal du gentage en fuld eliminationsperiode i 14 dage, inden næste fødevaregruppe introduceres.
De 6 fødevaregrupper, du skal undgå, er: æg, fisk/skaldyr, nødder, soja, mælk og surmælksprodukter samt hvede.
Mange af de sammensatte fødevarer, man kan købe i supermarkederne, indeholder fx æg, hvede og mælk. Derfor er det nødvendigt, at du lærer at læse varedeklarationer, så du undgår de fødevarer, der kan give symptomer.
Det er vigtigt, at du overholder eliminationsdiæten i de 6 uger, den står på. Det kan i starten være en stor omvæltning, da der er mange af de ting, du plejer at spise, du skal undgå. Samtidig er det også vigtigt, at du spiser varieret for at få de næringsstoffer, kroppen har behov for.
Tilskud af vitaminer og mineraler
Vi anbefaler, at du dagligt tager tilskud af kalk og 1 vitamin- og mineraltablet.
Vejledning til varedeklarationer
Det er nødvendigt, at du altid læser på varedeklarationen, når du køber ind. Producenterne kan ændre i sammensætningen af varerne fra gang til gang.
På færdigpakkede fødevarer skal der som hovedregel altid stå, hvilke råvarer der er brugt. Oplysningerne står i varedeklarationen.
Brød fra bageren er ikke en færdigpakket vare og behøver ikke have en ingrediensliste. Det kan derfor være svært at gennemskue, om brødet er fri for de fødevaregrupper, du skal undgå.
Utilsigtet blanding
Det er forskelligt fra person til person, hvor følsom man er over for de enkelte fødevarer. Det kan derfor være små mængder, du reagerer på.
Nogle fødevarer kan ved fremstillingen af produktet være utilsigtet blandet med andre fødevarer, og fødevareproducenterne skal oplyse om dette.
På disse fødevarer vil der fx stå: ”Kan indeholde spor af….” fx nødder, mælk og soja.
Du skal undgå fødevarerne, hvis de indeholder spor af én eller flere af de fødevarer, du skal undgå.
Gældende mærkningsregler
Mærkningsreglerne sikrer, at de 14 hyppigste allergifremkaldende ingredienser altid skal fremgå af ingredienslisten, af varens navn eller oplyses særskilt, uanset hvor små mængder der er anvendt.
Det betyder, at der også for tekniske hjælpestoffer, opløsningsmidler eller bærestoffer skal oplyses, hvis der indgår en af de 14 hyppigste allergifremkaldende ingredienser på listen.
De 6 fødevaregrupper, du skal undgå, er en del af de 14 hyppigst allergifremkaldende ingredienser. Det skal derfor fremgå tydeligt, hvis der i en varedeklaration optræder de ingredienser, som du skal holde dig fra.
Følgende er eksempler på ingredienser, som kan være udvundet af flere forskellige fødevarer:
- ”Modificeret stivelse” kan komme fra hvede.
- ”Rasp” kan være lavet af soja-, majs- eller hvede.
- ”Vegetabilsk olie” kan være baseret på jordnødder eller soja.
Små pakninger
Alle små pakninger behøver ikke en ingrediensliste. Det skal dog fremgå, hvis varen indeholder en af de fødevarer, du skal undgå.
På de følgende sider kan du se, hvilke fødevarer de 6 fødevaregrupper kan forekomme i, og hvad du skal kigge efter på varedeklarationerne.
For at du kan komme godt i gang med diæten er der til sidst i pjecen forslag til, hvad du kan spise til de enkelte måltider.
Hvor findes de 6 fødevaregrupper du skal undgå?
| Fisk og skaldyr | Pålæg: Fx sardelpølse, leverpostej med ansjoser, reje- og krabbesalat, rejeost. Sovse og dressinger: Fx oystersauce, fishsauce, rejepasta. |
| Æg | Pålæg: Fx pålægssalater, postejer, patéer, crabsticks. Sovse og dressinger: Færdige sovse, dressinger, remoulade og mayonnaise. Pasta: Frisk pasta. Brød: Færdigbagt brød, men der findes flest uden æg. Middagsretter: Færdige middagsretter fx lasagne, panerede retter, supper. Kager, desserter og slik: Kager, desserter og cremer, samt noget slik kan indeholde æg. Bouillon: Bouillonterninger kan indeholde æg. |
| Peanuts og nødder | Nødder du skal undgå: Cashewnødder, hasselnødder, mandler, paranødder, pekannødder, valnødder, macadamianødder, pistacienødder, pinjekerner og jordnødder (peanuts). Morgenmadsprodukter: Især müsli indeholder nødder. Brød: Brød kan være tilsat nødder. Pålæg: Fx mortadellapølse og jordnøddesmør (peanutbutter). Sovse og dressinger: Fx pesto. Middagsretter: Retter fra fx afrikanske, mexicanske og asiatiske køkkener kan indeholde nødder, samt vegetarretter. Kager, desserter, slik, chokolade og is: Chokolade, konfekt (fx marcipan og nougat), slik (pas på løsvægt), kager (fx makroner/makronfyld) og desserter.
Nødder bruges også som pynt på iskager og wienerbrød. Diverse: Nøddemælk, fx mandelmælk. |
| Soja | Pålæg: Nogle typer af pålæg kan indeholde soja. Mejeriprodukter: Nogle typer af plantemargarine kan indeholde soja. Middagsretter: Fx suppe, frosne hamburgere og kebab, vegetarretter, pølser, samt fx asiatiske og mexicanske retter. Brød: Brød, kager, pølsebrød eller sandwichboller. Grøntsager: Sojabønner, edamame bønner. Sovse og dressinger: Færdiglavede sovse og dressinger, fx engelsk sovs. Diverse: Rasp, tofu, tamari, miso, tempeh, yuba, okara, natto, sojaproteinpulver og slankekostprodukter. |
| Mælk og surmælksprodukter | Mejeriprodukter: Margarine, minarine og smør, fløde, ko- og gedemælk, ost. Brød: Færdigbagt brød, knækbrød eller kiks. Pålæg: Fx leverpostej. Middagsretter: Hele kødstykker som skinke kan indeholde mælkeprotein, pølser, kartoffelmospulver. Sovse og dressinger: Færdiglavede sovse og dressinger. Kager, desserter, slik, chokolade, snacks og is: Fx buddinger, is, cremer, chokolader, karameller. Diverse: Kaffe- og kakaodrikke, nogle likørtyper - fx Baileys, bouillonterninger, valleproteinpulver og krydderiblandinger tilført valle. |
| Hvede | Brød og gryn: Bulgur, couscous, durummel, grahamsmel, hvedekim, hvedekerner, hvedeklid, hvedemel, sigtemel, emmer, fuldkornshvedemel, urhvede, kamut, matzah, semulje/semolina, spelt, spiret hvede, triticale (krydsning mellem hvede og rug), hvedekimolie, hvedebær, malt udvundet af hvede og mannagryn. Pålæg: Fx leverpostej eller spegepølse, sennep, remoulade og ristede løg. Morgenmadsprodukter: Mange morgenmadsprodukter kan indeholde hvede. Pasta: Oftest lavet af durumhvede og alm. hvede, nudler. Middagsretter: Farsretter, pølser, panerede retter, færdigretter, frosne kartoffelprodukter, sovse, madlavningsfløde. Kager, slik, chokolade og snacks: Kager, kiks, lakrids, vingummi, karamel, chokolade indeholdende kiks, chips, ristede nødder og kerner. Øl: Hvedeøl Andet: Milkshake, blandingskrydderier (fx karry). Hudplejeprodukter og kosmetik: Forskellige typer af hudplejeprodukter og kosmetik kan indeholde modificeret hvedeprotein. Det skal altid anføres som modificeret hvedeprotein på ingredienslisten. |
Hvad skal du kigge efter når du læser varedeklarationer?
| Fisk og skaldyr | Fiskemel
Surimi (anvendes i fiskekød fra torsk, som anvendes i fiskeprodukter med krabbesmag, fx crabsticks). Medicin: Gigtmidlet Glucosamin er udvundet af skaldyr og bør derfor ikke bruges. |
| Peanuts og nødder | Grøntsager (fx peanuts) (Kan fx indgå i en frossen grøntsagsblanding)
Jordnøddeolie
Jordnøddesmør
Peanutbutter
Peanutolie
Vegetabilsk protein (jordnødder). |
| Mælke- og surmælksprodukter | Risbagemiddel (i bagerbrød)
Animalsk fedt (mælk)
Inddampet mælk
Mælkebestanddele
Mælketørstof
Tørmælk
Mælkepulver
Skummetmælkspulver
Sødmælkspulver
Smørolie
Mælkeprotein
Kasein (mælk)
Valle (mælk)
Valleprotein (mælk)
Vallepulver (mælk). |
| Æg | Lecithin (E322) (æg)
Lysozym (E1105) (æg)
Tøræg
Æggeblomme
Æggehvide
Ægprotein Vaccinationer:
Vaccine mod influenza er dyrket på æg. |
| Soja | Lecithin (E322) (soja)
Grøntsager (soja) (Kan fx indgå i en frossen grøntsagsblanding)
Rasp (soja)
Soja-, bønner, lecithin, mel, olie, protein
Sojasovs
Tofu (soja)
Vegetabilsk protein (soja) |
| Hvede | Malt (hvede)
Rasp (hvede)
Nudler (hvede)
Hydrolyseret hvedeprotein
Hvedestivelse
Hvedeprotein
Hvedegluten
Modificeret stivelse af hvede
Vegetabilsk protein (hvede) |
Ideer til dagens måltider
| Morgenmad | Brød: Brød, boller og knækbrød fremstillet af følgende: Amarantmel, lupinmel, byg, boghvedemel, kassava, kikærtemel, bønnemel, hirsemel, kartoffelmel, quinoamel, rismel, kastanjemel, rug, havre, tapioca og teffmel.
Desuden kan anvendes Jyttemel. Eksempler på, hvad du kan erstatte hvedemel med: - Rismel: 1 dl hvedemel erstattes af 1/8 dl rismel
- Kartoffelstivelse: 1 dl hvedemel erstattes af 1⁄2 dl kartoffelstivelse
- Majsmel: 1 dl hvedemel erstattes af 1 dl majsmel
Ved at supplere med loppefrøskaller (psyllium) bliver brødet mere saftigt og hæver bedre. Pålæg: Pålæg uden hvede, æg, soja eller nødder. Marmelade eller honning. Mælkefri plantemargarine.
Sennep uden hvede. Morgenmadsprodukter: Morgenmadsprodukter uden hvede, fx glutenfri havregryn, boghvedegryn. Grød: Kogt på glutenfri havregryn, hirse, majsmel eller boghvede. Frugt og grøntsager: Alle friske, frosne og dåsefrugt- og grøntsager og juice fremstillet heraf – på nær sojabønner. |
| Frokost | Brød er ikke en nødvendighed. Har du mulighed for at spise varm mad to gange om dagen, kan brød erstattes med kartofler, ris mv. Brød: Brød, boller og knækbrød fremstillet af følgende: Amarantmel, lupinmel, byg, boghvedemel, kassava, kikærtemel, bønnemel, hirsemel, kartoffelmel, quinoamel, rismel, kastanjemel, rug, havre, tapioca og teffmel.
Desuden kan anvendes Jyttemel.
- evt. tilsat grøntsager fx gulerod, squash eller hørfrø for flere fibre. Råkost og salat: Råkost eller salat, gerne med kartofler, ris, pasta lavet på ris-, majs-, eller boghvedemel eller bælgfrugter som kikærter, bønner og ærter som fyld. Pålæg: Pålæg uden hvede, æg, soja eller nødder, rester fra middagsmaden, frugtpålæg fx banan i skiver, rosiner, avocado. Kød: Skinke, saltkød, roastbeef, hamburgerryg, steg, lam, røget mørbrad, hjemmelavede frikadeller uden hvedemel, æg og mælk. Diverse middagsrester. Pølse og paté: Spegepølse og andre pølsetyper uden hvede og soja. Leverpostej og paté uden hvedemel, mælk og æg. Fjerkræ: Kyllingebryst, kalkunfilet, and, vildt m.m. Grøntsager: Tomat, agurk, råkost m.m. Frugt: Banan, rosin m.m. Pynt: Friske eller syltede grøntsager, frugt og krydderier uden valle. |
| Aftensmad | Kød: Alle former for kød, indmad eller fjerkræ. Farsretter: Farsen røres med rismel, kogte ris, kartoffelmel, majsmel eller hirseflager. Hørfrømasse kan anvendes i stedet for æg (se sidste side). Sammenkogte retter: Sovsen kan jævnes med majsstivelse, linser eller purerede grøntsager. Panering: Mel og rasp baseret på fx ris (glutenfri varianter). Tilbehør: Kartofler, ris, pasta lavet på ris-, majs-, eller boghvedemel. Grøntsager, salat, bønner eller linser, pandekager med fx majsmel. Sovs: Jævnet med majsstivelse eller purerede grøntsager. Tilsæt evt. lidt olie. Suppe: Jævnet med majsmel, linser eller purerede grøntsager. Evt. bouillonterning uden æg. Grød: Risengrød lavet på ris- eller havremælk, risvandsgrød med frugtkompot, hirsegrød, boghvedegrød, grød af majsstivelse eller ren havre. Fedtstof og olie: Mælkefri margarine/minarine, vegetabilske olier såsom oliven-, majs- og rapsolie. |
| Mellemmåltider | Frugt: Alle slags, også tørret. Grøntsager: Kogte eller rå, fx reven gulerod med rosiner, agurkestave, tomater, blegselleri m.m. Brød: Grovbrød, boller eller ristet brød uden hvede/æg/mælk med pålæg (se frokost). Dessert og sødt: Kager og desserter uden æg, mælk, hvede og nødder, is lavet af ris- eller kokosmælk, mælke- og sojafri chokolade. Kager lavet med glutenfri melmix blandinger. Kager har tendens til at smuldre uden æg. I stedet for æg kan der bruges moset frugt, mere fedtstof eller æggeerstatning: Hørfrømasse:
Kog 50 g hørfrø og 6 dl vand i 5-10 min.
Pres massen igennem en si, og afkøl den. 3-4 spsk. svarer til 1 æg. Massen kan anvendes til kager, fars og panering.
Hørfrømassen kan holde sig i en uge i køleskab. |
| Drikkevarer | Vand, danskvand, juice, sodavand, kaffe, te, ris- og havremælk. |
Yderligere information
Ønsker du yderligere information og inspiration har fødevaredirektoratet i samarbejde med Sundhedsstyrelsen og Astma-Allergiforbundet udgivet nogle pjecer om forskellige former for overfølsomhed overfor mad.
På Astma-Allergiforbundets hjemmeside kan du finde opskrifter uden de fødevarer du skal undgå.
På allergikost.com kan du købe specialprodukter, hvis du ikke har et supermarked eller en specialbutik i nærheden af din bopæl.