Betændelse i bugspytkirtlen

Information om betændelse i bugspytkirtlen.

Denne pjece giver dig information om betændelse i bugspytkirtlen, samt hvilke undersøgelser og behandlinger der findes for tilstanden.

Hvad er en bugspytkirtel?

Bugspytkirtlen er en lille kirtel, som ligger lige bag mavesækken omtrent midt i maven, se figuren nedenunder. Kirtlen laver enzymer, som bruges til at fordøje maden i tarmen. Enzymerne transporteres til tarmen via en lille gang.

Bugspytkirtlen laver også hormonet insulin, som regulerer sukkermængden i blodet og gør det muligt at omsætte sukker fra kosten til energi for kroppens celler. Insulin sendes fra bugspytkirtlen direkte over i blodbanen. Hvis man mangler insulin, kan man udvikle sukkersyge (diabetes).

Hvad er betændelse i bugspytkirtlen?

Under normale forhold bliver bugspytkirtlens enzymer først aktive, når de blandes med maden i tyndtarmen, men ved bugspytkirtelbetændelse aktiveres de i selve bugspytkirtlen og kan irritere og ødelægge vævet.

Der er ca. 3.000 nye tilfælde af akut betændelse i bugspytkirtlen om året i Danmark.

Hvad er symptomerne?

Pludseligt opståede mavesmerter er det hyppigste symptom. Smerterne er typisk lokaliseret opadtil eller omkring navlen, og kan stråle om til ryggen, op mod brystet eller ud mod siden. Mange patienter har kvalme og opkastninger, og føler sig alment dårligt tilpas. Betændelsen går i de fleste tilfælde over af sig selv, men kan i nogle tilfælde blive meget alvorlig. Når betændelsen er alvorlig, kan funktionen af andre organer som hjerte, lunger og nyrer blive påvirket.

Hvad er årsagen?

Betændelse i bugspytkirtlen kan skyldes forskellige årsager. De to mest almindelige er galdesten, som blokerer gangen imellem bugspytkirtel og tarm, samt et (for) stort indtag af alkohol. Derudover kan forskellige medicinske præparater, visse infektions- og stofskiftesygdomme, og specielle kikkertundersøgelser af galdevejene give betændelse i bugspytkirtlen. Hos nogle patienter kender man ikke årsagen.

Hvor længe skal jeg være indlagt?

Betændelsen går i de fleste tilfælde over af sig selv, men kan i nogle tilfælde blive meget alvorlig.
Ca. 80 % af tilfældene er lette og forsvinder inden for 1-5 døgn. Når blodprøverne er på vej mod normalt niveau og din almen tilstand tillader det, kan du blive udskrevet.

Ca. hver 5. patient udvikler en mere alvorlig betændelse, hvor funktionen af andre organer som hjerte, lunger og nyrer bliver påvirket. I disse situationer vil indlæggelsen blive længere og der kan være brug for mere intensiv behandling. En del af disse patienter udvikler ansamlinger med sekret fra bugspytkirtlen. Mange ansamlinger forsvinder af sig selv, men nogle er så generende, at de må tømmes via et udvendigt eller indvendigt dræn.

Undersøgelser

Vi foretager daglige målinger og observationer under din indlæggelse, for at kunne følge udviklingen af din sygdom.

Vitale værdier

Blodtryk, puls, saturation (iltmætning i blodet) og temperatur bliver målt fast to-tre gange i døgnet. Antallet af målinger kan dog stige ved værdier uden for normalområdet. Alle patienter bliver vejet fast tre gange ugentligt, antallet af vejninger kan dog øges i forbindelse med væskebehandling.

Blodprøver

Du får taget blodprøver, der bl.a. viser, hvor svært din bugspytkirtel er angrebet. Vi tjekker om du har problemer med væskebalancen, om der er tegn på infektion i kroppen, om du mangler næring, og om du har udviklet sukkersyge.

Vi vil måle dit blodsukker dagligt (1-3 gange pr. døgn). Hvis du er kendt med sukkersyge vil vi måle dit blodsukker 5 gange i døgnet.

En af de vigtigste blodprøver vi holder øje med, er dit infektionstal (CRP). Normalt har man en CRP på 10 eller mindre. Ved alvorlig betændelse i bugspytkirtlen kan CRP stige til 400-500.

Ultralydsscanning

Ofte vil der blive foretaget en ultralydsskanning af den øvre del af maven for at se, om der er galdesten.

MRCP

Ved påvisning af eller mistanke om galdesten, er yderligere undersøgelser ofte nødvendige, som f.eks. en magnetisk skanning af din bygspytkirtel- og galdegang (MRCP).

ERCP

Er der påvist sten i galdevejene laves en kikkertundersøgelse af galdegangene (ERCP). Ved en ERCP kan eventuelle sten som blokerer galdevejen fjernes.

CT-scanning

Ved svære tilfælde kan det være nødvendigt med en CT scanning, som bruges til vurdering af vævshenfald (nekroser) i bugspytkirtlen. Det er en avanceret røntgenundersøgelse, der viser din bugspytkirtel og dine andre indre organer. Scanningen kan fortælle, hvor syg din bugspytkirtel og omgivende organer er.

Behandling

Smerte- og kvalmestillende behandling

Den primære behandling er, at lindre symptomer ved at give smertestillende og kvalmestillende medicin.
Det er vigtigt at du er godt smertedækket, så du kan blive mobiliseret og spise og drikke så meget som muligt. Du opfordres derfor til at tage den smertestillende medicin som er ordineret, og at sige til hvis du har behov for ekstra smertestillende.

Væskebehandling

En vigtig del af behandlingen er at opretholde væskebalancen. Behandlingen vil normalt være 3-4 liter væske dagligt (saft, vand, proteindrik, kaffe, the o.l.). Vi vil supplere op med væske i et drop hvis dette er nødvendigt. Det er vigtigt at vi har overblik over hvor meget væske du drikker. Du må meget gerne hjælpe med at holde regnskab på et udleveret skema.

Ernæring

Det er vigtigt, at du får nok at spise og drikke. Din sygeplejerske og læge holder dagligt øje med, hvad du spiser og kan bestille specielkost, hvis det er nødvendigt. Protein-drik er en vigtig del af din behandling.
Hvis du ikke kan spise nok selv, kan du få en sonde. Sonden er en tynd, blød plastikslange, som gennem det ene næsebor når ned i mavesækken. Den kan bruges til både mad, medicin og væske. Hvis du ikke kan tåle at få mad i tarmen, kan man i stedet give mad som drop i en blodåre. Kroppen har dog bedst af at få mad på den naturlige måde.

Fysisk træning

Når du er syg og ligger meget i sengen, kan du miste meget af din muskelmasse. Desværre mister du muskelmasse meget hurtigere, end det tager at bygge den op igen. Derfor er det meget vigtigt for dig, at du kommer ud af sengen og træner hver dag. Din læge og sygeplejerske vil holde øje med, hvor meget du har været ude af sengen, og om du har fået trænet. Det er også muligt at få hjælp til træning.

Mange synes, det er svært at komme ud af sengen, fordi de har ondt og har kvalme. Hvis du er meget syg, kan det være nødvendigt at få hjælp fra sygeplejersken til at komme op og sidde i en stol, eller til at komme ud at gå med et hjælpemiddel (fx rollator).

Husk at sige til hvis du gerne vil have ekstra medicin mod smerter eller kvalme, inden du skal ud af sengen.

Efter udskrivelsen

Hvis sygdomstilfældet skyldes alkohol, anbefaler vi helt at undgå alkohol og rygning efter udskrivelse, da undersøgelser viser, at både alkohol og rygning kan starte et nyt forløb med betændelse, samt øge risikoen for kronisk betændelsestilstand i bugspytkirtlen.

Hvis sygdomstilfældet alene skyldes galdesten anbefaler vi afholdenhed fra alkohol i et halvt år efter tilfældet.

Personalet kan hjælpe dig med at skabe kontakt til kommunale tilbud omkring alkoholbehandling samt rygestopkurser.

Ved galdestens udløst sygdom tilråder man, at galdeblæren fjernes, efter det akutte forløb er overstået.
I tilfælde af at vi ingen sikker årsag har til din bugspytbetændelse, og/eller hvis anfaldet har været kompliceret, vil du blive fulgt i ambulant regi.

Redaktør