Benamputation - korrekt brug og rengøring af kompressionsstrømpe

Denne pjece henvender sig til patienten der er blevet benamputeret indenfor de seneste ca. 5 dage, og hvor der på dagens stuegang er gennemført et 5. dags sår tilsyn.

Generel information om anvendelse af kompressionsstrømpe

Bandagering af stumpen

Vi omtaler den resterende del af dit amputerede ben som stumpen.
For at forebygge hævelse, skal du have en kompressionsstrømpe. Møske har du tidligere haft en støttestrømpe. En kompressionsstrømpe er lavet til at passe til stumpen.

Formålet med kompressionsstrømpen er at:

  • Forebygge hævelse
  • Fremme sårhelingen
  • Forebygge yderligere smerter som følge af hævelse
Illustration af, hvordan man tager støttestrømpen på.

Sådan tager du kompressionsstrømpen på:

  • Sæt tommelfingrene ind i hver side
  • Saml stoffet op i hånden til du er i bunden af strømpen
  • Træk nu enden af strømpen tæt op omkring enden af stumpen
  • Fortsæt med at trække kompressionsstrømpen længere op af stumpen
  • Sæt hoftebæltet rundt om taljen (gælder kun lårbensamputerede)

Det er meget, meget vigtigt at kompressionsstrømpen sidder HELT tæt til spidsen af din stump, da der ellers vil samle sig hævelse netop i enden af stumpen.

Rengøring af kompressionsstrømpe

Tøj du bærer tæt på kroppen bliver nusset, kmmer til at lugte og skal vaskes. Kompressionsstrømpen bærer du også direkte på huden, der sal en kompressionsstrømpe vaskes.

Herunder beskrives, hvordan du vasker din kompressionsstrømpe på hospitalet:

  • Brug flydende mild eller uparfumeret håndsæbe
  • Vask kompressionsstrømpen i lunkent vand i håndvasken
  • Skyld grundigt med rigeligt, lunkent vand flere gange
  • Klem vandet ud af materialet uden at vride, brug evt. et håndklæde
  • Placer kompressionsstrømpen fladt på et håndklæde, så den kan tørre

Personalet hjælper dig gerne, hvis du har brug for det.

Vask stumpen dagligt, når såret er tørt

Når såret er tørt, skal du hver dag vaske stumpen både morgen og aften. 

Brug fugtighedscreme, hvis din hud er tør

Vi anbefaler, at du smører stumpen med en uparfumeret fugtighedscreme om aftenen, hvis din hud føles tør. Vask altid stumpen, inden du tager creme på. Brug kun cremen om aftenen, så den når at trænge ind i huden, inden du skal have silikonelineren på næste morgen.

Dit operationssår

Vi ser efter tegn på infektion, mens du er indlagt. Du kan være med til at holde øje med infektionstegn. Hvis du er i tvivl, eller bemærker ændringer i området omkring arret, skal du kontakte os.

Infektionstegn er:

  • Rødme af den omkringliggende hud
  • Tiltagende hævelse af stumpen
  • Åbninger i arret - hvor arret sprækker/gaber
  • Sivning fra arret af klar væske eller pus
  • Oplevelsen af at have feber

Såfremt du har spørgsmål til det udleverede materiale, kan du tage kontakt til den afdeling, hvor pjecen er udleveret. De vil sætte dig i forbindelse med relevante fagpersoner.

Redaktør