Behandling med hjemmeilt

Information om behandling med ilt.

Hjemmeilt er et tilbud til patienter, hvis lunger ikke fungerer optimalt. I denne pjece kan du læse mere om, hvordan det foregår.

Hvornår får man hjemmeilt?

Patienter får hjemmeilt, når deres lunger ikke fungerer optimalt, og iltindholdet i blodet er varigt nedsat.

Hvorfor får man hjemmeilt?

Ilt-mangel belaster kroppen, og hjerne, hjerte, nyrer og muskler svækkes. Når du får ilt-behandling, kan du opnå bedre koncentration, og du vil blive mindre træt.

Behandlingen kan evt. afhjælpe vandansamlinger i benene. Nogle, men ikke alle, føler mindre åndenød under behandlingen. Iltbehandling kan forbedre livskvaliteten og forlænge livet.

Kateter i næsen

Du får ilten via et næsekateter ligesom det, du havde i næsen på hospitalet. Kateteret sættes i næseborene og derefter bag ved ørerne og strammes under hagen.

Hvor længe får man ilt?

Man skal have ilt mindst 16 timer i døgnet og helst i 24 timer. Jo længere tid du anvender ilten om dagen, jo bedre virkning opnår du, og jo mere aflastes kroppen. Om natten skal du altid have ilt. Der er ofte tale om langvarig iltbehandling, men i nogle tilfælde kan man nøjes med kortere behandling i en til tre måneder.

Billedet viser et næsekateter-

Kontrol af iltbehandlingen

Kontakt til iltsygeplejersken

Når du har brugt ilt i en til to uger, bliver du ringet op af ilt-sygeplejersken. Hun spørger, hvordan det går, efter du har fået installeret ilt og er begyndt at bruge af den.

Behandlingen kontrolleres af ilt-sygeplejersken i samarbejde med en læge. Kontrollen vil foregå enten hjemme hos dig selv eller hos iltsygeplejersken på hospitalet. (Se vejviser på sidste side).

Første kontrol sker inden for de første tre måneder, efter du har fået installeret ilt. De kommende kontroller aftaler du med sygeplejersken i forhold til dit behov ca. en til fire gange årligt.

Ved kontrollerne måler sygeplejersken iltkoncentrationen i blodet via en ”klemme”, der sættes på pegefingeren. Du vil også få målt din lungefunktion, og sygeplejersken vurderer, om der er sket ændringer siden sidst.

Billedet viser en iltmåling.

Placering af ilten i hjemmet

Du får ilt derhjemme fra en koncentrator. Den opsamler ilten fra luften, og den må derfor ikke være tildækket. Ilt-koncentratoren leveres og opstilles af firmaet ”AGA”, der slutter den til lysnettet.

AGA vil hjælpe med at finde den mest hensigtsmæssige placering. Ilt-koncentratoren brummer ret højt, og derfor er det en fordel, at ilt-koncentratoren sættes uden for soveværelset.

Ilt-koncentratoren sættes på en lang iltslange, der er op til 15 meter lang, så du kan færdes rundt i dit hjem. Iltkateter og iltslanger leveres af AGA.

Regulering af dosis

Lægen fastsætter hvor stor mængde ilt, du skal have. AGA indstiller ilt-koncentratoren på præcis den dosis, lægen har ordineret.

AGA informerer dig om ilt-koncentratoren, og om hvor kuglen i flowmeteret skal være. Du kan selv holde øje med, om det er den rigtige mængde ilt, der bliver givet. Det måles på undersiden af kuglen.

Du må ikke selv regulere op eller ned for ilten, uden at du har aftalt det med lægen!

Hvad gør du ved forværring i tilstanden?

Hvis du oplever forværring af din tilstand i form af udtalt åndenød i hvile, feber, tiltagende hoste og gulgrønt opspyt, skal du kontakte din læge eller hospitalet. Du skal være opmærksom på symptomerne på for lidt og på for meget ilt i blodet.

Får du for høj dosis af ilt, kan du ophobe kultveilte (kuldioxid) i blodet, og derved blive meget sløv, få hovedpine og en rødblussende kulør.

Får du for lav dosis af ilt, kan du opleve koncentrationsbesvær, træthed og blålig farvning af ørerne, næsen, læberne, neglene og fingrene.

Vær opmærksom på

Ingen rygning

Hjemmeilt gives kun til IKKE-RYGERE, for tobaksrygning ophæver virkningen af ilt. Kulilten fra tobaksrøg ”skubber” ilten væk fra dens placering på de røde blodlegemer i blodet.

Pas på åben ild

Ild får næring af ilt. Det betyder, at der er stor fare for ansigtsforbrændinger samt brand- og eksplosionsrisiko, hvis du opholder dig tæt på åben ild f.eks. stearinlys, brændeovne og gasblus, samtidig med, at du får ilt. Sikkerhedsafstanden til åben ild er to meter.

Sengetøj kan ophobe ilt, og derfor er det meget vigtigt, at der ikke ryges eller er åben ild i soverummet. Ilten ophober sig også i tøjet og gardinerne, og det kan ophobe sig i fuldskægget hos mænd. Derfor skal du stadig passe på åben ild i 30 minutter, efter du har taget ilten ud af næsen og slukket for ilt-koncentratoren.

Hvordan afhjælpes tørre slimhinder?

Slimhinden i næseborene kan udtørre ved ilt-behandling. Dette kan afhjælpes ved at smøre dem med et tyndt lag fed creme ved hjælp af en vatpind, eller ved at dryppe et par saltvandsdråber i hvert næsebor. Spørg evt. iltkonsulenten hvad han/hun anbefaler.

Det hjælper at drikke rigeligt, skylle munden hyppigt og spise pastiller samt tygge tyggegummi. Det forebygger udviklingen af tørre slimhinder.

Får du en iltmængde på tre liter pr. minut eller derover, kan der monteres en fugter på ilt-koncentratoren. Lægen beslutter, om du kan bruge fugteren, som leveres og monteres af AGA.

Undgå tryksår

Du skal være opmærksom på, at der kan komme tryksår ved ørerne. Hvis der begynder at komme trykmærker, skal stedet aflastes med et lille plaster, vat eller gaze, så der ikke opstår et sår. Ilt-sygeplejersken har ørebeskyttere, som du kan få udleveret. De beskytter mod tryksår.

Hvordan holder man sig i gang?

Forlængerslangen gør det muligt at bevæge sig rundt i hjemmet. Selvom du får ilt, er det vigtigt at få rørt sig, så du vedligeholder og styrker din muskelmasse. Du kan evt. få udleveret pjecen: ”Hjemmeprogram for lungepatienter” fra ilt-sygeplejersken.

Hvad med økonomien?

Hospitalet refunderer dine ekstraudgifter på elforbruget fra ilt-koncentratoren. Det betyder, at AGA to til tre gange årligt tjekker din ilt-koncentrator og aflæser en triptæller. AGA videresender oplysninger om elforbruget til Hvidovre Hospitals regnskabsafdeling. Derfra får du en check til dækning af ekstraforbruget af el.

Ilt med uden for hjemmet

Hvordan forholder du dig i forbindelse med ferie og udflugter?

Nogle patienter har så lavt iltindhold i blodet, at de skal have ilt-tilskud, hvis de er uden for hjemmet flere timer ad gangen. Her kan lægen ordinere ”transportabel ilt”, som gives via iltflasker. AGA leverer iltflaskerne. De bestilles til patienter, som kommer regelmæssigt på gaden.

Ilt med på tur

Der findes også ”flydende ilt”, som kun bruges til patienter, som færdes meget uden for hjemmet. Her skal du selv påfylde ilt fra en stor beholder til en mindre beholder, som du selv skal kunne løfte.

Når andre kigger

Du skal forvente, at folk kigger, når du træder ind i en bus eller et S-tog med en iltslange i næsen og en iltbeholder i tasken eller i en rygsæk.

De fleste vænner sig hurtigt til, at folk kigger. Til gengæld vil du forhåbentlig opleve, at folk nu er mere hensynsfulde over for dig, end før du havde ilt i næsen.

Nu er der et synligt tegn på, at du kan have behov for, at folk tager hensyn. Det øger fx chancen for, at du får tilbudt en siddeplads i tog og bus.

Lejlighedsvis brug af ilt uden for hjemmet

Patienter, som sjældent kommer uden for hjemmet, har mulighed for at få ordineret ”lejlighedsvis ilt” til højtider, familiefester o.l. Her er det vigtigt, at iltflaskerne afhentes efter endt brug af AGA.

Skal du være væk hjemmefra i længere tid i Danmark, kan AGA opstille ilt midlertidigt, der hvor du skal bo. Pårørende kan evt. efter vejledning og aftale med AGA selv flytte din ilt-koncentrator fra ét sted til et andet.

Ilt med på rejse

Før du køber din rejse

Skal du rejse til udlandet, skal du i god tid tage kontakt til AGA og Oxytravel (www.oxygenworldwide.com) for at få aftalt opstilling af ilten.


Du skal være indstillet på selv at betale for ilten i udlandet - hvilket kan være dyrt. Ligeledes bør du tage kontakt til dit forsikringsselskab for at sikre, at du er dækket ved sygdom i udlandet. Husk at du skal bruge et blåt sygesikringsbevis ved rejser uden for Danmark.

Hvordan forholder du dig i forbindelse med flyrejser?

Når du får hjemmeilt og gerne vil på en flyrejse, skal du kontakte flyselskabet i god tid før rejsen. Flyselskabet vil vejlede dig i forbindelse med evt. behov for ilt under flyrejsen.
På de fleste længere flyrejser falder iltprocenten i indåndingsluften, derfor skal du som regel have en til to liter ekstra ilt pr. minut på flyrejsen i forhold til derhjemme.

Vigtige telefonnumre

Har du spørgsmål eller gener, kontakter du:

Ilt-sygeplejersken

Alle hverdage kl. 7.30 -15.00
Telefon 26 87 10 60.

Lungemedicinsk Ambulatorium (253)

Alle hverdage kl. 8:00-15:00
Telefon 38 62 10 20

Akuttelefonen 1813

Ring på telefon 1813, hvis du bliver syg eller kommer til skade uden for din egen læges åbningstid dvs. hverdage kl. 16.00 - 08.00, samt lørdage, søn- og helligdage hele døgnet.

Har du problemer med udstyret eller behov for ekstra iltslanger og næsekateter, kontakter du:

AGA

Mandag - torsdag kl. 8.00 - 16.00
Fredag 8:00 - 15:30
Telefon 70 104 103
Telefonen er åben døgnet rundt til akut hjælp.

Billedet viser Afsnit 253 som ligger i Center 2 på Ambulatorieetagen.
Redaktør