Autoimmun hepatitis

Information om autoimmun hepatitis.

Autoimmun hepatitis er en kronisk sygdom, hvor kroppens eget immunforsvar angriber leveren. Det giver irritation inde i leveren, og ved langvarig irritation dannes der bindevæv i leveren. Her kan du læse om symptomer, diagnose og behandling.

Hvad er autoimmun hepatitis?

Autoimmun hepatitis er en kronisk sygdom, som er kendetegnet ved, at kroppens eget immunforsvar angriber leveren. Det giver irritation inde i leveren, og ved langvarig irritation dannes der bindevæv (arvæv) i leveren.

Hvis ikke processen bliver standset med medicin, stiger risikoen for uoprettelige skader i leveren. Det kan føre til udvikling af skrumpelever.

Årsag og udbredelse

Årsagen til sygdommen er ukendt, men formentlig er det en kombination af udefrakommende faktorer, der påvirker immunforsvaret, og arvelige forhold. Risikoen for nedarvning er dog så lille, at man ikke anbefaler at undersøge familiemedlemmer.

Sygdommen smitter ikke, og den er sjælden, med ca. 100 nye tilfælde om året i Danmark, flest kvinder.

Symptomer

Sygdommen kan starte og forløbe meget forskelligt, afhængigt af hvor kraftig immunaktivitet der er i leveren.

Nogle patienter har ingen gener, og sygdommen bliver opdaget tilfældigt. En del patienter føler sig sløje, har nedsat appetit, træthed og eventuelt gulsot.

Nogle patienter har kraftige ledsmerter, og i sjældne tilfælde bliver sygdommen først opdaget på et tidspunkt, hvor sygdommen er svært fremskreden, og hvor der er opstået skrumpelever og dannelse af vand i bughulen.

Diagnose

Diagnosen stilles ud fra en kombination af blodprøver (levertal og nogle specielle immunforsvarsprøver) og en vævsprøve fra leveren (leverbiopsi). Ud fra vævsprøven kan man også bedømme, hvor kraftig immunaktiviteten i leveren er, og hvor meget bindevæv der er dannet.

Diagnosen er i nogle tilfælde vanskelig at stille med sikkerhed, og det kan være nødvendigt at begynde behandlingen, selvom diagnosen ikke er helt sikker.

Behandling

Målet med behandlingen er at få sygdommen til at gå i ro, og forebygge at den blusser op igen. Hos de fleste er der behov for livslang behandling.

Behandlingen foregår med medicin, som på forskellig måde dæmper immunforsvarets irritation af leveren. Behandlingen begynder med prednisolon (binyrebarkhormon) i en dosis, der er tilpasset sygdommens sværhedsgrad.

Så snart der er sikker effekt af behandlingen, får du også Imurel (azathioprin), som er den medicin, der på længere sigt skal forebygge, at sygdommen blusser op. Herefter skal du begynde at trappe ned på prednisolon.

Under behandlingen er det nødvendigt med blodprøvekontroller, og alle patienter anbefales ambulant opfølgning med regelmæssige mellemrum (hver 3. - 6. måned når sygdommen er velbehandlet). Når først sygdommen er velbehandlet, mærker de fleste patienter meget lidt til sygdommen.

Graviditet

Behandling med binyrebarkhormon og azathioprin er sikker for mor og barn og kan fortsætte, hvis du bliver gravid. Risikoen for, at leversygdommen blusser op, er øget i perioden efter fødslen.

Forholdsregler

Der er ingen specielle kostråd til patienter med autoimmun hepatitis. Derimod bør du være meget påpasselig med alkohol og helt undgå det, så længe sygdommen ikke er i ro. På grund af sygdommens karakter anbefales det, at du er tilknyttet en specialafdeling gennem hele livet.

Livet med autoimmun hepatitis

Langt de fleste patienter med autoimmun hepatitis lever et normalt liv.

En mindre gruppe af patienter oplever trods behandling stadig gener fra sygdommen eller bivirkninger til medicinen. Hvis bivirkningerne er meget generende, eller hvis medicinen ikke er tilstrækkeligt effektiv, kan behandling med andre præparater komme på tale.

Nogle få patienter reagerer ikke tilstrækkeligt på den medicinske behandling og er i risiko for at udvikle leverskade og senere skrumpelever. Hvis der opstår komplikationer til en skrumpelever, kan det i sjældne tilfælde være nødvendigt med en levertransplantation.

Redaktør