Astmatisk bronkitis og astma

Astmatisk bronkitis og astma er begge sygdomme, der kan give besvær med vejrtrækningen.

Astmatisk bronkitis og astma er de to mest almindelige sygdomme hos børn. Begge sygdomme kan give besvær med vejrtrækningen. Symptomerne er ens, men årsagen til sygdommene er forskellige.

Astmatisk bronkitis

Hvad er astmatisk bronkitis?

I de første par leveår er børn ofte forkølede, især efterår og vinter. Forkølelsen skyldes virusinfektioner. I mange tilfælde får barnet hoste, fordi infektionen spreder sig fra slimhinden i næsen til luftrørene i lungerne (bronkierne). Denne tilstand kaldes bronkitis. Nogle børn får hvæsende eller pibende vejrtrækning, som ligner symptomerne ved astma. Tilstanden kaldes astmatisk bronkitis.

Årsagen til hoste og vejrtrækningsbesvær er, at slimhinden i bronkierne bliver fortykket og der dannes meget slim. Luften får derfor svært ved at komme ud af lungerne. Under udåndingen høres en hvæsende lyd.

Symptomerne er tydeligst, når barnet er aktivt. Symptomerne aftager i løbet af en til to uger, men kan komme igen ved ny forkølelse. Børn som udsættes for passiv rygning, har øget risiko for astmatisk bronkitis.

Hyppighed og forløb

Omkring 40 procent af alle børn har flere tilfælde af astmatisk bronkitis. De fleste børn har lette anfald, men enkelte indlægges, fordi de har meget svært ved at trække vejret. Når barnet bliver ældre, bliver anfaldene færre og mildere. Efter 3-4 års alderen har børn sjældent anfald. Et ud af tre børn fortsætter med at have symptomer, og her er der ofte tale om astma.

Astma

Hvad er astma?

Symptomerne ved astma er de samme som symptomerne ved astmatisk bronkitis. Mekanismerne er dog forskellige ved de to sygdomme.

Ved astma er bronkierne irriterede, fordi der sker noget i bronkiernes immunsystem. Det giver hævede slimhinder i bronkierne og sammentrækning af musklerne omkring bronkierne. Bronkierne har en øget følsomhed, som gør, at nogle påvirkninger kan udløse astmasymptomer. Det kan fx være kraftig fysisk aktivitet, fugtigt vejr, forkølelse og tobaksrøg.

70 procent af børn i skolealderen med astma har allergi. De mest almindelige allergier skyldes husstøvmider, dyrehår (hund og kat) samt pollen fra græs og træer. Ofte er astma kombineret med eksem, som udvikler sig allerede i de første to leveår. Børn med astma har også tit høfeber.

Er astma arveligt?

Hvis en af forældrene har høfeber eller astma, har barnet øget risiko for astma. Risikoen øges til over 50 procent, hvis begge forældre eller en søskende har høfeber eller astma. Luftvejsproblemer hos bedsteforældre øger ikke barnets risiko for astma. Hos 75 procent af de børn, der udvikler astma, sker det før fireårs alderen.

Hvilke undersøgelser kan barnet forvente?

Når dit barn undersøges for astma, skal du regne med, at der skal foretages undersøgelse af lungefunktionen og allergiudredning. Der kan derfor være brug for:

Måling af lungefunktion:

  • Bodyboks bruges i særlige situationer til undersøgelse af primært småbørn.
  • Spirometri er en pusteundersøgelse til børn fra skolealderen.
  • Peakflowmeter kan bruges hjemme til at måle lungefunktionen.
  • Løbetest bruges til at undersøge, om dit barn har astma ved anstrengelse.

Allergiudredning:

  • Priktest i huden er en allergiundersøgelse.
  • Eventuelt blodprøve.

Du vil også kunne opleve, at der skal tages røntgenbilleder af dit barns lunger. Oftest i forbindelse med indlæggelse.

Behandling

Undgå kontakt med det, der giver allergi. Har dit barn allergi, er det vigtigt, at barnet har så lidt kontakt som muligt med de ting, som barnet ikke tåler. Det drejer sig især om allergi overfor husstøvmider og pelsdyr.

Medicin og bivirkninger

Anfaldsmedicin afslapper musklerne omkring bronkierne, så de åbnes, og luften lettere passerer igennem. Medicinen virker i løbet af få minutter. Medicinen gives, når barnet har astmasymptomer, men har ingen virkning på den kroniske irritation i bronkierne.

Bivirkninger: Normalt ingen, men store doser kan give hjertebanken, indre uro og rysten på hænderne.

Forebyggende medicin tages dagligt og dæmper irritationen i bronkierne. Medicinen, som indeholder binyrebarkhormon, virker gradvist i løbet af nogle uger. Irritationen i bronkierne aftager, lungefunktionen bliver bedre, symptomerne aftager, og risikoen for astma-anfald bliver mindre.

Bivirkninger kan ses i form af svamp i munden og hæshed. Hos småbørn, som får inhalation via maske, kan der ske forandringer i huden omkring munden. Skyl munden eller børst tænder, og tør barnets ansigt af, hver gang det har fået medicin. Når den anbefalede dosis bruges, er bivirkningerne sjældne og ikke alvorlige.

Børn som kun har lette astmasymptomer og hvor det sker sjældent, består behandlingen i at give anfaldsmedicin, når der er opblussen af astmaen. Forebyggende medicin gives, hvis der er symptomer flere gange om måneden, eller hvis der har været et kraftigt astma-anfald.

Billedet viser forskellige typer af inhalatorer til at give medicin med.

Hvordan får barnet medicinen?

Astmamedicin gives som inhalation. På den måde kan medicin påvirke bronkierne uden at påvirke resten af kroppen. Hos børn under seks-syv år gives behandlingen med en spray, som sættes på en lille beholder (spacer), hvorfra barnet indånder medicinen. Her tager du 1 ”pust” medicin og herefter 10 vejrtrækninger. Ved flere ”pust” medicin gentages proceduren.

Skolebørn bruger små inhalatorer, hvorfra medicinen inhaleres i pulverform ved et kraftigt sug. En enkelt type astmamedicin findes kun i tabletform.

Hvor lang tid skal barnet have medicin?

Behandling med forebyggende medicin kan ikke helbrede astma og effekten forsvinder i løbet af et par uger, når behandlingen stoppes. Hos mange børn forsvinder astmaen i løbet af nogle år og hos andre giver astmaen kun symptomer i forbindelse med høfeber om sommeren. Hvis barnet igennem lang tid ikke har haft astmasymptomer, vil det ofte forsøges at holde pause med behandlingen for at se, om der stadig er behov for den.

Forebyggende medicin

Forebyggende medicin er en fast behandling og gives dagligt. Vi har anbefalet nedenstående behandling.

PræparatDosisMorgenAftenIndtil d.
     
     

Anfaldsmedicin

Anfaldsmedicin bruges kun, når barnet har vejrtrækningsbesvær.

Præparat Dosis
  
  

Hvordan behandles astma og astmatisk bronkitis-anfald?

Vurdering af anfaldets sværhedsgrad:

A. Let vejrtrækningsbesvær, som ikke påvirker barnets aktiviteter.

B. Tydelig vejrtrækningsbesvær, som begrænser barnets aktiviteter.

C. Kraftigt anfald, hvor barnet er stillesiddende, og har meget besværet vejrtrækning.

AKUTKUR gives ved kraftig vejrtrækningsbesvær (punkt C):

  • Giv dit barn 4 doser af anfaldsmedicinen lige efter hinanden (på spacer; 1 pust og 10 vejrtrækninger, 1 pust og 10 vejrtrækninger, etc.).
  • Vent herefter 20 min. og giv igen 4 pust lige efter hinanden.
  • Gentag da proceduren 1 gang mere, efter 20 min.

Dvs. dit barn på 1 time har fået 12 pust af anfaldsmedicinen. Det vil ofte give bivirkninger i form af hjertebanken og uro i kroppen, og hos småbørn ses det ofte, at de ikke kan falde til ro.

Hjælper dette ikke, kontakt da jeres egen læge eller 1813. Hvis dit barn har en stående indlæggelse i Børneafdelingen, kan du kontakte Børnemodtagelsen.

Nyttige observationer

Når du kontakter lægen, er det en god idé, at du har set på, hvordan dit barn trækker vejret:

  • Hvordan lyder det, når dit barn trækker vejret?
  • Normalt, dvs. ingen ”lyde” på hverken inspirationen (når barnet trækker vejret ind) eller eksspirationen (når barnet puster ud) eller er der lyd på?
  • Er der forlænget eksspiration – dvs. tager det længere tid at puste luften ud end ved indånding?
  • Lyder det som en hvæsen, piben eller er den stødende?
  • Hvor mange gange i minuttet trækker dit barn vejret?
  • Er der indtrækninger, fx omkring ribbenene, når dit barn trækker vejret?

Aktivitet

En god måde at vurdere, hvor slemt dit barn har det, er, på hvor meget det fx leger/er aktivt.

  • Leger som normalt?
  • Vågen og reagerer som normalt?
  • Leger stillesiddende eller leger det slet ikke?

Feber

  • Har dit barn feber?

Temperatur målt med et rektal-termometer, giver den sikreste måling.

Hoste

Lyden af hoste kan også give gode oplysninger om, hvad dit barn fejler.

  • Hoster dit barn meget eller lidt?
  • Hoster dit barn mest om natten, om dagen eller ved aktivitet?
  • Er det en tør hoste eller med slim?

Medicin

Det er vigtigt at oplyse, om dit barn har fået noget medicin.

Redaktør