Amning når du er brystopereret

Information om amning ved brystoperation.

Her kan du læse om amning når man har fået lavet en brystoperation. Hvis du er brystopereret, vil du her kunne finde svar på mange af de ting du tænker på omkring amning. Du kan også få rådgivning i vores Ammeambulatorium, både i graviditeten, og efter fødslen.

Billedet viser et barn der får bryst.

Brystforstørrende operation

Hvis du har fået lavet et eller begge bryster større ved operation, har du fået lagt et indlæg ind enten under musklen bag brystet eller inde i brystet bag fedt og kirtelvæv.

De fleste kvinder oplever ingen større gener eller problemer i forhold til mælkeproduktion, når de har fået lavet en brystforstørrende operation. Dog skal man være opmærksom på hvorfor operationen er lavet.

Er det fordi:

  • dine bryster har været meget små
  • brysterne har siddet langt fra hinanden
  • har der været stor forskel på størrelsen (asymmetri).

I sidstnævnte tilfælde kan der være tale om for lidt mælkeproducerende kirtelvæv, men det er sjældent.

Hvis du har mærket almindelige forandringer i brysterne som ømhed og måske lidt vækst i starten af graviditeten, er det gode tegn på en almindelig brystudvikling og, dermed gode chancer for en normal amning.

Nogle kvinder, der har fået foretaget brystforstørrende operation oplever, at de skal lægge barnet til brystet lidt oftere end andre ammende kvinder, fordi lagerkapaciteten er hæmmet af implantaterne, ligesom en medfødt lille kirtelmængde kan betyde at barnet skal ammes lidt hyppigere end gennemsnittet.

Hvis brystvorterne er blevet flyttet i forbindelse med operationen, kan man komme ud for, at der ikke er kontakt mellem kirtelvæv og udførselsgange. Det kan du læse mere om under brystformindskende operationer, hvor det er mere almindeligt.

Brystformindskende operation (reduktion)

Har du fået lavet dine bryster mindre, kan det også lade sig gøre at amme.

I de senere år er man blevet meget opmærksom på at passe på brystvævet og udførselsgangene i forbindelse med operationen, og selv kvinder, der har fået flyttet brystvorterne, kan være heldige at have udførselsgangene intakte. Over tid kan kirtler og udførselsgange også selv finde vej, således at chancerne for mælkeoverførsel fra bryst til barn bliver bedre.

Brystvævet består at fedt- og kirtelvæv, som ligger tæt sammen i hele brystet. Derfor er det umuligt med de operationsmetoder man har i dag, at nøjes med at fjerne fedtvæv og lade alt kirtelvæv være tilbage i brystet.

Billedet viser et barn holde sin forældre i hånden.

Som brystreduceret er det vigtigt allerede i graviditeten at gøre jordemoder og evt. sundhedsplejerske opmærksom på, at man er opereret.

Vær opmærksom på, om du har mærket forandringer i brystet under graviditeten. Har der været ømhed, spænding, vækst i begge bryster?

Har du bemærket om der er kommet råmælk fra brystvorterne? Hvis der kommer råmælk ud, er det gode tegn på, at der er forbindelse mellem kirtelvæv og udførselsgange, så barnet kan få mælken, der produceres i brystet.

Nedsat følelse i og omkring brystvorterne kan betyde at der er mindre kontakt mellem nervevæv og kirtelvæv.
Kvinder som får fjernet mere end 4-500 g væv fra hvert bryst oplever ofte, at det kan være svært at opnå en helt fuld mælkeproduktion.

Hvis der nogle dage efter fødslen opstår ømme knudrede punkter i brystet, hvor mælken ikke rigtig kommer ud, vil de i de fleste tilfælde gå i sig selv efter et par dage.

Hvis man får feber og meget ømme knuder skal man være opmærksom på at der er en risiko for dannelse af en brystbyld. Denne risiko har kvinder der ikke er brystopererede også, men vær særlig opmærksom, når du har arvæv i brystet og muligvis overskårne udførselsgange.
Ved feber og smerter i brysterne skal du kontakte en læge.

Nogle kvinder har nedsat følelse i brystet og brystvorterne efter operation. Hvis nerverne er beskadiget kan det have betydning for nedløbsrefleks og mælkeproduktion. Det bedste man kan gøre er at have tillid til, at det kan lade sig gøre.

Stimulering og blid udmalkning med hånd eller brystpumpe er en god idé, især hvis barnet ikke dier med korte jævne mellemrum fra starten af. Det er vigtigt at kende til barnets trivselstegn.

Biopsier og fjernelse af cyster og knuder

Hvis du har ar efter tidligere mindre operative indgreb, behøver de ikke at have nogen betydning for din evne til at danne mælk og amme dit barn.

Nogle kvinder har arvæv i nærheden af udførselsgangene, og så kan man få stoppede mælkegange, hvor afløb er svært eller umuligt. Det viser sig når mælken løber til på 3.-5. dagen efter barnets fødsel.

Lær dit bryst at kende og føl det igennem dagligt i ammeperioden, så opdager du hurtigt forandringer som ømme knuder og optakt til stoppede mælkegange.

Hvis der kommer nye knuder eller andre problemer med brysterne i ammeperioden, er det vigtigt at søge læge og få det undersøgt, hvis man tidligere har haft knuder, også selvom de har været godartede.

Mastectomi og amning fra ét bryst

Hvis du har fået fjernet det ene bryst, oftest i forbindelse med behandling for kræft, er der stadig mulighed for at amme.

Hvis du skal i medicinsk behandling efter fødslen, skal du selvfølgelig tale med din læge om det er foreneligt med amning, og hensynet til barnet, da medicinen passerer over i modermælken.

En kvinde kan godt producere mælk nok fra ét bryst til ét barn. Hvis du er i tvivl, så tænk på tvillinger, der ammes uden tilskud.

Billedet viser et barn der sover.

Piercing

Kvinder med piercinger i brystvorterne får ofte at vide, at piercing ikke påvirker en evt. kommende ammeetablering. Det er dog en sandhed med modifikationer, da mange kvinder med piercinger oplever at mælkeproduktionen i det piercede bryst er mindre end i det upiercede.

I den piercede brystvorte dannes der arvæv, som kan lukke for udførselsgangene. Det kan betyde lidt for en kvinde med 14 udførselsgange og masser af kirtelvæv, men det kan være katastrofalt for amningen hos den kvinde, der måske kun har 3 udførselsgange, hvis en eller flere af dem bliver ødelagt af piercingen.

Der kan også opstå problemer med ophobning af mælk i brystet pga. manglende mulighed for afløb. Det er samme problematik som når man er brystopereret i nærheden af brystvorten. Hvis skaden er sket, kan man heldigvis amme fra bare ét bryst, hvis man er indstillet på at lægge barnet til hyppigt i starten, så selvom det piercede bryst ikke virker optimalt vil de fleste børn kunne ammes 100% alligevel.

Hvis du er gravid og piercet i brystvorten, er det en god ide at tage piercingen ud og lade brystet udvikle sig naturligt i hele graviditeten.

Det er farligt for barnet at blive ammet på et bryst med et smykke i brystvorten. Dels kan det kvæles hvis smykket river sig løs, og risikoen for at barnet får skader inde i munden, er også tilstede.

Udmalkning

Alle brystopererede kvinder kan med fordel anvende malkemaskine (sideløbende med amning) for at få en optimal stimulering af brystet i den første tid. Dette bør gøres forsigtigt og efter vejledning fra personalet.

Amning kan gøres på flere måder

Mange mødre er kompromisløse i forhold til deres forestilling om en kommende ammeetablering. Det kan desværre ofte komme til at lyde som om man enten ammer 100%, eller også ammer man slet ikke. Heldigvis er der mange mulige varianter indenfor amning, og det gælder i øvrigt også mødre, der ikke er brystopererede.

Nogle brystopererede oplever, at der er stor forskel på mælkeproduktionen i de to bryster, andre oplever at produktionen trods massiv stimulering, ikke vil komme i niveau med barnets behov for næring. Det betyder ikke nødvendigvis, at barnet skal miste al den nærhed og sunde kontakt der er i en delvis amning, bare fordi der ikke er nok modermælk til barnets fulde behov.

I Danmark er der mulighed for at få sund- og nærende modermælkserstatning, og sundhedsplejerskerne er klar til at vejlede i forhold til produkterne og mængden, der skal gives ved siden af amning.

Samtidig kan sundhedsplejersken eller ammevejlederen også hjælpe mor og barn til at opretholde amningen, samtidig med at der gives ekstra kalorier ud over amningen. Nogle brystopererede kvinder føler sig meget målt og vejet i forhold til mælkeproduktionen, særligt hvis det er lidt svært at følge med i forhold til barnets vægt og trivsel, men dem der holder ud og ammer videre efter barnet er begyndt på grød og mos, oplever ofte at amningen får en helt anden og afslappet betydning for mor og barn.

Amning udover de første 6 måneder anbefales af både Sundhedsstyrelsen og WHO.

Redaktør