Du har fået et knoglebrud i din ankel eller fod og har fået bandageret anklen/foden. Her kan du læse om, hvilke restriktioner det medfører, og hvordan du kan afhjælpe smerter.
Der er blevet konstateret et brud i dit ankelled, som kræver behandling. Formålet med behandlingen er at genoprette og holde stillingen af foden, indtil bruddet er helet op.
Bandage
Type
☐ Gips
☐ Walker-støvle
Må du støtte på bandagen
☐ Ja
☐ Nej
Må du sove uden bandagen
☐ Ja
☐ Nej
Må du lave øvelser
☐ Ja
☐ Nej
Hvis bandagen giver gener eller smerter
Hverken walker-støvlen eller gipsen må trykke eller genere dig eller være for løs. Hvis du får voldsomme smerter, tiltagende hævelse af foden, eller hvis tæerne bliver blålige og kølige, skal du holde benet over hjertehøjde.
Bandagen må ikke blive våd
Walker-støvlen/gipsen må ikke blive våd. Når du går i bad, skal du derfor bruge en tætsluttende plastikpose rundt om bandagen. Har du walker-støvle på, er det tilladt at sidde uden den i badet, så længe du ikke støtter på foden.
Øvelser
Bemærk: Lav kun disse øvelser, hvis der er krydset af i JA længere oppe.
- Det er vigtigt, at du 2-3 gange dagligt ligger flad på ryggen i 20-30 minutter. Det hjælper til at mindske ophobning af væske i benet og gavner helingsprocessen.
- Desuden skal du 2-3 gange dagligt løsne støvlen og vippe fodleddet op og ned.
Smerter
Du kan forvente smerter. De kan mindskes ved at holde benet højt – helst over hjertehøjde. Når benet holdes højt, mindskes hævelsen og dermed smerterne.
Vi anbefaler, at du tager smertestillende medicin de første dage. Du kan købe smertestillende medicin i håndkøb. Hvis du har behov for stærk smertestillende, får du en recept på dette, inden du går hjem.
Kontrol
Ophelingen af anklen kontrolleres med røntgen i Ortopædkirurgisk Ambulatorie efter 7-10 dage og igen efter 4-6 uger afhængigt af bruddet. Du får besked angående tid i din e-Boks eller med brev.
Sørg selv for transport
Som udgangspunkt skal du selv sørge for at komme til og fra hospitalet. Langt de fleste patienter arrangerer selv deres rejse til hospitalet med offentlig transport eller ved at blive kørt af pårørende.
Hvis dit helbred ikke tillader, at du kan tage tog eller bus, kan du i nogle tilfælde blive kørt med Flextrafik.
Meld skaden til forsikringen
Vi anbefaler, at du melder skaden til dit forsikringsselskab.