Akillessene-operation

Du har fået foretaget en operation af din akillessene. Her kan du læse mere om operationen og hvad du skal være særlig opmærksom på i tiden efter.

Du har fået foretaget en operation af din akillessene. Her kan du læse mere om operationen og hvad du skal være særlig opmærksom på i tiden efter.

Operation

Der er lagt i snit i huden og din akillessene er syet sammen med tråde der opløser sig selv. Huden er syet med tråde der fjernes i ambulatoriet. Efterfølgende er der lagt en plastikgips i spidsfod på underbenet.

Eventuelle komplikationer

Få procent af de patienter, der bliver opereret, får sårinfektioner, der skal behandles med antibiotika.

Få procent af de patienter, der bliver opereret, udvikler en blodprop i venerne i det opererede ben. Det giver hævelse af benet og evt. let feber og smerter i læggen. Afhængig af hvor blodproppen sidder, behandler vi med blodfortyndende medicin.

Gipsen

Det er vigtigt at du holder gipsen tør. Du skal derfor sætte en plasticpose om gipsen, når du er i brusebad.

Bliver gipsen våd, skal du kontakte ortopædkirurgisk ambulatorium på tlf: 38622244.

Mobilisering

De første tre uger må og kan du ikke støtte på det opererede ben. Dels for at skåne det opererede ben og dels fordi foden peger nedad (spidsfod). Du skal anvende de udleverede stokke, når du går rundt. Benet skal holdes højt de første uger efter operationen, det modvirker at benet hæver og mindsker smerterne. Du må godt benytte det opererede ben til at hjælpe med at holde balancen.

Efter operationen

  • Har du været i fuld narkose, skal der være en voksen person hos dig den første nat.
  • Tag den med ro og hold benet højt de første dage.
  • Du får indkaldelse via E-boks til at møde i ortopædkirurgisk ambulatorium ca. 21 dage efter operationen. Her får du fjernet tråde og skiftet gipsen ud med en walkerstøvle. Du bliver tilset af en læge og fysioterapeut. Der bliver lagt en plan for dit videre forløb.
  • Du kan tale med lægen om hvornår du kan forvente at genoptage dit arbejde.
  • Ved det ambulante besøg vil du blive informeret om hvornår du kan regne med at kunne kører bil igen.

Smertebehandling

De tabletter du har hentet på apoteket, bør du tage på faste klokkeslæt. Det er i de fleste tilfælde tilstrækkeligt til at behandle smerterne efter operationen. Hvis du har brug for yderligere smertebehandling får du udleveret Morfintabletter inden du går hjem. Følg anvisningen.

Hvornår skal jeg tage min medicin?

Du har aftalt med opvågningssygeplejersken, at du skal tage smertestillende medicin første gang

kl._______________________________________________________________________________

Vi anbefaler, at du her efter tager den receptudleverede medicin og evt. udleverede medicin på følgende faste tidspunkter:

Tablet Ibuprofen á 400 mg 1 tablet tages i tre dage:
Kl. 8.00 Kl. 12.00 Kl. 16.00 Kl. 22.00

Tablet Pamol á 500 mg 2 tabletter tages:
Kl. 8.00 Kl. 12.00 Kl. 16.00 Kl. 22.00

Tablet morfin a 10 mg ½ eller 1 tablet tages:
Ved behov (max 4 tabletter i døgnet)

Andet___________________________________________________________________________

Hvad gør jeg, hvis jeg får det dårligt

Du bør søge lægehjælp, hvis:

  • Du bliver utilpas.
  • Du får åndenød eller smerter i brystet.
  • Du får feber.
  • Du får tiltagende smerter i læg.
  • Du oplever at gipsen sidder for stramt.

Ved problemer indenfor det første døgn, kan du kontakte:

  • I dagtiden mellem 8.00 og 15.00 Dagkirurgisk Afdeling på telefon 38621041.
  • Efter kl. 15.00 det første døgn skal du kontakte Akuttelefonen 1813.

Ved problemer opstået efter første døgn, kan du kontakte:

  • I dagtiden fra 8.00 - 15.00 Ortopædkirurgisk Ambulatorium på telefon 38622244.
  • Efter kl. 15.00 skal du kontakte Akuttelefonen 1813 eller egen praktiserende læge.
Redaktør