Når børn har problemer med maven, kan vi somme tider finde ud af, hvad de fejler, ved at undersøge deres afføring. Læs her, hvordan I laver en afføringsprøve, og hvordan I sender den til vores laboratorium.
Du skal tage _____________ afføringsprøver.
Prøven skal laves enten mandag, tirsdag eller onsdag.
Sådan foregår opsamlingen
- Prøven skal tages midt i afføringen (hvis der skal indsendes flere prøver, kan de tages fra samme afføring).
- Kom afføringen i prøveglasset. En mængde svarende til en ært er nok.
- Afføringen må ikke være blandet med urin.
- Skru låget helt til.
- Skriv dato for indsendelse på følgesedlen.
- Læg prøveglasset i den grå transportbeholder og luk den.
- Læg transportbeholderen i den udleverede kuvert.
Sådan afleverer du prøven
Prøven kan afleveres på flere måder.
På hospitalet
Hvis I selv afleverer prøven på hospitalet, får I hurtigere svar. I kan aflevere den de følgende steder:
- I Børne- og Ungeafdelingens dagafsnit 429 i åbningstiden mandag-fredag kl. 08.00-15.00.
- I Børne- og Ungemodtagelsen, afsnit 411, hvor der er døgnåbent.
- I Informationen ved Hovedindgangen i åbningstiden mandag-fredag kl. 06.30-21.30 og i weekender og helligdage kl. 08.00-21.30.
Med posten
Alternativt kan I sende prøven med posten ved at aflevere den på posthuset eller i en postbutik. Prøven skal sendes samme dag, som den er taget, og kun mandag, tirsdag eller onsdag.
I et prøvetagningsambulatorie
Endelig kan I også aflevere prøven i et af Regionens Ambulatorier for Prøvetagning. I finder adresser og åbningstider på hjemmesiden: regionh.dk/blodprøver