Gå til hovedindhold

Afføringsprøve for Helicobacter Pylori

Formålet med en afføringsprøvetagning for Helicobacter Pylori er at finde årsagen til barnets maveproblemer.

Når børn har problemer med maven, kan vi sommetider finde ud af, hvad de fejler ved at undersøge deres afføring. 

Sådan opsamler du afføringen

Du opsamler afføringen med en podepind fra en potte eller ved at lægge en plastikpose i toiletkummen.

Tag podepinden og glasset ud af pakningen. Brug podepinden til at opsamle en mængde afføring på størrelse med en ært. Put podepinden ned i glasset og knæk den ved den farvede linje. Skru låget på, så det er tæt.

Når afføringsprøven er taget, skal du tage en af de selvklæbende stregkoder, der sidder øverst på den udfyldte følgeseddel, og sætte den på langs af glasset. Husk at skrive dato for opsamlingen på følgesedlen. Læg glasset ned i plastikrøret. Læg plastikrøret og følgesedlen ned i kuverten.

Illustrationerne viser fremgangsmåden for at tage en afføringsprøve.

Hvordan afleverer jeg prøven?

Du kan aflevere prøven på flere måder: 

Aflever prøven på hospitalet

Hvis du selv afleverer prøven på hospitalet, får du hurtigere svar. Du kan aflevere den følgende steder:

  • I Børn og Unge, klinik, A31, mandag-fredag kl. 08.00-15.00.
  • I Børne- og Ungemodtagelsen, A02, hele døgnet.
  • I informationen ved hovedindgangen, mandag-fredag kl. 06.30-21.30 og i weekender og helligdage kl. 08.00-21.30.

Send prøven med posten

Aflever prøven i en postbutik. Send prøven samme dag, som den er taget. Send kun mandag, tirsdag eller onsdag. 

Aflever prøven i et prøvetagningsambulatorie

Aflever prøven i et af Region Hovedstadens ambulatorier for prøvetagning. Find adresser og åbningstider på www.regionh.dk/blodprøver

Få informationen på din telefon

QR-kode til afføringsprøve for Helicobacter Pylori
Skan QR-koden og få informationen på din telefon
Redaktør
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden