Når børn har problemer med maven, kan vi sommetider finde ud af, hvad de fejler ved at undersøge deres afføring.
Hvad er Calprotectin?
Calprotectin er et protein, der er i blod, urin og afføring hos alle mennesker. Ved en række sygdomme i mave-tarmsystemet stiger indholdet af Calprotectin i afføringen.
Undersøgelsen af Calprotectin i afføringen bliver brugt dels til udredning af lanvarig diarré og dels til at følge aktiviteten af sygdommen hos personer med kendt kronisk inflammatorisk mave-tarmsygdom som eksempelvis colitis ulcerosa eller Crohns sygdom.
Hvordan afleverer jeg prøven?
Du kan aflevere prøven på flere måder:
Aflever prøven på hospitalet
- I informationen ved hovedindgangen, mandag-fredag kl. 06.30-21.30 og i weekender og helligdage kl. 08.00-21.00.
- I Børn og Unge, klinik, A31, i forbindelse med konsultationen i klinikken.
Aflever prøven i et prøvetagningsambulatorie
Aflever prøven i et af Region Hovedstadens ambulatorier for prøvetagning. Find adresser og åbningstider på www.regionh.dk/blodprøver
Send prøven med posten
Aflever prøven i en daoSHOP. Send prøven samme dag, som den er taget. Send kun mandag, tirsdag og onsdag. Du skal sende den i kuverten, som er mærket med DAO. Kuverten kan du få i klinikken.
Vi anbefaler dog, at du afleverer den på hospitalet.
Få informationen på din telefon