Gå til hovedindhold

​​​​

Spædbarn - ansigt, øjne og mundhule

​Symptomer som øjenbetændelse, trøske eller tilstoppet næse er almindelige hos spædbørn og er ofte harmløse. Trøske er en svampeinfektion i munden, der viser sig som hvide belægninger på tunge og indersiden af kinderne. Der kan også tit være den samme hvidlige belægning på moderens brystvorte.

Gode råd

Trøske:

  • Det er kendetegnet ved hvide belægninger i munden, der ikke kan fjernes.
  • Det er ofte ufarligt og forsvinder af sig selv.
  • Sørg for god mundhygiejne og kog sutter og flasker dagligt.
  • Tal med lægen eller sundhedsplejersken, hvis du er bekymret.

Øjenbetændelse:

  • Rens øjet med sterilt saltvand eller kogt, afkølet vand.
  • Tør fra den indre øjenkrog og udad med en ren vatrondel hver gang.

Tilstoppet næse:

  • Brug saltvandsdråber beregnet til spædbørn.
  • Hæv hovedenden af sengen let.

Generelt:

  • Vask hænder ofte.
  • Undgå rygning i hjemmet.
  • Sørg for god hygiejne ved amning eller flaskegivning.​

Ring til din egen læge kl. 8-16, hvis:

Øjenbetændelse:

  • Barnets øje er rødt, hævet og med pus.
  • Barnet virker generet af lys.

Svære symptomer:

  • Barnet har svært ved at spise eller virker irritabelt.
  • Barnet har feber på 38 grader eller mere.

Tæt eller løbende næse med påvirket vejrtrækning:

  • Barnet vejrtrækningsbesvær eller spisningen er påvirket.
  • Tykt, grønt eller gult sekret i øjet.

Uden for lægens åbningstid kan du kontakte Akuttelefonen 1813. 

Bestil et opkald fra 1813 her. 

Du kan også bestille et opkald fra Akuttelefonen ved at sende en sms til 1813 med teksten "Opkald". Skriv ikke navn, CPR-nummer eller oplysninger om sygdom eller skade. Du får en SMS-bekræftelse og bliver ringet op, når det er din tur i køen.​​​


Sidst opdateret:
Redaktør
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden