Kontakt Akuttelefonen 1813, hvis skaden er under 24 timer, og hvis du:
- Har nyopstået behandlingskrævende flænger eller sår.
- Har større skader eller skader i flere områder.
- Har slået hovedet, oplever besvimelse eller har hukommelsesbesvær.
Bestil et opkald fra 1813 her.
Du kan også bestille et opkald fra Akuttelefonen ved at sende en sms til 1813 med teksten "Opkald". Skriv ikke navn, CPR-nummer eller oplysninger om sygdom eller skade. Du får en SMS-bekræftelse og bliver ringet op, når det er din tur i køen.
Ring 1-1-2, hvis du:- Er voksen og er faldet fra mere end fire meters højde.
- Har et barn, der er faldet fra mere end tre gange barnets højde.
- Oplever bevidstløshed eller vejtrækningsproblemer.
- Har kraftige smerter i følgende områder: Hoved, nakke, bryst, mave, bækken eller lår.
- Oplever føleforstyrelser eller lammelser.