Undersøgelsessvar – se hvor du finder dine svar

Du kan finde svar på dine undersøgelser på flere måder. Det afhænger af hvilken undersøgelse, der er tale om.

Blodprøver

 Svar på blodprøver ligger på:

Alle steder skal du logge dig ind med NemID for at se svarene. Hvis et prøvesvar er udenfor normalområdet, skal det vurderes af en læge med henblik på behandling. At et svar er udenfor normalområdet er dog  nødvendig ikke ensbetydende med noget alvorligt. 

Få svar samtidig med din læge

Færdige prøvesvar sendes til Minsundhedsplatform.dk, Sundhed.dk og Min læge løbende, som de produceres. Det betyder, at du kan få adgang til prøvesvar, som din læge endnu ikke har haft mulighed for at gennemgå eller kontakte dig om. Hvis nogle af blodprøvesvarene kræver behandling, ændringer af din nuværende medicindosis eller nye undersøgelser, vil du blive kontaktet. Hvis du da ikke allerede er booket til en aftale, hvor du får svarene.

Min Læge app (Praktiserende Lægers Organisation)

Min Læge appen giver dig mulighed for nemmere at komme i kontakt med din praktiserende læge og få adgang til en række oplysninger om blandt andet aftaler, henvisninger og vaccinationer.

Find Min Læge i App Store

EKG, røntgen, skanninger, kikkertundersøgelser, vævsprøver m.m.

Du får svarene af den læge eller afdeling, der har henvist dig, typisk inden for ca. fire uger. Det kan enten være over telefonen, via borger.dk, via mail med besked om post fra din egen læge, eller ved dit næste aftalte lægebesøg.

Det gælder selvfølgelig ikke, hvis dine symptomer er akut livstruende. I så fald bliver du undersøgt yderligere og behandlet så hurtigt som muligt.

Du vil også kunne se lægernes beskrivelser af undersøgelser på minsundhedsplatform.dk.

Screeningssvar på borger.dk

Hvis du har deltaget i screening for kræft i livmoder, bryst eller tyktarm, får du svar på borger.dk typisk inden for to uger. Hvis du har sagt ja til det, så får din praktiserende læge også svaret tilsendt.

Redaktør