Hospitalspræst og imam

Alle hospitaler har ansat præster, der står til rådighed for samtaler med patienter og pårørende. Det kan fortrinsvis ske indenfor almindelig arbejdstid, men i akutte tilfælde kan præsten også tilkaldes eller efter aftale træffes på andre tidspunkter af døgnet.

Sven Rune Havsteen er hospitalspræst på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital. Han fortæller om sin hverdag som hospitalspræst, og om, hvordan du kan bruge præsten under din indlæggelse.

Tilbud om en samtalepartner

Der kan være mange forskellige grunde til at ville tale med en præst. Den ene er lige så god som den anden, og den behøver ikke at være ensbetydende med en alvorstung religiøs samtale.

Hospitalspræsten er et tilbud om en samtalepartner, når troen, tvivlen, håbet, angsten, forestillingerne eller fantasierne presser sig på. Præsterne er vant til at tale med mennesker i alle situationer, lige meget hvilken tro eller religiøs overbevisning, du har.

Præsten kommer, når du ønsker det

På nogle afdelinger kommer præsterne jævnligt besøg. Men du er også altid velkommen til selv at tage kontakt til præsterne. Spørg der, hvor du undersøges eller behandles om, hvordan du får kontakt.

Eller få en af dine pårørende eller et personalemedlem til at tage kontakt på dine vegne. Naturligvis har du også mulighed for, at pårørende eller personale er med til samtalen med præsten.

Ønsker du en anden præst - din sognepræst hjemmefra eller en præst fra et andet kirke eller trossamfund - kan det også lade sig gøre. Her vil hospitalspræsterne eller afdelingen hjælpe dig med at få det arrangeret.

Præsten har tavshedspligt

Alle samtaler med præster på hospitalet er omfattet af tavshedspligt, og ingen præst har adgang til hverken din journaler eller plejepersonalets interne notater.

Kirke og gudstjenester på Hvidovre Hospital


Pjece til de efterladte

Hvidovre Hospitalspræster

Personalet kan hjælpe dig med at lave en aftale, men du er også velkommen til selv at kontakte præsterne​.

Præst
Marianne Thestrup​ Jensen
Telefon: 38 62 22 84
Træffetid: Mandag - torsdag, kl. ​9.00 - 15.00
Mail: marianne.thestrup.jensen@regionh.dk


Præst
Trine Kern Kernel
Telefon: 38 62 03 87
Træffetid: Tirsdag - fredag, kl. 9.00 - 15.00
Mail: trine.kern.kernel.01@regionh.dk


Redaktør