Åndenød er en subjektiv oplevelse af at få for lidt luft (dyspnø). Åndenød kan både opleves under fysisk aktivitet, under tale og i hvile og hænger derfor ikke altid sammen med graden af aktivitet. Åndenød kan være meget energikrævende. Det er derfor vigtigt at få håndteret din åndenød, så du har energi til at lave de ting i hverdagen, som er vigtige for dig.
Oplevelsen af åndenød kan forstærkes af bl.a. usikkerhed, sorg, angst og frustration.
Nedenstående vejrtrækningsøvelser hjælper dig med at få ro og kontrol over din vejrtrækning. Flere af øvelserne kan kombineres for at få bedst mulig effekt.
1. Vejrtrækningsøvelse
Træk vejret roligt og dybt ned i lungerne, så din mave hæver sig langsomt under indåndingen og sænker sig under udåndingen med fokus på længere udånding end indånding.
Placer gerne din hånd på maven, så du kan mærke den hæve og sænke sig.
Du kan både udføre øvelsen liggende, siddende og stående.
Vejrtrækningsøvelse 2. Vejrtrækning med spidsede læber/Pursed Lip Breathing (PLB)
Træk vejret roligt ind gennem næsen.
Lav en længere udånding gennem munden med spidsede læber.
Gentag denne øvelse til du oplever mere kontrol over vejrtrækningen.
Øvelsen kan anvendes både i hvile og under aktivitet.
Vejrtrækning med spidsede læber 3. Hvilestillinger
Hvilestillinger kan være liggende, siddende eller stående. Armene skal understøttes af f.eks. pude, knæ, bord, vindueskarm, indkøbsvogn eller rollator, hvilket giver en mere energibesparende vejrtrækning.
Hvilestillinger 4. Få kontrol over vejrtrækningen under trappegang
For at opnå mindre grad af åndenød under og efter trappegang anbefaler vi, at du benytter vejrtrækning med spidsede læber (se øvelse 2).
Start med en rolig indånding. Gå op ad trappen så længe din udånding varer (det svarer til ca. 1-3 trin). Stop op og hold pause på indåndingen og fortsæt så igen op ad trappen på udåndingen.
Brug gerne gelænderet, da det hjælper til en mere energibesparende vejrtrækning.
Kontrol over vejrtrækning under trappegang 5. Afspænding
Det er vigtigt at lave afspænding i løbet af dagen for at slappe af i vejrtrækningsmusklerne.
Læg dig på ryggen eller sæt dig i en behagelig stol.
Slap af i hele kroppen (også i kæbe, tunge, nakke og skuldre). Vær opmærksom på at have en rolig og regelmæssig vejrtrækning.
Afspænd gerne i 5-10 min eller til du føler dig afslappet.
Afspænding
Få informationen
Skan QR-koden og få informationen på din telefon.