Dysfagi kan opstå ved svækkelse, træthed eller som følge af forskellige sygdomme f.eks. infektioner, Kronisk Obstruktiv Lidelse (KOL), hoved-hals kræft, neurologiske sygdomme (Parkinsons, demens eller blodprop i hjernen).
Den almindelige aldring, kan også være medvirkened til problemer med at spise eller drikke.
Dysfagi kan øge risiko for lungebetændelse, for at blive genindlagt på hospitalet og i værste fald død. Dysfagi kan også påvirke din livskvalitet negativt.
Tegn på dysfagi
Er lang tid om at spise, drikke og synke
Har savl eller tab af mad og drikke fra munden
Har følelse af at mad/drikke sidder fast i halsen
Rømmer sig/hoster før, under eller efter indtagelse af mad og drikke pr. os (tegn på aspiration)
Har stemmeforandring (våd, hæs, svag, grødet stemme) (tegn på penetration eller aspiration)
Har nedsat mundmotorik, herunder i tunge, svælg og gane
Har rester af mad og drikke i mundhulen
Har smerter ved synk
Har nedsat styring af åndedræt, stemme og tale
Har rallende og/eller besværet åndedræt
Har sekretraslen med nedsat hostekraft og røm
Har intet synligt synk
Er dehydreret eller har stort vægttab
Har været intuberet
Får hyppig pneumoni eller aspirationspneumoni.
Hvad sker der, hvis der er mistanke om dysfagi?
Ved mistanke om dysfagi, vil du blive henvist til ergoterapi. Ergoterapeuten vil undersøge og afdække årsagen til dysfagi samt finde ud af, hvilken konsistens af mad og drikke du kan spise og drikke.
Ved at ændre konsistens kan det blive lettere for dig at spise og drikke.
Den nødvendige information vil blive videregivet til personalet på afdelingen og der vil blive sat information op på din sengestue.
Derefter udarbejder ergoterapeuten i samarbejde med dig en plan for dit behandlings- og genoptræningsforløb. Ved behov for revurdering, kan der genhenvises til ny ergoterapeutisk vurdering.
Spise- og drikkevejledning
Ergoterapeuten vil hænge en spise- og drikkevejledning op, som beskriver de konsistenser ergoterapeuten anbefaler, at du må spise og drikke. Der kan også være anbefalinger om medicin, mundhygiejne eller behov for hjælp til at spise og drikke.
Der kan i nogle tilfælde, være tale om en svær
dysfagi problematik, som gør at ernæring gennem munden ikke er sikkert. I de tilfælde tager lægen stilling til anden måde at ernære på.
Skilt: Må ikke indtage mad, drikke og medicin grudnet synkesbesvær. Kontakt personalet. (Minus per os).
Dit valg
Det er dig, der bestemmer, om du vil følge de anbefalinger, du får.
Anbefalingerne er lavet for at hjælpe dig med at spise og drikke på en måde, der er både sikker og komfortabel, men det er helt op til dig at vælge, hvad der fungerer bedst for dig.
Hvis du er i tvivl, kan det være en god idé at tale med din læge eller ergoterapeut om, hvordan du har det med ændringerne. Så kan de støtte dig i at finde løsninger, der passer til dine ønsker og behov.
Gode råd for bedre måltider
Sid op til alle måltider, helst i stolen
Daglig tandbørstning, bed gerne om hjælp hvis du ikke selv kan
Gør det som du kan – det træner også synkefunktionen f.eks. daglige gøremål såsom at tage tøj på, vask dig, hente drikkevarer selv
Spis dine måltider når du har mest energi
Hav fokus på at spise og drikke nok.
Dysfagi ved udskrivelse
Hvis du stadig har tegn på dysfagi, når du bliver udskrevet, kan ergoterapeuten henvise dig til kommunal træning via en genoptræningsplan. Planen sendes elektronisk til din hjemkommune og din egen læge. Du får også en kopi i din egen e-Boks.