Dit barn skal have lavet en ultralydsundersøgelse af hjertet. Undersøgelsen kan vise, hvordan hjertet ser ud, hvor stort det er, og hvordan det pumper blod ud i kroppen.
Kort om undersøgelsen
Dit barn bliver undersøgt af en læge inden ultralydsundersøgelsen. Lægen lytter på hjertet, trykker på maven og mærker efter puls i lysken.
Dit barn skal ikke have tøj på overkroppen. Dit barn får tre elektroder på brystkassen. Større børn og unge bliver ofte undersøgt, mens de ligger på venstre side. Børn fra 0-2 år ligger på en forældre. De skal helst være trætte og mætte inden undersøgelsen.
Der er mulighed for at se tegnefilm. I kan også medbringe jeres egen tablet.
Selve undersøgelsen varer cirka 30 minutter, men der er 10 minutters forberedelsestid. Du får svar efter undersøgelsen.
Forberedelse
Du kan for eksempel fortælle dit barn:
- At det ikke gør ondt at bliver undersøgt.
- At det får lidt kold gelé på brystkassen.
- At du er med under hele undersøgelsen og kan holde dit barn i hånden.
Få informationen