Gå til hovedindhold

Migræne

Migræne er en sygdom i hjernen, der kommer i anfald. Et migræneanfald påvirker barnet/den unges evne til at deltage i aktiviteter, og kan medføre betydelig nedsat livskvalitet og fravær. 

Migræne er en sygdom i hjernen, der kommer i anfald. Et migræneanfald påvirker barnet/den unges evne til at deltage i aktiviteter, og kan medføre betydelig nedsat livskvalitet og fravær. 

Om migræne

Et migræneanfald er typisk præget af en slem hovedpine og ledsaget af andre symptomer, såsom: 

  • Pulserende eller strammende hovedpine
  • Smerte, der er moderat til voldom i styrke
  • Ensidig eller dobbeltsidig hovedpine
  • Hovedpine, der forværres ved fysisk aktivitet
  • Kvalme, opkastninger, mavesmerter
  • Overfølsomhed for lys og/eller lyde. 

Når et migræneanfald starter med aura

Aura er ikke farlig, men kan være svært ubehageligt. Den varer typisk fra 5 minutter til 1 time før et migræneanfald og kan vise sig meget forskelliget. Aura kan f.eks. være:

  • Flimren for øjnene
  • Snurrende fornemmelser i arm og ansigt 
  • Talebesvær og i sjældne tilfælde kortvarig lammelse af den ene side af kroppen (sjældent).

 

Hvad kan udløse et migræneanfald?

Det gælder om at undgå migræne. Et migræneanfald kan blive udløst af visse "trigger"faktorer. 

Triggerfaktorer:

  • Belastning derhjemme eller i skolen, fx for mange aktiviteter i løbet af døgnet, mobning, svært ved at følge med fagligt eller familieproblemer
  • Fysisk aktivitet, fx sport
  • Dårlige søvnvaner
  • Uregelmæssige måltider eller usund mad
  • For lidt væske
  • Hormonforandringer. Fx ses migræne ofte under menstruationen hos piger
  • Kraftig påvirkning af sanserne, fx sollys, høje lyde, skarpe lugte, fx parfume. rygning
  • Specielle madvarer
  • Alkohol
  • Ændringer i vejret. 

Behandling af migræne

Når et anfald begynder, findes der almindelig smertestillende medicin og mere migrænespecifik medicin, man kan tage. Dette skal ske i samråd med lægen. Ligeledes kan man supplere med kvalmestillende medicin. 

Forebyggende behandling med medicin.

Hvis man har mere end 2-4 anfald pr. måned, er der mulighed for at prøve forebyggende medicin. Dette sker i samråd med lægen. 

Hvad kan man selv gøre

  • Føre hovedpinekalender
  • Være god ved kroppen - drik rigeligt væske, spis sundt og spis ca. 5 måltider i døgnet. Husk morgenmad
  • Få frisk luft og motion 
  • Begræns skærmtid
  • Få en god søvnrytme
  • Forsøge at undgå "triggere"
  • Få hjælp til at løse problemer, som gør barnet/den unge ked af det, bekymret eller bange og derfor stresset. 

Hvad sker der i hjernen under et migræneanfald?

Det er stadig ikke helt klarlagt, hvad der præcis sker i hjernen under et migræneanfald. Flere teorier tyder på en midlertidig ubalance i den elektriske aktivitet i hjernen (cortical spreading depression) aktiverer smertereceptorerne i hjernehinderne på hjernens overflade. Signaler bringes hermed videre til ansigtsnervens smerteførende bane til hjernestammen og selve hjernen. 

Vi opfatter den øgede aktivitet som smerte, samtidig med at signalerne kan fremkalde ledsagesymptomer som kvalme, opkastninger og overfølsomhed overfor lys og lyde. 

Få informationen 

Skan QR-koden og få informationen på din telefon.
Redaktør
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden