Jern er en del af de røde blodlegemer, som transporterer ilt rundt i kroppen. Jern er derfor vigtigt for dit barns vækst og trivsel.
Jernmangel
Normalt fødes børn med et jerndepot, der er stort nok til at dække behovet i den periode, hvor barnet lever af mælk. Hos for tidligt fødte børn er depotet dog ikke stort nok og de er derfor mere udsatte for jernmangel.
Årsagen til jernmangel hos større børn er ofte, at maden ikke indeholder nok jern, eller at barnet ikke spiser nok mad. Det kan fx være, fordi barnet drikker for meget mælk, så der ikke er plads til så meget almindelig mad.
Symptomer på jernmangel
Symptomer på jernmangelDe mest almindelige | I udtalte tilfælde |
|---|
- Træthed
- Bleghed
- Nedsat udholdenhed
- Slaphed
- Svaghed
- Svimmelhed
- Hovedpine
- Flossede negle
| - Trang til isterninger, kridt og kul
- Nedsat kognitiv funktion
- Nedsat hukommelse
- Nedsat evne til problemløsning og indlæring
- Sår i mundvige
- Brændende tunge
- Åndenød
- Hjertebanken
- Besvimelse
|
Jernholdige madvarer
Kød, fisk og skaldyr er de vigtigste kilder til jern i kosten. Kroppen har let ved at optage jerntypen fra disse fødevarer. Rødt kød indeholder mere jern end lyst kød. Jern findes også i mange andre madvarer, men kroppen har sværere ved at optage det.
Jernbehov pr dag i forhold til alder
| Alder | Jernbehov pr. dag hos piger | Jernbehov pr. dag hos drenge |
|---|
| 7-11 måneder | 10 mg | 10 mg |
| 1-6 år | 7 mg | 7 mg |
| 7-10 år | 9 mg | 9 mg |
| 11-14 år | 13 mg* | 11 mg |
| 15-17 år | 15 mg | 11 mg |
*Ved menstruation: 15 mg
Jernholdige madvarer
| Kød, fisk og skaldyr | Kornprodukter |
|---|
- Kød: Oksekød, kalvekød, svinekød
- Indmad: Blodpølse, lever, leverpostej, hjerte, torskerogn, torskelever
- Fisk: Tun, makrel, sardiner, sild, brisling
- Skaldyr
- Fjerkræ
| - Rugbrød
- Langtidshævet brød
- Havregryn
- Cornflakes
|
| Frugt | Grøntsager |
|---|
- Avocado
- Oliven
- Tørrede frugter: Dadler, rosiner, svesker, figner, abrikoser
- Nødder og kerner: Hasselnødder, valnødder, mandler, sesamfrø, pinjekerner, solsikkekerner
- Linser og bælgfrugter
| - Grønne grøntsag: Grønkål, broccoli, rosenkål, bønner, ærter, spinat
- Krydderurter
|
Fremmere og hæmmer
Madvarer der fremmer og hæmmer jernoptagelsen Det er vigtigt, at dit barn spiser jernholdige madvarer flere gange hver dag.
Derudover er det vigtigt, at du tænker over, hvordan du sammensætter måltiderne. Du kan nemlig hjælpe kroppen med at optage jernet bedre. Jernoptagelsen fra grøntsager kan forbedres, hvis dit barn spiser en smule kød samtidig.
C-vitamin i maden fremmer jernoptagelsen. Det er derfor en god idé, at dit barn spiser madvarer med C-vitamin til måltiderne.
Derimod hæmmer the og kakao jernoptagelsen. Prøv derfor så vidt muligt at holde dit barn fra dette i 1-2 timer og gerne op til 4 timer før og efter et måltid.
Calcium i mælkeprodukter hæmmer jernoptagelsen en lille smule, men de syrnede mælkeprodukter skaber samtidigt et lokalt surt miljø, som også fremmer jernoptagelsen. Selvom calcium hæmmer jernoptagelsen, er det stadig vigtigt, at dit barn får calcium, da det styrker knoglerne. Det mindre barn under 1 år bør maks. have 3/4 liter mælkeprodukt hver dag og det større barn bør have ½ liter mælkeprodukt hver dag.
Madvarer der fremmer eller hæmmer jernoptagelsen
| Fremmer | Hæmmer |
|---|
- Rød og gul peberfrugt
- Solbær
- Kiwi
- Hyben
- Broccoli
- Citrusfrugter
- Juice af æbler og appelsin
- Jordbær
| - The
- Kaffe
- Chokolade
- Kakao
- Mælk
|
Forslag til dagskost til mindre børn (6 mdr. - 1 år)
Morgen
- Havre-, byg eller hirsegrød
- Frugt i små stykker
- Appelsin- eller æblejuice i kop
Formiddag
- Modermælk, modermælkserstatning, mælk i kop eller yoghurt
- Frugt- eller grøntsagsmos
Frokost
- Rugbrødsnitter med pålæg, fx leverpostej, kødpålæg, fiskepålæg, æg eller avocadomos
- Vand, appelsin- eller æblejuice i kop
Eftermiddag
- Modermælk, modermælkserstatning, mælk i kop eller yoghurt
- Frugt- eller grøntsagsmos
Aften
- Hakket kød, fjerkræ, fisk eller indmad
- Kartoffel- og grøntsagsmos
- Vand, appelsin- eller æblejuice i kop
Sen aften
- Modermælk, modermælkserstatning, mælk i kop eller yoghurt
- Evt. frugt- eller grøntsagsmos
Max 3/4 liter modermælkserstatning dagligt. Giv tilskud af jerndråber, hvis der indtages mindre end 400 ml modermælkserstatning.
Forslag til dagskost til større børn (fra 1 år)
Morgen
- Havregrød med rosiner eller frisk frugt
- Rugbrød eller grovbrød med pålæg
- Vand, appelsin- eller æblejuice
Formiddag
- Yoghurt
- Frugt eller grøntsagsstave
Frokost
- Rugbrød med pålæg fx leverpostej, kødpålæg, fiskepålæg, figenpålæg, æg eller avocadomos
- Vand, appelsin- eller æblejuice
Eftermiddag
- Grovbrød med pålæg
- Frugt eller grøntssagsstave
- Mælk
Aften
- Magert kød, fjerkræ, fisk eller indmad
- Kartofler, ris, pasta og/eller grovbrød
- Grøntsager
- Vand, appelsin- eller æblejuice
Sen aften
- Tørret frugt og/eller nødder
- Frugt eller frugtgrød
- Grovbrød med pålæg
½ liter mælkeprodukt dagligt
Hvis dit barn har et meget lille jerndepot i kroppen eller en lav blodprocent, kan det være nødvendigt med et jernkosttilskud. Kosttilskuddet findes både som dråber og tabletter. Rådfør dig med en læge/diætist inden opstart af jerntilskud.
Få informationen på telefonen
Skan QR-koden og få informationerne på din telefon.