Sådan giver du dit barn en akutkur med Salbutamol, hvis dit barn får et astmaanfald.
Sådan giver du Salbutamol
Dit barn skal have 2 pust med spaceren hvert 20. minut over en time.
Dit barn skal trække vejret 10 gange for hvert pust Salbutamol. Det sikrer, at medicinen bliver inhaleret og ikke ender i spaceren. De 10 vejrtrækninger skal være taget, inden du giver næste pust.
1 pust + 10 vejrtrækninger – 1 pust + 10 vejrtrækninger
Ovenstående svarer til én omgang.
Det skal gentages efter 20 min., igen efter 40 min. og sidste gang efter 60 min. fra du har givet den første omgang.
Hold øje med klokken
Skriv ned, hvornår I starter på kuren. Brug skemaet herunder og sæt et kryds for hver gang, I giver et pust, så I giver den korrekte mængde medicin. Når alle fire omgange er gennemført, har I givet barnet en akutkur.