Tv fra Hvidovre om ebola tirsdag

​DR2 sender live høring om ebola fra Hvidovre Hospital tirsdag den 21. oktober.​

​​​

​Hvidovre Hospital lægger tirsdag den 21. oktober lokaler til en times live tv om ebola på DR2. Formålet med programmet er på saglig vis at oplyse om ebola, og dermed bidrage til at skille frygt fra fakta.

I programmet indgår en høring med et panel, som efter planen vil bestå af Sundhedsministeren og repræsentanter fra bl.a. Statens Serum Institut, Sundhedsstyrelsen, Læger uden Grænser og Hvidovre Hospital. De vil i løbet af programmet svare på spørgsmål fra seerne om ebola.


Tv-optagelser i Center 1

Optagelserne finder sted i Center 1 i ambulatorieetagen. Selve høringen begynder kl. 20.25, men tv-folkene begynder at stille udstyr op fra kl. 11 tirsdag formiddag.

”Der vil gennem dagen være folk, der arbejder med at trække kabler og sætte lamper op i Center 1, men vi vil sørge for, at det sker på en måde, så der bliver så få gener som muligt”, fortæller projektchef Erik Brouer, og understreger, at personale, patienter og besøgende ikke vil blive forhindret i at gå fra hovedindgangen til Center 1 og videre. Det samme gælder sengetransporter.

Der vil blive sat skilte op i ambulatorieetagen, så det tydeligt fremgår, at der er tv-optagelser.


Redaktør