Ny patient undersøges for ebola på Hvidovre Hospital

​Hvidovre Hospitals Infektionsmedicinske Afdeling undersøger i disse timer den tredje patient med mistanke om ebola på fem uger.

”Vi vurderede, at der var grundlag for at indlægge patienten, og har sendt en prøve til Statens Serum Institut,” fortæller vicedirektør Torben Mogensen.


Patienten er nu sat i højisolation, mens man venter på svar. Svaret fra Statens Serum Institut kommer i løbet af natten. 

Ligesom ved de to tidligere tilfælde af ebola-mistanke på Hvidovre Hospital, som viste sig at være negative, har beredskabet også i denne omgang fungeret efter planen. Torben Mogensen understreger, at hverken patienter, pårørende eller personale skal være bekymrede for sikkerheden på hospitalet.

”Vi har prøvet det før, og der er styr på procedurerne og sikkerheden. Så vores ansatte og patienter behøver ikke bekymre sig om risikoen for ebola. Det er ikke farligt at være indlagt eller at være på arbejde på Hvidovre Hospital.”

Læs me​​re:​

​Artikel på hjemmesiden:​

Artikel på dr.dk: Vi er helt rolige ved at behandle ebola-mistanke

Artikel i Ugeskrift for Læger:​ Ebola: ingen grund til panik

Billeder:​​​​ ​

Redaktør