Hvidovre Hospital er i top med sikre fødsler

​Fødeafdelingen på Hvidovre Hospital er et sikkert sted at føde. Det viser resultaterne fra det landsdækkende projekt Sikre Fødsler.  ​

Af Malene Markussen, kommunikationsmedarbejder

​”Danmark er i forvejen et af de sikreste steder i verden at føde sit barn. Vi gjorde det godt her i Hvidovre i forvejen, men nu går det faktisk endnu bedre”.

Sådan lyder det fra Charlotte Wilken-Jensen, der er ledende overlæge på Gynækologisk/Obstetrisk Afdeling på Hvidovre Hospital. Hun glæder sig over de seneste målinger fra projekt Sikre Fødsler, som har kørt på alle landets 22 fødeafdelinger siden 2013. 

Målingerne fra efteråret 2014 viser nemlig, at Hvidovre Hospital har forbedret på stort set alle de parametre, der måles på i projektet, som har til formål at forbedre praksis på fødeafdelingerne, så antallet af børn, der bliver født med iltmangel, bliver halveret. For noget af det farligste ved en fødsel er, hvis barnet ikke får ilt nok.

”Det sker heldigvis ikke ret tit, og i løbet af 2013 og 2014, hvor vi har arbejdet intensivt med projektet, har vi øget antallet af dage imellem, at der fødes et barn, der har været i risiko for ikke at have fået ilt nok under fødslen, fortæller Charlotte Wilken-Jensen, og fortsætter:

”Samtidig har vi øget antallet af nyfødte, der vurderes systematisk lige efter fødslen fra 85 % til næsten 95 %. Sådan ved vi, at næsten alle nyfødte fødes helt friske”.

En menn​​eskelig tragedie 

I Danmark bliver 500-700 børn årligt født med såkaldt ”lave karakterer”, når man bedømmer efter den skala, som alle nyfødte bliver vurderet efter umiddelbart efter fødslen. Langt de fleste af disse børn kommer sig hurtigt og udvikler sig helt normalt. Men omkring ti børn om året i Danmark får alvorlig hjerneskade. Det har store menneskelige og økonomiske omkostninger.

Derfor er Sikre Fødsler et projekt, der ifølge Charlotte Wilken-Jensen giver rigtig god mening på flere måder:

”Det økonomiske argument er jo det, der er stærkt, set fra et virksomhedssynspunkt. Det, der tæller for os andre, er den menneskelige side af det. At man kan redde et barn fra at blive hjerneskadet. Det er jo en tragedie for en familie, når det sker”, siger hun.

Lige sikkert uan​​​set hvor du føder 

Omdrejningspunktet i projektet er systematik og forbedring af kompetencer. Din fødsel skal kort sagt være lige sikker, uanset hvilken fødeafdeling i landet du føder på, og om din jordemoder hedder Birgitte eller Bente.

”Vi skal simpelthen lære fødselsovervågning én gang til. Det er jo noget, vi alle sammen har lært før, men nu skal vi på fuldstændig ensartet og systematisk vis kunne tolke det, vi ser, når vi overvåger den fødendes veer og barnets hjertelyd. Det hele går ud på at blive endnu bedre til at tolke, hvor godt barnet tåler fødslen. Hvis barnet fx reagerer dårligt på vestimulation, skal man jo være opmærksom på ikke at give den fødende for mange veer”, fortæller Charlotte Wilken-Jensen.

En systematisk tilga​​ng 

På alle fødeafdelinger er der nu indført en række tiltag, tre ”pakker”, som skal sikre den systematiske tilgang. Et af dem er en fødselstjekliste, hvor det bl.a. skal fremgå, om kvinden er førstegangsfødende, om hun tidligere har fået kejsersnit, om der er noget specielt, personalet skal være opmærksomme på, fx sukkersyge eller grønt fostervand.

”Vi fører alle oplysningerne ind på en tavle, som hænger på fødestuen. På den måde er det hele tiden synligt, og den næste jordemoder eller lægen, der bliver tilkaldt kan også se det, så snart de kommer ind af døren”, siger Charlotte Wilken-Jensen.

De andre tiltag handler om at systematisere brugen af kop og vestimulerende middel, så det altid bliver anvendt, når nogle bestemte kriterier er opfyldt og ikke på baggrund af fornemmelser.​
​​​Pr​ojekt Sikre Fødsler

  • ”Sikre Fødsler” er et landsdækkende projekt, som har til formål at nedbringe antallet af nyfødte med svær iltmangel med 50 %.
  • Alle landets 22 fødeafdelinger deltager i projektet.
  • Alle læger og jordemødre på fødegangene gennemgår et omfattende e-learningprogram og et en-dags kursus med teori og konkrete eksempler. Begge dele bliver afsluttet med en eksamen.
  • Projektet kører i 2013 og 2014. På grund af de gode resultater fortsætter projektet i 2015 i lidt mindre skala.
  • ​Danske Regioner har bevilliget 7,5 mio. kr. til projektet.

Redaktør