Fire nye Staff Meetings

​De næste fire måneder byder på fire nye Staff Meetings, hvor du blandt andet kan høre om screening for livmoderhalskræft og bakterien Kingella kingae (billedet). Se hvornår møderne finder sted, og hvad de handler om her.

​​​Af Henriette Møller, Klinisk forskningscenter 

I næsten 4 år har der eksisteret et molekylærbiologisk samarbejde mellem Patologiafdelingen, Klinisk Forskningscenter, Klinisk Biokemisk Afdeling og Klinisk Mikrobiologisk Afdeling på Hvidovre Hospital.

Samarbejdet er med til at skabe fælles udvikling og forskning på tværs af afdelingerne og søger at sikre, at hospitalets molekylærbiologiske apparatur og kompetencer udnyttes optimalt. 

Nu går afdelingerne også sammen om at præsentere nogle af deres aktuelle projekter på 4 staff meetings fra oktober 2014 til januar 2015. Alle medarbejdere fra hospitalet er inviteret til at deltage.

Oktober​

VRE, Kingella kingae og Clostridium difficile

Hvidovre Hospital og RegionH har de sidste år oplevet flere udbrud af vancomycinresistente enterokokker (VRE), specielt på Intensivafdelingen og i Gastroenheden. Klinisk Mikrobiologisk Afdeling har afklaret smittekæder af VRE og præsenterer resultaterne.

Bakterien Kingella kingae kan være årsag til septisk arthrit hos mindre børn. Ny molekylærbiologisk diagnostik udviklet i Klinisk Mikrobiologisk Afdeling hjælper Børneafdelingen til hurtigt at diagnosticere disse børn, så de kan få den rette behandling.

Clostridium difficile er en bakterie, der kan findes naturligt i tarmen hos nogle mennesker. Den kan desuden give diaré hos patienterne. I AMA og Medicinsk Center startes et probiotika forsøg, der skal forhindre, at patienter udvikler diareen. 

November​

Cervix screening og HPV-hjemmetest

Patologiafdelingen fortæller om screening for livmoderhalskræft med udgangspunkt i den nationale status og informerer om ny Hvidovrebaseret forskning og udvikling på området. 

Screening for livmoderhalskræft er med 450.000 prøver om året et af de største forebyggende programmer i det danske sundhedsvæsen. Hvidovre Hospital dækker hele Region Hovedstaden og er med 160.000 celleprøver årligt blandt de største screeningsenheder i Europa.

Samtidig har afdelingen gennem de seneste år gennemført en stor forskningsindsats inden for brugen af molekylære HPV-metoder for at kvalificere designet af fremtidens screening for livmoderhalskræft.

På staff meeting vil Patologiafdelingen specielt fortælle om erfaringerne fra udrulningen af en HPV-test til de kvinder, der ikke deltager i screeningen - også kendt som HPV-hjemmetest initiativet. 

Baggrunden for initiativet er, at 50 % af alle ny-diagnosticerede tilfælde af cervix cancer findes blandt de 25 % kvinder, der ikke deltager i screeningen. 

Initiativet blev sat i gang i maj 2014, og mere end 14.000 invitationer er indtil nu sendt til kvinder, der ikke har deltaget i screeningen i en årrække. Hvidovre er den første danske screeningsenhed, som benytter HPV-hjemmetest til at øge deltagerprocenten i screeningsprogrammet.

December​

​Implementering af biomarkør

Når julen står for døren, vil Klinisk Forskningscenter berette om de udfordringer, man kan møde, når man implementerer en ny analysemetode. 

I november 2013 introducerede Amager og Hvidovre Hospital​ en ny biomarkør, suPAR, i det panel af blodprøver, som bliver taget rutinemæssigt ved en akut medicinsk indlæggelse i AMA. 
Den nye markør er en uspecifik prognostisk markør, som gør det muligt at identificere de medicinske patienter, som har øget risiko for kritisk sygdom eller død. 

Implementeringen skal bl.a. sikre, at det kliniske personale tager suPAR til sig og følger op på prøvesvarene. Klinisk Forskningscenter har derfor været på turné i klinikken for at præsentere suPAR og indsamle viden, holdninger og erfaringer fra afdelingerne.

I implementeringen er det vigtigt at tilgodese mange forskellige behov. Det er nødvendigt i en stor organisation, hvor medarbejderne er fordelt på forskellige afdelinger med forskellige kulturer og patientgrupper.

​​Januar

Nye biokemiske analyser

Klinisk Biokemisk Afdeling har, sammen med Ultralydklinikken, modtaget en bevilling på næsten 6 mio. kroner fra A. P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formål til forskning i risikofri fosterdiagnostik af Downs syndrom. 

Projektet tager udgangspunkt i ny teknologi til gensekventering, hvor man i en blodprøve fra den gravide kvinde kan påvise en lille stigning i antallet af frie DNA-molekyler fra kromosom 21 i moderens plasma, hvis fostret har Downs syndrom. Derved kan man måske undgå at tage en moderkagebiopsi, hvis en måling af fostrets nakke ved ultralyd og en såkaldt doubletest på moderens blod giver en øget risiko for Downs syndrom. Moderkagebiopsien medfører en lille risiko for abort, som kan undgås med den nye teknologi.

Teknologien vil også kunne bruges på andre områder og til rutineundersøgelser.

Klinisk Biokemisk Afdeling har også indrettet et nyt laboratorium med 2 nye apparater til massespektometriske analyser. Dette apparatur skal benyttes til en række analyser fra diagnostiske målinger af stresshormonmetaboliter til terapeutisk drug-monitoring og kvantitative målinger af proteiner.


Redaktør