Pære-Henning og Rummanden

​Man tager det som en selvfølge, at lyset tænder, når man rammer kontakten, eller at vandet kommer strømmende, når man drejer på hanen. Men intet praktisk er en selvfølge, når man driver en kvart million kvadratmeter hospital.​

​Af Thomas Wittrup, kommunikationsmedarbejder

Mange tænker sikkert på hospitalspersonale som sygeplejersker, terapeuter og læger – dem i hvide uniformer. Men der findes også en stor gruppe medarbejdere, som sørger for lys i lamperne, vand i hanerne og varme i radiatorerne – de små ting som bare skal virke. De er det ’hemmelige’ driftspersonale, som holder hospitalerne kørende.

Selvom de sjældent står ansigt til ansigt med patienter og pårørende, som deres hvidklædte kolleger, så er driftspersonalet en vigtig del af stort set al aktivitet på Amager og Hvidovre Hospital​. Kirurgerne, sygeplejerskerne, forskerne – og i sidste ende patienterne – er alle afhængige af de serviceydelser, som driftspersonalet yder døgnet rundt, hele året.

Hvor mange portører skal der til for at skifte elpærer på et helt hospital?

Mellem to og tre timer – hver dag. Så lang tid bruger en enkelt portør, Henning Frederiksen, på at sikre, at der er lys i lamperne overalt i Hvidovre Hospitals 250.000 kvadratmeter store hus. Med rullevogn, trappestige og et mindre arsenal af 70 forskellige typer lyskilder, triller han rundt på hospitalets lange gange og sørger for, at patienter, pårørende og personale kan se, hvad de foretager sig – også efter mørkets frembrud.

”Jeg forsøger at komme rundt hver dag. Jeg synes, det er vigtigt med en god service overfor patienterne. De skal jo ikke ligge og kigge på et blinkende lysstofrør alt for længe,” siger Henning Frederiksen, som blandt kollegerne i teknisk central er kendt som ’Pære-Henning’.

Opgaven med at holde styr på og skifte lysstofrør og el-pærer er kun én af Hennings mange pligter. Han har, i løbet af sine 32 år som ansat i teknisk central, arbejdet med lidt af hvert; elevator, renseanlæg, afløb, ilt- og gasflaske-transport. I dag tæller opgaverne – udover lyskilderne – også transport- og registreringsopgaver.

Den uddannede skibskok er glad for sit arbejde, også når han havner i lidt uventede situationer.

”Jeg har en enkelt gang skiftet lyskilderne inden i hospitalets 99 meter høje skorsten. Det blev lidt spændende, da alt lyset forsvandt på grund af en kortslutning, og vi pludseligt sad i totalt mørke halvvejs oppe i det trange rør,” fortæller Henning Frederiksen med et smil og afslører, at en lille lommelygte reddede situationen.

Hospitalets ’rummand’ har set det hele

John Bitsch har været på Hvidovre Hospital siden 1986, hvor han – efter 12 sekunders jobsamtale – blev ansat som elektriker på transportanlægget. Her rodede han i et par årtier med ledninger, indtil han – med en ny titel af ’controller’ – fik til opgave at registrere og stregkode-mærke alle hospitalets cirka 7.500 rum og arrangere dem i en database.

”Jeg er sikkert ét af de eneste mennesker, som faktisk har været inde i alle rum på hospitalet,” siger John Bitsch i sin beskrivelse af opgaven.​​​



Rum-databasen og de mange stregkoder bruges til at samle information om, hvilket inventar og teknisk udstyr (som også stregkodemærkes) der findes i de enkelte rum, og hvad der skal – eller allerede er blevet – serviceret og/eller repareret. Det giver et opdateret overblik over, hvilket udstyr hospitalet råder over, og hvor det er – en vigtig viden på et sted så stort som Hvidovre Hospital.

”Da jeg startede på det her projekt, virkede det ret uoverskueligt. Men jeg fik systematiseret arbejdet og lavet nogle rutiner, så projektet nu kører rigtig fint. Det er en opgave, som giver god mening i forhold til driften af hospitalet,” siger John Bitsch, før han - med cykel og rullebord – triller af sted mod et nyt afsnit, som skal registreres i systemet.

I næste del af portræt-serien kan du møde Bademesteren og Instrumentmageren.


Redaktør