Mr. Aids og den glemte sygdom

​I 1980’erne kunne man dårligt tænde for sit fjernsyn, uden at se overlæge Jens Ole Nielsen fortælle om hiv og aids. I dag hører vi ikke så meget til hverken overlægen eller sygdommen, men de er her stadig, og kampen mod aids’en fortsætter.

overlæge Jens Ole Nielsen

Foto: Susanne Østergaard. 

​Af Andreas Fruensgaard, journalist 

Da Danmarks to første aids-patienter blev indlagt på Hvidovre Hospital i 1981, anede lægerne ikke, hvad de fejlede. De havde feber, kiloene raslede af dem, og så var de var begge homoseksuelle. Kort efter blev flere indlagt med samme symptomer, og panikken over den nye ukendte sygdom begyndte at sprede sig.

Bøssepesten spreder sig
Det var en voldsom og meget følelsesladet debat, der kørte i de år, hvor frygten for det ukendte tog over. Man diskuterede blandt andet, om hiv-smittede skulle have lov til at være tandlæger, kokke eller pædagoger, og om det skulle være lovligt at isolere hiv-smittede, ligesom man gjorde i ”Det gule hus” i Stockholm.
Selv et af de store frisindede danske dagblade red ifølge Jens Ole Nielsen med på bølgen og fyrede en kok, som var hiv-positiv. De pustede også til ilden, da de bragte en forsidehistorie med overskriften: ”Bøssepesten spreder sig”. 
 
En nonne, to drags og en punker sidder i et venteværelse…
Midt i galskaben stod Jens Ole Nielsen. Han var professor i infektionssygdomme på Hvidovre Hospital, havde behandlet de første aids-patienter, og han blev hurtigt den beroligende autoritet, som skulle lede landet igennem en af de største sygdomsforskrækkelser siden pesten.
”Folk – især i bøssemiljøerne – opførte sig som om, dommedag var nær. Mange gik ud fra, at de snart skulle dø, så de skiftede spor og prøvede at realisere sig selv. Jeg kendte en offentligt ansat, som fra den ene dag til den anden sagde sit job op og købte en harpe, fordi det havde han altid drømt om,” fortæller Jens Ole Nielsen.
I begyndelsen var det næsten udelukkende bøsser, der blev ramt af sygdommen, men efterhånden som også stiknarkomaner og modtagere af blodtransfusioner også begyndte at blive syge, spredte både sygdommen og panikken sig hurtigt.
”Aids gik fra at være en sygdom, der kun ramte bøsser til pludselig at ramme alle typer mennesker. Det var helt surrealistisk. En dag havde vi en katolsk nonne, som sad i fuldt ornat i venteværelset ved siden af to drags og en punker,” siger Jens Ole Nielsen.
 
Altid i medierne
Med rollen som landets førende aids-ekspert fulgte også en lang række paneldebatter, politiske diskussioner og interviews – både i TV, radio og dagblade. Jens Ole Nielsen blev ikke bare en ekspert på området. Han blev eksperten. Han blev hele Danmarks Mr. Aids.
”Det var ikke noget, jeg valgte eller opsøgte. Men jeg følte mig forpligtet til at bidrage og til at prøve at sætte sygdommen i det nødvendige perspektiv og undgå uhensigtsmæssige reaktioner ,” forklarer han og tilføjer:
”Men jeg var utrolig meget i medierne – så meget at mine børn spurgte mig: Nå, har du nu TV-trøjen på igen, fordi de mente, at jeg altid tog den samme trøje på, når jeg skulle i TV.”
 
Redningen kommer
I 1995 kom medicinen så langt om længe. En ny medicinsk kombination som kunne holde sygdommen i ave blev lanceret, og så gik det ellers stærkt. Folk der bare to år tidligere ville have været døde inden for ni måneder, kunne nu pludselig leve fulde og lange liv. 
"Det var en fantastisk udvikling,” siger Jens Ole Nielsen, som ligesom sygdommen trådte ud af spotlyset, da medicinen trådte ind. I dag er han fyldt 70 og nyder en mere tilbagetrukken tilværelse som overlæge på Infektionsmedicinsk Afdeling på Hvidovre Hospital, men store dele af hans hverdag er stadig fyldt med aids og hiv.
 
Glemt men ikke borte
Den succesfulde aids-medicin har nemlig også en bagside. Den har ændret folks syn på sygdommen så meget, at unge nu til dags ikke længere tager smittefaren alvorligt.
”Der har aldrig været så mange hiv-smittede i Danmark, som vi har nu. Det er et problem fordi medicinen er rasende dyr. Vi bruger mere end 85 millioner kroner på Hvidovre hvert år på aids-medicin. Dengang hvor vi havde kæmpe plakater med kondomer på alle busserne, vidste de unge alt om smittefaren. Men i dag tager de unge ikke sygdommen alvorligt, og det kan man se i stigningen af de klassiske kønssygdomme, syfilis og gonorré,” siger Jens Ole Nielsen, som fratræder sin stilling som overlæge på Infektionsmedicinsk Afdeling i maj måned.

Bliver savnet
Vicedirektør Torben Mogensen mener, at Jens Ole Nielsen efterlader et stort tomrum, når han går på pension.
”Han har haft stor betydning for hospitalet som helhed i kraft af sin store viden og forskningsindsats. Den ånd og den måde at behandle udsatte patienter på, der har været på Infektionsmedicinsk A​fdeling, har været et forbillede for hele hospitalet,” siger Torben Mogensen og tilføjer:
”Hans rolige måde at berolige personalet og befolkningen i forbindelse med farlige infektionssygdomme har været utrolig. Direktionen vil savne Jens Ole Nielsen meget.”​


Redaktør