Endelig et enstrenget akutsystem

​Det nye akutsystem stiller patienterne bedre end med den gamle vagtlægeordning. Det skriver direktør Torben Ø Pedersen i fredagens udgave af Dagens Medicin. Læs debatindlægget her.

Af Torben Ø Pedersen, hospitalsdirektør, Hvidovre og Amager Hospitaler  

Bølgerne går i øjeblikket højt omkring Region Hovedstadens beslutning om et enstrenget akutsystem. Desværre er fokus næsten udelukkende rettet en vej, nemlig på spørgsmålet om hvorvidt erfarne sygeplejersker er i stand til at visitere patienterne. Det hævdes (med henvisning til erfaringer fra udlandet), at sygeplejerskerne både vil viderevisitere for mange patienter og samtidigt angiveligt overse alvorligheden hos de resterende. 
 
Med mine erfaringer fra hospitaler, hvor sygeplejersker i front i årevis har visiteret patienterne i akutmodtagelserne, kan jeg ikke helt forstå, hvorfor nogen mener, det går så galt, når sygeplejersker også sættes til at visitere lægevagtspatienter.  
 
Jeg ser til gengæld adskillige positive perspektiver i det kommende enstrengede system.

Brug for bedre samarbejde  

Lægevagten og akutmodtagelserne har hidtil været to meget adskilte systemer, og på hospitalerne ser vi frem til at samkøre dem. På mange hospitaler har lægevagtskonsultationerne ligget dør om dør med akutmodtagelserne, og nogle steder, som f.eks. på Hvidovre Hospital, har de sågar delt venteområde. Alligevel har der reelt ikke været meget samarbejde mellem de to systemer. 

Hvis vi f.eks. på akutmodtagelsen har haft en patient, som vi vurderede hørte til i lægevagtskonsultationen, har vi ikke automatisk kunnet viderevisitere patienten hertil, selvom patienten var set af erfarne medarbejdere fra hospitalet. I stedet har vi måttet bede patienten selv ringe til lægevagten for at blive visiteret til lægevagten via telefonen. Selvom patienten altså fysisk befandt sig få meter fra lægevagten, - eller ”det andet system”. En lettere absurd situation.

De samme spørgsmål igen og igen 

Omvendt har lægerne i lægevagtskonsultationen godt kunnet sende patienter til vores akutmodtagelse, men uden at der er fulgt oplysninger med patienten. Det har derfor ofte været nødvendigt for akutmodtagelsens medarbejdere at starte helt forfra med at spørge ind til patientens symptomer. Dette gælder også for syge børn, der kommer ind i børnemodtagelsen. Det er dobbeltarbejde og spild af ressourcer og kostbar tid. Patienten har fået de samme spørgsmål igen og igen. 

Irritation hos patienterne

For mange patienter og forældre til syge børn har denne manglende koordination mellem systemerne naturligvis udløst forundring og irritation. 
Set fra min egen stol har der, ud over irritationen over en dårlig patientbehandling, også været en irritation over dårlig ressourceanvendelse. Vi har f.eks. set patienter vente på behandling i akutmodtagelsen, når der var ledig – og fagligt kompetent kapacitet - i lægevagtskonsultationen, og omvendt. Igen spild af tid og ressourcer, og ubehageligt for en syg patient.

For mange patienter indlægges

Jeg ser af flere grunde frem til, at vagtlægerne bliver en del af den samlede præhospitale organisation. En samling vil give mulighed for at styrke ledelsen af vagtlægerne og give mulighed for en højere og mere ensartet standard.

Mange ældre mennesker indlægges i dag desværre fra eget hjem eller plejehjem uden at være set af en læge. I stedet indlægges de ældre af lægevagten på baggrund af en telefonisk henvendelse fra personalet i ældreplejen, et personale, der ikke er uddannet til at foretage den type vurderinger. Resultatet er, at der indlægges ældre mennesker, som slet ikke har gavn af den indlæggelse, tværtimod. 

Men også selv om patienterne er tilset af vagtlægen, kan der være problemer med for mange indlæggelser. Når jeg taler med personalet i akutmodtagelsen, hører jeg ofte, at der er stor forskel på lægerne i den kørende lægevagt. Nogle gør et rigtigt godt stykke arbejde, mens andre indlægger alt for mange patienter og ind imellem på tvivlsomt grundlag. 

Brug for mere ledelse og ensartet praksis

En mulig årsag kan være, at det kun er hver fjerde af lægevagterne, som er praktiserende læge til daglig. Resten har meget forskellig baggrund.  Det er klart, at i forhold til en sådan gruppe læger med så forskellig baggrund, er der behov for en synlig ledelse, der kan sikre faste retningslinjer og fastholde en ensartet praksis, også når det gælder kriterier for indlæggelse. 
I det nuværende system eksisterer en sådan ledelse ikke rigtigt.  Ledelsen fungerer mere som en form for kollegial koordination, der primært synes at lægge vægt på lægernes ret til at tilrettelægge deres arbejde selv. Derfor ser jeg frem til en ændring af strukturen. Hidtil har det været for svært for hospitalerne at få grebet ind overfor de læger, som indlægger for mange, eller som indlægger på et forkert grundlag.  

Udgående sygeplejersker kan hjælpe

Når vi ser fremad mod den nye enstrengede visitation, ser jeg altså mulighed for, at vi kan opnå en væsentlig mere ensartet praksis, når det gælder indikationer for indlæggelse. Vi skal indlægge dem med behov, og ikke for mange. 

På længere sigt ser jeg store muligheder i, at vi udvikler ordninger, hvor de kørende vagtlæger kan få hjælp fra hospitalet og trække på hospitalernes særlige ekspertise. Det kan for eksempel være i form af et udgående team af sygeplejersker, der i samarbejde med kommunen kan tilse og støtte visse ældre borgere, så unødige – og menneskeligt belastende - indlæggelser undgås.  Det vil være til gavn for patienterne og samtidig være effektiv udnyttelse af ressourcerne.

Viljen til forandring har været begrænset

Det hidtidige parallelsystem har set fra hospitalernes side langt fra fungeret optimalt, og vi har efterspurgt større integration og koordinering. De problemer tror jeg sagtens, vi kunne have løst i et tæt samarbejde mellem praksislæger og hospitaler, hvis viljen havde været der (vi er jo i forvejen i gang med ganske store omlægninger af hospitalernes akutmodtagelser). Men min oplevelse har været, at viljen til forandring af det nuværende vagtlægesystem har været begrænset. Derfor er vi desværre kommet dertil, at integrationen nu gennemføres i konflikt med praksislægerne. Set fra min stol er det beklageligt, men uomgængeligt.

Torben Ø Pedersen, hospitalsdirektør, Hvidovre og Amager Hospitaler  
 
Send din kommentar
Har du kommentarer til artiklen, så send en mail til ahh-kommunikationsenheden@regionh.dk
Redaktør