"Det bliver uden mig"

​Pest, kolera eller nye muligheder? Modstanden og bekymringen på Amager Hospital var til at få øje på, da en administrativ fusion mellem Amager og Hvidovre Hospital var en realitet tilbage i 2011. Michael Nielsen, der er gammel Amager-medarbejder, var skeptisk, men hoppede alligevel med på fusionstoget. Det har han ikke fortrudt i dag.

risikomanager Michael Nielsen

​"Det blev pludselig synligt for mig, at fusioner er et grundvilkår i en virksomhed som vores. Hvidovre Hospital var ikke - som jeg først antog - en stor styg ulv, blot en lille brik i et stort regionalt puslespil," fortæller risikomanager Michael Nielsen. Foto: Susanne Østergaard.

Cyklen kendte selv turen fra bopælen på Vesterbro til jobbet som risikomanager på Amager Hospital. Michael Nielsen var glad for sin arbejdsplads, for opgaverne og de gode kolleger – og vendte tommelfingeren ned ad, da han i sommeren 2011 modtog budskabet om den kommende fusion.
”Jeg tænkte ”Åh nej, det bliver uden mig”, for jeg ville ikke flyttes ud til Hvidovre Hospital. Min første indskydelse var at søge nyt job, for jeg vidste ikke, om jeg var købt eller solgt, da en fyringsrunde også var på tale i en periode”, fortæller Michael Nielsen, der i dag er risikomanager for både Amager og Hvidovre Hospital​ og fysisk sidder i Hvidovre.

Stort hospital – lille hospital?

På Amager Hospital fyldte fusionen mere end den gjorde blandt medarbejderne på Hvidovre Hospital, for det var medarbejderne fra det lille hospital, der fysisk skulle flytte ud på Vestegnen.
”Alle var bekymrede, usikre og i følelsernes vold i tiden op til selve flytningen, hvor kasserne blev pakket, og de velkendte lokaler blev ryddet. Stemningen var helt i bund, og i overgangsperioden gik vi nærmest og jokede med, at vi var en parodi på sangen om de 10 små cyklister, for flere og flere faldt fra og fik andre jobs,” husker Michael Nielsen.
Michael skiftede ikke selv job, men indrømmer at han i de første 14 dage på Hvidovre Hospital havde det svært:
”Cyklen skulle køre en ny vej, og jeg havde følelsen af at skulle starte helt forfra. Jeg kom bare der med min kasse under armen og kendte ikke et øje, men det kom jeg jo til.”
For det gik langsomt op for Michael, at fusionen og forandringen kunne føre noget positivt med sig.
”Jeg fik nye samarbejdsrelationer, flere kolleger at sparre med og en langt større virksomhed at bevæge mig rundt i. Den følelsesladede "store stygge ulv"- holdning gjorde jeg mig fri af. For det blev pludselig synligt for mig, at fusioner er et grundvilkår i en virksomhed som vores. Hvidovre Hospital var ikke en stor styg ulv, blot en lille brik i et stort regionalt puslespil.”

Nyt syn på forandringer

Den administrative fusion mellem Amager og Hvidovre Hospital har lært Michael en del om at tackle forandringer.
”Hvis jeg om et par år får at vide, at Amager og Hvidovre Hospital skal fusionere med Rigshospitalet, vil jeg sikkert synke en ekstra gang, men jeg vil også forholde mig mere nøgternt til processen. Mit fundament skrider ikke ligesom for to år siden, og jeg vil i stedet tænke, at det nok skal gå – på den ene eller anden måde”.
”Og hvis hele administrationen skulle flyttes ind på Riget, ville jeg iøvrigt glæde mig over den kortere daglige cykeltur.”​
Redaktør