Der stod ”Elisabeth” på kejsersnitskabet

​Tidligere vandrede der nybagte fædre forvirrede rundt og ledte efter bleer og brystpumper på Hvidovre Hospitals barselsafdeling. Men ikke længere. Afdelingen har sat patienternes ønsker i fokus og gjort det lettere for de befippede fædre at finde vej ved hjælp af bedre skiltning. Og det er bare begyndelsen.​

​​De nybagte fædre har fået lettere ved at agere skafferdyr, efter skiltningen er blevet forbedret på afdelingen. Foto: Susanne Østergaard

​Af Andreas Fruensgaard, journalist 

På skabet med bleer hænger der nu et stort billede af en ble. På skabet med babytøj hænger der et billede af babytøj og så fremdeles. Logisk nok, men sådan har det ikke altid været.

Skilte der giver mening

”Før hang der et skilt på skabet med kejsersnitudstyr, hvor der stod ”Elisabeth”. Det generede ikke os, fordi vi vidste, hvad der var i skabet, selvom skiltet ikke gav mening. Men for patienter og pårørende, der lige var kommet, var det jo helt sort, forklarer Kiki Sørensen, som er sygeplejerske og en af initiativtagerne til det nye projekt.

Projektet går i al sin enkelthed ud på at spørge patienterne, hvad de synes, der skal gøres anderledes - og så gøre det.

”Det handler om at tage udgangspunkt i, hvad patienten ønsker - ikke hvad vi tror, patienten ønsker. Det har været svært at tænke det den vej rundt. Vi har jo arbejdet her så længe og har en masse ideer til ændringer. Men selvom vi synes, det er en god ide, er det ikke sikkert, patienten også synes det,” forklarer Kiki Sørensen.

Glade for at hjælpe

De nye skilte kom til, efter at afdelingens ansatte oplevede, at mange fædre var frustrerede over ikke at kunne finde tingene, når de skulle hjælpe deres kone eller barn. Hvidovre Hospital anbefaler, som de eneste i Danmark, at fædrene sover på hospitalet sammen med mor og deres nye barn, men det betyder, at der er rigtig mange fædre på gangene, og det er derfor nødvendigt, at fædrene selv kan hjælpe lidt til. 

”Desværre blev det en stor forstyrrelse for os, hele tiden at skulle vise vej”, fortæller Sebrina Petersen, som ligesom Kiki er sygeplejerske og med i gruppen bag projektet.

”Så vi spurgte dem, hvad vi kunne gøre, og de efterlyste tydeligere skiltning. Så vi gik i gang med at lave billederne, og det har hjulpet. Der er ikke længere nær så mange, der spørger om vej, og fædrene synes, det fungerer godt, forklarer Sebrina Petersen.

For at følge op på forandringerne begyndte afdelingen at lave spørgeundersøgelser blandt alle patienter og pårørende. Så inden man bliver udskrevet skal man lige besvare nogle få spørgsmål på den håndholdte PDA, så projektgruppen kan følge med i, hvordan deres forbedringer bliver modtaget. 

”I den seneste undersøgelse har 95 procent faktisk svaret, at de syntes, det var nemt at finde rundt på hospitalet. De er meget glade for at blive spurgt og for at kunne hjælpe. Nogle af dem kommer endda med lange lister med forslag og pointer,” siger Sebrina Petersen.

Stuegang skal i fokus

Projektgruppen, som både tæller sygeplejersker, en sekretær og en læge, har fået sat timer af til at styre projektet og sikre, at det bliver holdt i gang. Besvarelserne fra PDA’en bliver samlet til afdelingsmøder hver torsdag, hvor de vurderer besvarelserne og ser på, hvad der kan gøres bedre. Men det tager tid at lave forbedringer, og det kræver, at man også jævnligt sætter sig og snakker med patienter og pårørende.  

”For at vi kan finde ud af, hvilke spørgsmål vi skal stille på PDA’en og hvilke fokusområder, vi skal have, bliver vi nødt til at snakke med patienterne, og høre hvad de siger,” forklarer Kiki Sørensen, som nu skal til at gå i gang med det næste fokusområde sammen med resten af gruppen.

”Næste fokusområde er vores stuegang, hvor vi har fået noget negativ feedback. Så nu skal vi til at undersøge, hvordan patienterne synes, vi kan gøre det bedre.”  ​
Redaktør