De nye uniformer nærmer sig

​De nye uniformsbutikker og indleveringssteder på Amager og Hvidovre Hospital er ved at være klar til brug. Her kan du få overblik over, hvordan det nye system kommer til at fungere og få opsummeret de nye påklædningsregler.

Foto: Susanne Østergaard



Der bliver arbejdet på højtryk med at teste teknikken, så de nye uniformer kan blive udleveret til Amager og Hvidovre Hospital​s cirka 4.000 ansatte.

Uniformsvejledningen

Indtil da kan man her læse om, hvordan udlevering og aflevering kommer til at foregå, hvordan det nye ID-kort fungerer, samt hvilke nye regler der gælder for personalets påklædning.

Det er nemlig ikke kun uniformerne og måden, de bliver ud- og afleveret på, som ændrer sig. Der er også nye regler for påklædning generelt:

  • Personale med patientkontakt skal bære den nye uniform (i den sammensætning, som den enkelte har valgt) – og der må ikke bæres synligt privat tøj sammen med uniformen (dog undtaget strømper og strømpebukser)
  • Der er ikke længere personligt mærket uniform
  • Personale uden patientkontakt skal kun bære privattøj.

Udlevering

Udlevering af rene uniformer sker fra Uniformsbutikken, hvor den enkelte ansatte selv henter uniformen i åbningstiden.

Ved udleveringen scannes uniformsgenstandene, og er herefter registreret udleveret til den pågældende medarbejder via ID-kortet.

Udlevering - Amager

Butikken er indrettet i Linneddepotet, opgang 5, kld.
Åbningstid kl. 6.30 – 9.00 og kl. 13.00 – 15.30.

Udlevering - Hvidovre

Butikken er indrettet i den tidligere butik, garderobegangen, Center 2
Åbningstid kl. 6.30 – 9.00 og kl. 13.00 – 15.30.

Indlevering

Den brugte uniform afleveres af medarbejderen i et af de nyindrettede indleveringssteder.
Ved indleveringen scannes uniformen og registreres afleveret via medarbejderens ID-kort.

Indlevering - Amager

3 indleveringssteder er indrettet ved personalegarderoberne i kælderen.

Indlevering - Hvidovre

4 indleveringssteder er indrettet i personalegangen, 1 i hvert center.

ID-kort

Alle ansatte skal have nye ID-kort med navn, stillling, afdeling og billede. Der er farvekoder for de forskellige stillingskategorier.

Særlig holder med yo-yo forventes leveret til sommeren 2014, indtil da benyttes nuværende kortholder.

ID-kort - Amager

Der er tekniske udfordringer med fremstilling af de nye ID-kort, og der vil gå nogle måneder, før dette er løst. Ansatte på Amager fortsætter derfor med de nuværende ID-kort, men det uniformsbærende personale skal have påklæbet en chip på kortet.
Procedure herfor udmeldes snarest fra Serviceafdelingen.

ID-kort - Hvidovre

Nye ID-kort forventes udleveret til alle inden overgangen til de nye uniformer.
Procedure herfor udmeldes snarest fra Serviceafdelingen.

Barriereuniformer

Barriereuniformer - Amager

Udlevering sker som i dag.
Indlevering af urene uniformer skal ske i de nye indleveringssteder, men de skal ikke scannes.

Barriereuniformer - Hvidovre

Nuværende koncept for udlevering og aflevering fortsætter uændret indtil videre.

Bomuldsuniformer (gælder for begge matrikler)

Nuværende bomuldsuniformer anvendes indtil videre. Overgang til nye bomuldsuniformer udmeldes senere.



Den endelige dato for, hvornår de nye uniformer
bliver taget i brug, bliver snart meldt ud.

Evt. spørgsmål til ovenstående rettes til Projektchef, Erik Brouer.

Læs også nyhederne om de nye uniformer


  • Undgå kø-kaos ved uniform-afhentning (23. aug.)
  • Nye uniformer gemmer boxershorts og bh’er væk ​
    (7. maj)
  • Kom og prøv de nye uniformer (19. feb.)
Redaktør