Gå til hovedindhold

Det blev Kimmie Levin Thorsen fra Gynækologisk-Obstetrisk Afdelings "Enhed for tab", der løb med sygeplejeprisen til sygeplejesymposiet 2026. 

Kimmie Levin Thorsen fik sygeplejeprisen 2026

​Dette års vinder af sygeplejeprisen bl​​ev Kimmie Levin Thorsen fra Gynækologisk-Obstetrisk Afdelings "Enhed for tab". Kimmie blev bl.a. indstillet for sin rolle i at gøre opfølgning med patienterne til mere end blot en praktisk kontakt. ​Se video om Kimmies indsats.​

​Onsdag den 9. september afholdte hospitalet årets sygeplejesymposium, hvor der traditionen tro blev uddelt en sygeplejepris til en kollega, der yder en særlig indsats inden for sygepleje.

Vinderes af året sygeplejepris blev Kimmie Levin Thorsen fra Gynækologisk-Obstetrisk Afdelings Enhed for tab. Hun fik prisen for sit engagement i enhedens arbejde og særligt sin rolle i at gøre opfølgning med patienterne til mere end blot en praktisk kontakt. 

Se video om Kimmies indsats og indstilling

​​Rekordmange indstillinger
Det overordnede tema på sygeplejesymposiet i år var "Sygepleje på tværs – af sektorer, afdelinger og faggrupper". Det fremgik også tydeligt i de rekordmange indstillinger til sygeplejeprisen​.

11 sygeplejersker og et sygeplejeteam var indstillet til prisen, og herunder kan du se, hvem de er, et kort uddrag af begrundelsen for indstillingen, samt hvem der har indstillet dem.

De var indstillet til sygeplejeprisen 2026

Her kan du se de indstillede til sygeplejeprisen i alfabetisk orden ud fra efternavn – bemærk også den samlede indstilling af et team nederst:

Bostan Göncü, Ortopædkirurgisk Afdeling, indstillet af oversygeplejerske Katrine Flenstrøm:

  • Bostan indstilles for sin indsats med tværsektorielt samarbejde til at skabe et fælles sprog og kvalitetsløft af sårbehandling - et samarbejde mellem Hvidovre Hospital og Hvidovre Kommune.

Kathrine Julie Hansen, Afdeling for Ældresygdomme og Lindende behandling, indstillet af oversygeplejerske Camilla Jellesmark.

  • Kathrine indstilles for at have arbejdet systematisk med onboarding af nye medarbejdere, herunder evalueringsansættelser. Dette via bl.a. materiale til brug for introduktion og systematik i arbejdet med modtagelse af nye kollegaer.

Marlene Hansen, Psykiatrisk Center Sct. Hans, indstillet af oversygeplejerske Tilmize Aydemir.

  • Marlene indstilles for sin indsats for udviklingen af den kliniske sygepleje til patienter med selvskadende adfærd i retspsykiatrien, via bl.a. kompetenceudvikling, implementering af evidens og udvikling af en fælles faglig tilgang.

Karen Henriette Kirchheiner Jensen, Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling, indstillet af oversygeplejerske Anne Egeberg.

  • Karen Henriette indstilles for sin mangeårige og særlige sygeplejefaglige indsats inden for reproduktiv sundhed, bl.a. med fokus på støtte til patienter og par i fertilitetsbehandling og med gentagne graviditetstab.

Anne-Kirsten Midjord, Afdeling for Lunge-, Hormon- og Stofskiftesygdomme, indstillet af oversygeplejerske Dorte Müller:

  • Anne-Kirsten indstilles for sin rolle i implementeringen af indsatsen ernæring, et af afdelingens første Fundamentals of Care-indsatsområder. Hun har samtidig drevet et omfattende udviklingsarbejde med fokus på at omsætte evidens og faglige anbefalinger til en bæredygtig klinisk praksis.

Dorthe Norit, Afdeling for Lunge-, Hormon- og Stofskiftesygdomme, indstillet af oversygeplejerske Heidi Schrøder.

  • Dorthe er indstillet for sin indsats i det udgående diabetesteam og som udviklingssygeplejerske i Endokrinologisk Ambulatorium. Her har hun gennem mange år ydet en ekstraordinær indsats for at sikre patienter med diabetes den bedst mulige pleje og behandling.

Rikke Pedersen, Afdeling for Ældresygdomme og Lindrende Behandling, indstillet af oversygeplejerske Jimi Juncker.

  • Rikke er indstillet for sin indsats inden for den kliniske sygepleje i Afsnit for Lindrende Behandling. Hun har været primus motor i arbejdet med at udvikle og implementere palliative patientplaner på Afsnit for Lindrende Behandling, og hun bidrager hver dag til at højne den sygeplejefaglige kvalitet til gavn for patienter, pårørende og kolleger.

Jesper Gottlieb Rosenberg, Gastroenheden, indstillet af oversygeplejerske Katja Balle Levring Glud.

  • Jesper indstilles for sin indsats for at styrke den basale palliative sygepleje i 313 som er et højt specialiseret kirurgisk sengeafsnit, men også på tværs af Gastroenheden, hvor patienter med alvorlig sygdom og komplekse plejebehov indgår i både kurative og palliative forløb.

Jennie Schier, Afdeling for Hjertesygdomme, indstillet af oversygeplejerske Sussie Foghmar.

  • Jennie indstilles for sin indsats inden for udvikling, implementering og udbredelse af digitale patientforløb med særligt fokus på videokonsultationer og hjemmemonitorering. Dertil kommer hendes indsats for kvinder med post partum hypertension.

Ieva Syadytyte, Gastroenheden, indstillet af oversygeplejerske Anne Theede.

  • Ieva indstilles for sin vedholdende indsats for den kliniske sygepleje. Hun møder patienter, pårørende og kolleger med høj faglighed, stort engagement, positiv energi og et smittende overskud og går aldrig på kompromis med kvaliteten af sit arbejde.

Kimmie Levin Thorsen, Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling, indstillet af oversygeplejerske Linda Billetorp.

  • Kimmie indstilles for sin rolle i arbejdet med "enhed for tab" og har formået at gøre opfølgning til mere end blot en praktisk kontakt. Telefonsamtalen bliver et sygeplejefagligt rum, hvor patienten og familien får mulighed for at stille spørgsmål, bearbejde oplevelser og blive mødt i de behov, der kan opstå, når de igen er hjemme.

MAT-sygeplejerskerne, sygeplejerskerne i sengeafsnit 210 og 212 samt opvågningssygeplejerskerne​ i Anæstesiologisk Afdeling og Ortopædkirurgisk Afdeling.
Disse grupper repræsenteres ved intensivsygeplejerske og ansvarlig for Mobilt Akutteam, Christian Hagenbo og sygeplejersker og kliniske udviklingssygeplejersker, Anne Marie Toldam, Tine Manniche og Camilla Jørgensen. Indstillet af oversygeplejerske Mette Baumgarten.

  • Gruppen er indstillet for at have udviklet en intervention med udgangspunkt i referencerammen for Sygeplejen på Amager og Hvidovre Hospital til at gøre overgangen fra opvågningsafsnit til sengeafsnit bedre. Overgangen er en særlig sårbar fase i forløbet, hvor ansvaret for observation og pleje overgår fra højt specialiseret personale til sengeafsnit med mange samtidige opgaver og en relativt lavere normering.​
Redaktør
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden