​"Det var nok det bedste, for fostret må have været sygt". Den besked har par og kvinder i mange år fået hos deres læge eller på hospitalerne, når de har oplevet en spontan abort. Hver fjerde graviditet ender i spontan abort, hvilket  sker for 20.000 hvert år i Danmark og minimum 30 mio. på verdensplan.

Den besked er bare ikke den fulde sandhed, da kun ca. halvdelen af graviditetstabene skyldes afvigende genetik, fx kromosomfejl, hos fosteret. De øvrige tab kan i nogle tilfælde skyldes årsager hos moderen – og de årsager kan potentielt behandles og forhindre gentagne graviditetstab.

"Jeg har selv fortalt mange par eller kvinder, at deres graviditet gik til, fordi fostret var sygt, og at de bare skulle prøve igen, for det var den viden, vi havde. Men de senere år har flere og flere spurgt: Hvordan ved du det, når du ikke har undersøgt fostret? Og det er så det, vi har gjort i COPL-projektet." Det fortæller professor og overlæge Henriette Svarre Nielsen fra Gynækologisk Obstetrisk Afdeling på Amager og Hvidovre Hospital.

Blodprøver fra kvinderne viser, om fostrene er levedygtige

Hun leder studiet Copenhagen Pregnancy Loss (COPL), der er det hidtil største forskningsprojekt inden for graviditetstab, og det første i verden, der har undersøgt fosterets genetik via moderens blod i tidlige graviditetstab. Med i projektet er bl.a. også Hvidovre Hospitals NIPT Center og Klinisk Biokemisk Afdeling, der har bistået med henholdsvis at undersøge fostervæv og blodprøver. Projektet har netop udgivet de første resultater i det anerkendte tidsskrift The Lancet.

Over en periode på to år har hun og hendes kolleger undersøgt fosterets genetik i blodprøver fra 1000 kvinder, der har aborteret ufrivilligt, og sammenlignet resultaterne med undersøgelser af væv fra deres tabte fostre.

Det viser sig, at ca. halvdelen af de undersøgte fostre ikke havde større genetiske afvigelser – og at tabene derfor skyldtes andre tilstande hos foster eller mor. Studiet viser også, at blodprøven fra kvinden med stor nøjagtighed kan identificere genetiske afvigelser hos fostre helt ned til graviditetsuge 5.

Kvinder kan blive undersøgt tidligere - og spare sorger, tid og penge

Resultaterne er banebrydende, da de potentielt kan føre til, at kvinder fremover kan blive undersøgt efter første graviditetstab og herefter ved behov udredes og behandles, så de undgår gentagne graviditetstab:

"I dag undersøger vi først kvinderne, når de har mistet en graviditet for tredje gang. Det er en rigtig hård proces for dem, og vi skal huske, at også hver fjerde graviditet fra fertilitetsbehandling går til. Der er en del, der bruger mange år på at blive en familie, og som gennemgår en dyr behandling. Så der vil også være en stor økonomisk gevinst for samfundet ved at udvikle metoder til at forebygge disse tab," siger Henriette Svarre Nielsen.

Copenhagen Pregnancy Loss-studiet drives primært af et ønske om at hjælpe de mange par og kvinder, der hvert år mister graviditeten. Og de nye resultater muliggør dels udredning og behandling på sigt, men giver her og nu også en ny sandhed om, hvorfor graviditeten gik til. 

"Det har vist sig at have en overvældende positiv betydning for parrene og kvinderne at få en individuel forklaring på graviditetstabet. Både fordi vi med projektet og tilbuddet om undersøgelse af fosteret anerkender sorgen og deres spørgsmål, men også fordi det jo giver en god forklaring på tabet hos halvdelen," fortæller læge og postdoc, Tanja Schlaikjær Hartwig, som er klinisk projektleder på studiet.

Sætter skub i mere forskning

Hun og Henriette Svarre Nielsen forventer, at resultaterne fører til yderligere forskning, der kan medvirke til, at par og kvinder med graviditetstab kan blive udredt og få hjælp, så de kan undgå yderligere tab.

"Nu starter en ny æra, hvor vores foreløbige resultater kan sætte skub i mere forskning og bane vejen for en større forståelse af årsager og mekanismer, der fører til tabet af raske fostre, for dernæst at kunne udvikle metoder til at forebygge gentagne graviditetstab," siger Henriette Svarre Nielsen.