Omar Muharemovics arbejdsdage er ofte lange og fyldt med både svære beslutninger og masser af koordinering. Så derhjemme kobler han af foran fjernsynet og nulstiller sig selv, så han er klar til at klø på igen den næste dag. Og når han har lidt ekstra tid, så slår han sig løs på sin harmonika, som han efterhånden har spillet på i mange år.

Det samme kan man sige om hans gang på Hvidovre Hospital. Her startede han som studerende i 2002 og 22 år senere – november 2024 – har han indtaget stillingen som chefradiograf i Funktions- og Billeddiagnostisk Enhed på Amager og Hvidovre Hospital. En stilling han har været konstitueret i siden starten af året.

Samarbejde for p​atientens skyld

Omar Muharemovics vigtigste opgave er, ifølge ham selv, at sørge for, at patienterne kan få den bedste behandling og den bedste oplevelse i mødet med afdelingen. Og for at det kan ske, skal afdelingen være et godt sted at arbejde. Et sted hvor folk har lyst til at blive, og hvor de kan udvikle sig fagligt. Og så skal den være ekstra god til at samarbejde.

En billeddiagnostisk enhed er en lidt atypisk hospitalsafdeling. Den har ikke sine egne patienter, men understøtter derimod alle de andre afdelinger i deres patientbehandling.

"Stort set alle vores patienter er tilknyttet en anden specialafdeling. Derfor skal vi være eksperter i at samarbejde med de andre afdelinger, så patienterne får de bedste rammer for deres forløb," siger Omar Muharemovic og fortsætter: "Vi er allerede gode, men man kan altid blive bedre".

Senest er den akutte funktion i afdelingen blevet fysisk flyttet til Hvidovre Hospitals nye akutmodtagelse, hvilket bl.a. har givet nogle nye muligheder for samarbejde.

"Det er en kæmpe fordel, at vi nu er en del af den nye fælles akutmodtagelse. Vi er meget tættere på både det akutte område og børn og unge, og det giver et meget bedre samspil og dialog, som jeg er overbevist om, kommer patienterne til gode", fortæller Omar Muharemovic.

Robotterne komm​​er - heldigvis!

Udover samarbejdet mellem mennesker så er samarbejdet mellem teknik og mennesker også noget, som Omar Muharemovic lægger ret stor vægt på. Og lige nu vælter det ind med AI i stort set alle brancher.

"AI [Kunstig Intelligens] er jo ikke noget nyt for os i diagnostikken, men der kommer lige nu meget mere af det og i andre former. Det skal vi forberede os på. Nogen synes. Det er spændende, mens andre bliver bekymret for. om nogle af de her teknologier vil erstatte dem og deres funktion", siger Omar Muharemovic.

Han mener ikke, at der er grund til bekymring:

"Tværtimod. Alle fremskrivninger siger, at vi kommer til at mangle personale i billeddiagnostikken. Og derfor skal vi også udnytte den nye teknologi og AI og bruge det som et værktøj, så vi kan blive bedre og mere effektive", uddyber han.

Mod en grø​nnere fremtid

Diagnostikken er nok et af de mindst bæredygtige specialer, når det kommer til CO2-udledning og generel klimabelastning. Mange store maskiner, som både er kostbare at producere, og bruger meget energi, da de kører i døgndrift.

"Nu har vi jo lige fået en mere grøn MR-skanner. Den er langt fra CO2-neutral, men den er meget bedre end tidligere modeller. Så der er tale om et lille skridt i den rigtige retning," fortæller Omar Muharemovic.

Region Hovedstaden har sat et mål om at være CO2-neutrale i 2050. Her spiller hospitalerne selvfølgelig en kæmpe rolle. Og for at nå det mål, skal der mere end ny teknologi til, der skal også ny adfærd til, mener Omar:

"Vi skal være bedre til at vælge klogt og måske ikke bare skanne alle for en sikkerheds skyld. I fremtiden skal vi være bedre til kun at lægge patienter ind i en skanner, hvis lægen har en konkret mistanke om noget, som skal be- eller afkræftes", forklarer Omar Muharemovic.

'Forandri​​nger' er en tilstand

En ting, som fylder meget ikke bare for Omar og hans afdeling, men for alle, er de konstante forandringer og nye projekter, som skyller ind over hospitalerne og sundhedsvæsenet.

Bare siden sommeren har Omar været med til at udvide afdelingens MR-kapacitet, de har implementeret et helt nyt IT-system til at se billeder i, og de har flyttet deres akutfunktion ud i en ny bygning, hvor de nu skal indgå på en helt ny måde i det akutte flow.

"'Forandringer' i dag er ikke noget, som kommer og så er overstået bagefter. Vi lever i en ny tidsalder, hvor forandringer simpelthen er en del af hverdagen. Det er en tilstand, vi befinder os i," forklarer Omar Muharemovic.

Heldigvis er de mange forandringer noget, som motiverer Omar, men det er også noget, han som leder skal forholde sig til:

"Jeg synes, det er spændende. Men det er ikke alle, der har det sådan. For nogle giver de mange forandringer en slags alert-tilstand, som kan være meget anstrengende. Det er min opgave som leder at hjælpe dem med at håndtere de mange forandringer og gå til dem konstruktivt," fortæller Omar Muharemovic.​