Gå til hovedindhold

​​

Medarbejderne gør hospitalet grønnere

​Fredag d. 6. oktober inviteres alle interesserede medarbejdere til grøn workshop på Hvidovre Hospital. Der vil være oplæg, brainstorms og mulighed for at stille Region H's bæredygtighedskonsulenter spørgsmål om alt fra affald, genbrug og klimavenlig mad.

Vent...

I juni indsamlede Det Grønne Udvalg mere end 300 grønne idéer fra medarbejdere om alt fra affaldssortering og madspild til reduktion af indkøb og forbrug. Nu skal der arbejdes videre med nogle af områderne. Derfor holder hospitalet en workshop for alle interesserede medarbejdere.

Hvor og hvornår?

Fredag d. 6. oktober 2023
Kl. 11.00-14.00
Auditorie 1 i Forsknings- og Undervisningsbygningen, Hvidovre Hospital.​

Hvad går det ud på?

Regionens bæredygtighedskonsulenter står for de forskellige workshops. De vil holde et kort oplæg, og så vil der være mulighed for at stille spørgsmål, brainstorme på emnet og få gode idéer til, hvad I kan gøre lokalt i jeres afsnit for at blive grønnere.

Frokost og foredrag​

Vi giver en sandwich fra kl. 12.15-12.45, og mens du spiser, kan du høre et oplæg om ”Bæredygtighed i Region Hovedstaden” ved programleder for Grøn2030, Lone Otte.

Vælg selv hvad du vil høre om og arbejde videre med

Workshoppen er opdelt i to dele: 
Del 1 (formiddag) fra kl. 11.00 - 12.15
Del 2 (eftermiddag) fra kl. 12.45 - 14.00. 

Du vælger selv, hvad og hvor meget du ønsker at deltage i. Du kan også nøjes med at høre oplægget om bæredygtighed i hele regionen, mens du spiser en sandwich i frokostpausen kl. 12.15 – 12.45.

 Vælg mellem følgende workshoptemaer: 

  1. Affald, sortering og genbrug (formiddag)
  2. Forbrug og adfærd i klinikken (både formiddag og eftermiddag)
  3. Klimavenlig mad på hospitalet (eftermiddag)

Tilmelding – så ved vi også, hvor mange sandwiches vi skal lave.

Send en mail til Pernille Jørgensen​​​​ senest d. 2. oktober.    ​


Kl. 1​1:00 – 12.0​0

Workshop del 1

Fælles velkomst v. vicedirektør Kurt Stig Jensen    

Deltag i én af disse to temaworkshops:

  • Affald, sortering og genbrug
  • Forbrug og adfærd i klinikken
Kl. 12.00 – 12.15Opsamling på Workshop ​del 1

Kl. 12.15 – 12.45

 

 

Kl. 12.30 – 12.40

 

Fælles frokost og netværkssnak (for alle deltagere i både del 1 og 2)

 Under frokosten vil der være mulighed for at høre et fagligt oplæg om, hvordan man arbejder med bæredygtighed og grøn omstilling i regionen.​

Oplæg om Bæredygtighed i Region Hovedstaden
v. programleder for Grøn2030 Lone Otte


Kl. 12.45 – 13.45

Workshop del 2

Fælles velkomst v. vicedirektør Kurt Stig Jensen

Deltag i én af disse to temaworkshops:

  • Klimavenlig mad på hospitalet
  • Forbrug og adfærd i klinikken
Kl. 13.45 – 14.00Opsamling på Workshop del 2
Kl. 14.00Tak for i dag!​




Redaktør

Kommentarer 

Du skal være logget ind for at benytte denne funktionalitet.

Opret profil
RSS kommentarspor Tilmeld kommentarspor

 

Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden