Gå til hovedindhold

​​

Lungedagen: Kom og få målt din lungefunktion

​Kniber det med vejrtrækningen, eller hoster du ofte? Kom til lungedag på Hvidovre Hospital og få et lungetjek - det sker den 19. november 2025 kl. 12-15 på Hvidovre Hospital. Alle er velkomne.​​

Vent...

​​Igen i år holdes der International Lungedag på Hvidovre Hospital – det sker den 19. november 2025.

Denne gang foregår det i Vandrehallen ud for Center E – tæt på kantinen - kl. 12.00-15.00. Alle, både borgere og medarbejdere, er velkomne. 

Du kan få målt din lungefunktion samt få foretaget kuliltemåling, og der vil være mulighed for vejledning fra personale i Lungeklinikkerne om følgende emne:

  • ​ernæring når man er lungesyg
  • inhalationsteknik og inhalationsmedicin - tag gerne din inhalator med
  • lungesygdom – ”Livet med KOL”

Desuden vil det være muligt at få vejledning af en fysioterapeut om følgende emner:​

  • ​​træning til dig der er lungesyg, hvorfor er træning vigtig 
  • korrekt brug af PEP-fløjte 

Det er Lungeklinikkerne i Afdeling for Lunge-, Hormon- og Stofskiftesygdomme, der står for at afholde lungedagen. 

Find vej:

Benyt Indgang Øst, Kettegård Alle 30 (den gamle hovedindgang) og tag trappen eller elevatoren en etage op og gå ad gangen til Center E. 
Benytter du Hvidovre Hospitals nye hovedindgang, skal du følge skiltene mod Center E og derefter tage trappen eller elevator op til etage 1 (Vandrehallen). 
Bus 1A, 11, 22 og 200S standser både ved Indgang Øst og Hovedindgangen. 
Der er tre-timers parkeringspladser i parkeringskælderen.​​​​
Redaktør

Kommentarer 

Du skal være logget ind for at benytte denne funktionalitet.

Opret profil
RSS kommentarspor Tilmeld kommentarspor

 

Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden