​Sygeplejerskerne Maria Heidemann og Emma Wæver Lorentzen fra lungemedicinsk sengeafsnit 220, arbejder begge med patientforløb på tværs af sektorer. De fik derfor i efteråret tilbudt at komme på forløbet "Kompetenceudvikling for erfarne sygeplejersker", der netop handler om komplekse forløb. Forløbet er startet op for til stadighed at kunne tilbyde kompetenceudvikling til sygeplejersker, der har været i faget i flere år. Maria og Emma bestod tidligere i år eksamen sammen med 15 øvrige kolleger fra Amager og Hvidovre Hospital.

På forløbet var deres selvvalgte opgave at tænke i den gode udskrivelse, allerede når de tager imod patienterne.  Når en patient skal udskrives, skal det nemlig ofte koordineres med kommunen om fx pleje efter indlæggelsen, og det kan tage tid, fortæller Maria Heidemann, som er udviklingssygeplejerske.

"Det kan være en udfordring at nå i mål med koordineringen i tide til udskrivelsen, som så må udskydes. Vi oplever indimellem en del unødig forlænget indlæggelsestid," fortæller hun.

Forskellige tilbud i kommunerne

Emma Wæver Lorentzen kom med på udviklingsforløbet, fordi hun netop var blevet tilbudt at blive brobygger i afdelingen. En brobygger koordinerer med kommunen, og der var behov for flere i teamet. Hun efterspurgte i den forbindelse undervisning.

For hende var det en øjenåbner at få mere viden om kommunernes tilbud til patienter efter indlæggelse.

"Hver kommune har hver sine tilbud og hver sine kriterier for, hvilke patienter, der skal have hvilke tilbud. Det er vigtigt at vide, når vi forbereder patienten på udskrivelse," siger hun og pointerer, at alle kommuner arbejder for patientens bedste, men på hver sin måde. AHH's optageområde rummer 10 kommuner, personalet samarbejder med.

Data er et vigtigt grundlag

Maria Heidemann fik tilbudt forløbet, fordi hun netop var blevet udviklingssygeplejerske, og for hende gav det særligt god værdi, at forløbet gav mulighed for at gå metodisk til værks.

"Vi undersøgte data på patientoplevelser, som bekræftede vores fornemmelse: Patienterne ønsker mere inddragelse af bl.a. familien hurtigt. Når patienterne direkte spørger efter det, er det værd at slå et slag for," fortæller Maria Heidemann.

Emma og Maria observerede også nogle af deres kolleger og kunne tydeligt se, at modtagelsen var for overfladisk. Derfor besluttede de at udvikle et bud på en stilling som modtagesygeplejerske i dagvagt i hverdagene, som skal tage imod alle nyankomne patienter og lave en grundig sygeplejeundersøgelse.

Mission: fast modtagesygeplejerske

Siden eksamen har Emma og Maria derfor sammen med to kolleger prøvet en model af med en modtagesygeplejerske i hverdagen – med godt resultat. De dage, der har været modtagesygeplejerske, bliver patienterne nemlig modtaget meget bedre, har de fået at vide af deres kolleger.

"Fx hvis de skal have kørestol, bliver den bestilt med det samme, og der bliver lavet plejeplaner hurtigere," fortæller Maria Heidemann. Men forandringer kan være svære at gennemføre i en travl hverdag, så de er ikke helt i mål endnu.

"Vi planlægger at afprøve vores projekt mere efter sommer. Det kræver vedholdenhed at bevare gejsten, og vi kan først rigtigt se resultatet, når vi er tre brobyggere, der også kan fungere som modtagesygeplejersker," siger Emma Wæver Lorentzen, som alligevel klart vil anbefale forløbet til andre:

"Det giver rigtig god indsigt i komplekse patientforløb og vidensdeling på tværs af afsnit og matrikler. Men man skal være klar over, at det kræver tid og engagement," siger hun. Maria Heidemann er enig.

"Jeg syntes det var fantastisk. Det gav mig så meget, bl.a. hvordan man kan ændre ting, uden at det er oppefra og ned. Forløbet viste også, hvor vigtigt det er, at vi arbejder datadrevet, så der er en tydelig årsag til forandringen, og så vi kan måle på det," siger Maria Heidemann.