​​To dage om ugen møder Kim Hansen ind på Børne- og Ungeafdelingen, hvor han for nylig blev ansat i fleksjob efter at have været ledig i mange år pga. en skade i ryggen.

"Det, jeg laver, giver så meget mening, for hvis jeg ikke udfører mine opgaver, er der en anden, der skal gøre det. Fx en af sygeplejerskerne, som i forvejen har travlt med at passe på børnene og deres pårørende. Det er også første gang, jeg har arbejdet med noget, min ryg kan holde til. Det tungeste jeg løfter nu, er en pakke havregryn," fortæller Kim Hansen.

Han er både meget glad og stolt over sit arbejde.

"Lige pludselig er jeg blevet en del af et arbejdsfællesskab. Når jeg har hospitalsuniform på, er der ingen, der kan se, at jeg er i fleksjob. Jeg bliver betragtet som alle andre ansatte", fortæller Kim.

Korslagte arme og en forbeholden attitude

Inden Kim blev ansat i fleksjob, havde han været i virksomhedspraktik i afdelingen i et halvt år, som en del af Amager og Hvidovre Hospitals øgede fokus på at sikre praktiktilbud til borgere på kanten af arbejdsmarkedet. 

Helt konkret kontaktede Jobcenter København afdelingens servicemedarbejder Bente Dahm Johansen for at høre, om hun kunne hjælpe med en praktikplads. Bente Dahm Johansen har nemlig selv siden 2019 arbejdet i fleksjob i afdelingen og startede også i praktik i afdelingen med hjælp fra jobcentret.

"Jeg har selv været i samme situation og vil rigtigt gerne hjælpe folk videre samtidig med, at afdelingen får noget ud af det, og det ikke tager for meget tid fra mine opgaver," fortæller Bente Dahm Johansen.

Fra sur og gnaven til lyttende og modtagelig

Derfor var det Bente, der tog imod Kim og den øvrige gruppe fra jobcentret, da de skulle i praktik, og hun husker sit første møde med Kim på denne måde:

"Kim var sur og gnaven og gik rundt med korslagte arme. Det var ret tydeligt, at han ikke tænkte, vi kunne gøre noget for ham. Men langsomt fik han armene ned og begyndte at spørge ind og fik øje på meningen med et arbejde, der gør det nemmere for læger og sygeplejersker at passe deres arbejde," fortæller Bente.

Det bekræfter Kim:
"Jeg havde nok nej-hatten på i mange år, fordi jeg havde oplevet mange hårde ting, og mit liv på en måde stod stille. Jeg havde mistet troen på fremgang og var begyndt at blive ligeglad med det hele".

Opgaver, der giver mening

Tidligere har Kim arbejdet flere år som truckfører, men det satte smerterne i ryggen en stopper for. Inden han begyndte på Børne- og Ungeafdelingen i praktik i efteråret 2022, havde han deltaget i smerteforebyggende aktiviteter i jobcentret og afprøvet praktik på et plejehjem og på en produktionsskole. Men han syntes ikke, aktiviteterne og arbejdsopgaverne skabte fremgang og matchede hans situation.

Med jobbet på Børne- og Ungeafdelingen er nej-hatten røget i skraldespanden. Kims arbejdsdage er på et par timer ad gangen, hvor han blandt andet gør afdelingens barnevogne og legetøj rent og fylder op med engangsudstyr som fx plaster og bleer. Og hver fredag gør han små beholdere klar med havregryn og cornflakes til hele ugen, som forældrene til de indlagte børn kan hente i køkkenet.

"Det gælder om at finde opgaver, der giver mening, som aflaster plejepersonalet, og som hver enkelt kan klare i den situation og med de eventuelle smerter, de har. Og så arbejder alle i uniform, det er meget vigtigt, for så er de automatisk en del af fællesskabet, så hører man til," siger Bente Dahm Johansen.

Og hører til, det føler Kim Hansen, at han gør:
"Det er første gang i hele mit liv, at jeg har glædet mig til at komme på arbejde. Vi har det godt sammen i afdelingen, og jeg har fået et netværk og gode kollegaer. Arbejdet har stor betydning for min hverdag og min økonomi, og det er rart, at jeg ved, hvad der skal ske i morgen. Det giver fred i hovedet. Jeg håber, at jeg med tiden kan gå lidt op i timer. Jeg vil gerne blive her, til jeg skal pensioneres. "