Hvorfor fortsætte med at arbejde et sted, hvor man har sat sit eget liv på spil for at redde en kollegas? Det kan både pædagog fra Retspsykiatrisk Ambulatorium på Psykiatrisk Center Sct. Hans Stefan Lorenzen og forebyggelsesinstruktør og social- og sundhedsassistent på Psykiatrisk Center Amager Mohamad Al-Saraaf svare på.
Deres svar vender vi tilbage til. Først er det vigtigt at forstå, hvorfor de begge den 11. maj 2026 modtog Carnegies Belønningsfond for Heltemod.
Stefan er hædret tre gange for sit forsøg på at redde sin kollega
Stefan Lorenzen forsøgte at redde sin kollegas liv og selv blev livsfarligt såret den 21. juli 2023. Overfaldet skete, da en psykiatrisk patient kom ind på centeret med en kniv. Stefan Lorenzen trådte ind mellem sin kollega, psykiateren Marian Steenberg, og patienten. Marian Steenberg mistede livet, en anden kollega blev skadet, og Stefan Lorenzen blev selv livsfarligt såret i kampen med patienten. Efterfølgende lå han i kunstig koma i tre dage og var indlagt i omkring en måned på grund af sine skader.
”Det, jeg forsøgte at stoppe, ødelagde jo to menneskers liv. Den ene døde, og den anden kommer måske ud, når han er 70. Måske kommer han aldrig ud. Det er to skæbner, der er ødelagt,” siger Stefan Lorenzen.
Siden overfaldet er Stefan Lorenzen blevet hædret tre gange for sin indsats. Vestegnens Politi gav ham en dusør i efteråret 2025 ffor at handle ekstraordinært i en farlig og voldsom situation. I maj 2026 har han også modtaget en hædersbevisning fra Carnegies Belønningsfond for Heltemod, og senest har han fået en medalje af Redningsmedailleselskabet.
”Det er overvældende på en eller anden måde. Jeg mener jo ikke, at jeg er en helt. Jeg forsøgte bare at gøre noget. Jeg ville sikkert gå ind foran igen,” siger han.
Stefan Lorenzen har arbejdet 24 år i retspsykiatrien. De patienter, der er tilknyttet Retspsykiatrisk Ambulatorium, hvor han arbejder, har en behandlingsdom og har tidligere været indlagt på Psykiatrisk Center Sct. Hans eller Sikringen, før de kommer i ambulant behandling.
”Så modtager vi dem, og hvis de følger medicinen og ikke begår ny kriminalitet, har vi patienter, hvor vi kan sige tak for denne gang. Jeg håber aldrig, vi ses igen i vores system. Dem har vi i hvert fald et par stykker af,” siger han.
Den mand, der dræbte Marian Steenberg, blev i april 2024 idømt en anbringelsesdom på Sikringen i Slagelse.
Stefan Lorenzen modtog Carnegies Belønningsfond for Heltemod den 11. maj i Viborg.
Mohamad forhindrede drabet på en kollega
Også Mohamad Al-Saraaf, der er forebyggelsesinstruktør på Psykiatrisk Center Amager, har modtaget Carnegies Belønningsfond for Heltemod. Det har han for i juni 2024 at stoppe et knivoverfald på en kollega i centerets akutmodtagelse.
"Jeg var ved at gå en runde på centeret, da jeg bliver kaldt ned i akutmodtagelsen. Her er en patient kommet ind gennem en dør, der ikke var blevet låst ordentligt. Jeg kan kende ham fra tidligere indlæggelser. Han er tydeligvis meget påvirket og urolig. Han fortæller mig, at han har lyst til at stikke nogen ned. Jeg prøver at tale ham til ro og fortæller, at vi nok skal hjælpe ham," fortæller Mohamad Al-Saraaf.
Men Mohamad oplever, at situationen ændrer sig på et splitsekund.
"Jeg får fat på de to læger, som var i gang med at arbejde, og siger, at det skal gå stærkt, så vi kan få patienten ind på afsnittet. Men da jeg går hen til sygeplejersken ved modtagelsesdisken for at fortælle, hvad planen er for patienten, løber han pludselig ind på lægernes kontor og begynder at stikke den ene læge i halsområdet med en kniv."
Mohamad reagerer øjeblikkeligt. Han skynder sig ind på kontoret og skubber patienten væk fra lægen, så kniven ryger ud af hånden på ham. Det giver Mohamad mulighed for at få lægen væk fra den akutte fare. Men patienten samler hurtigt kniven op igen og går efter både lægen og Mohamad. For at skabe afstand sparker Mohamad patienten tilbage, hvorefter han og lægen kommer ud af kontoret. Herefter får Mohamad låst døren, så patienten bliver inde i rummet med kniven og ikke kan komme ud.
Efterfølgende kommer både kolleger fra andre afsnit og politiet til. At Mohamad handlede så hurtigt, var afgørende for, at lægen er i live i dag og fortsat arbejder i sundhedsvæsnet. Og det er også årsagen til, at Mohamad modtog Carnegies Belønningsfond for Heltemod.
"Jeg er glad for anerkendelsen af det, jeg gjorde. Det betyder meget for mig, at en kollega fra et andet afsnit har indstillet mig og dermed vist, at det, jeg gjorde den dag, bliver værdsat. Samtidig betyder det allermest for mig, at min kollega stadig er i live i dag. Det er det vigtigste resultat af det hele, og jeg er taknemmelig for, at han fortsat kan arbejde og være sammen med sin familie," fortæller Mohamad.
Også Mohamad Al-Saraaf var i Viborg den 11. maj for at modtage anerkendelsen for sin indsats.
Uden Mohamad var jeg her ikke i dag
Den i dag 31-årige læge, som blev reddet af Mohamad, husker også tydeligt den sommeraften i 2024. Han sad med ryggen til døren, da patienten kommer løbende ind og overfalder ham.
"Jeg når ikke at registrere præcis, hvad der sker. Det føles som en masse slag mod min nakke. Efter fem stik mod min hals og mit baghoved kommer Mohamad ind og får skubbet patienten væk. Min lægekollega og jeg fortrækker til en låst gang, hvor vi opholder os, til politi og ambulance kommer," fortæller han.
Lægen bliver efterfølgende kørt til TraumeCentret på Rigshospitalets, hvor det kan konstateres, at ingen store blodkar eller nerver er blevet ramt. Lægen bliver derfor udskrevet dagen efter.
"Mohamads indsats betyder alt. Uden den var jeg her ikke i dag. Eller jeg havde som minimum været svært handicappet, for havde jeg fået bare få stik mere, var der sandsynligvis noget vitalt, der var blevet ramt.
Efter overfaldet var lægen sygemeldt i to måneder. I samme periode udløb hans forløbsstilling på Psykiatrisk Center Amager. Men i samråd med sin familie og ledelsen besluttede han, at det var vigtigt for ham at komme tilbage på centeret.
"Jeg havde været glad for at arbejde i psykiatrien og ville gerne op på hesten igen og slutte på en god måde. Så jeg fik lov at starte op med halve dage og trappede langsomt op til fuldtid i december. Da det var lykkedes, kunne jeg stoppe i januar 2025 med en god fornemmelse," fortæller lægen, der i dag er bosat i Region Syddanmark, hvor han arbejder som øjenlæge.
I psykiatrien gør vi en stor forskel for de mest sårbare patienter
Efter at have været involveret i så voldsomme episoder, kunne man ikke fortænke Stefan og Mohamad i at søge væk. Men for Stefan var det var aldrig rigtig et spørgsmål, om han skulle tilbage.
”Jeg elsker psykiatrien, fordi vi reelt hjælper mennesker, som ingen andre står i kø for at hjælpe. Man prøver at forbedre deres tilværelse og rykke dem en millimeter i den rigtige retning. Og heldigvis bliver det for nogle til et rigtig stort skridt,” siger han.
Heller ikke Mohamad har overvejet at skifte væk fra sit arbejde på Psykiatrisk Center Amager.
"Det betyder meget for mig at kunne hjælpe nogle af de mennesker, der har det sværest. Jeg elsker at opbygge relationer til dem og være med til at hjælpe dem og gøre en forskel i deres behandling. Jeg har valgt at arbejde i psykiatrien og har gennem årene været med til at opbygge rigtig meget. Desuden har jeg gode kolleger og en god arbejdsplads, jeg ikke ville undvære."
Begge episoder har efterfølgende medført et stort politisk fokus på sikkerheden i psykiatrien. Og der arbejdes målrettet med at forbedre den på tværs af alle psykiatriske centre i Region Hovedstaden. Det har blandt andet medført introduktionen af sikkerhedsassistenter, gennemgang af de fysiske rammer og bedre muligheder for at scanne patienter.