Gå til hovedindhold

​​​​​​​​​​​​​

Er du kage- eller klimasulten?

​Det spørgsmål får medarbejderne på Amager og Hvidovre Hospital, når de besøger kantinerne på begge matrikler henholdsvis den 14. juni og den 19. juni.

Vent...
Vi er gode til at behandle, pleje og helbrede patienter, men vores planet lider under det. Sundhedsvæsenet står for ca. 6 procent af Danmarks forbrugsrelaterede klimaaftryk. Det er vi nødt til at gøre noget ved.

”Heldigvis vil mange medarbejdere og ledere rigtig gerne bidrage til, at vi på hospitalet gør endnu mere for den grønne omstilling,” siger vicedirektør Kurt Stig Jensen, som står i spidsen for den grønne omstilling på Amager og Hvidovre Hospital. Derfor er han og ”Det Grønne Udvalg”, som består af ledere og medarbejderrepræsentanter, på udkig efter inspiration.

Vi har brug for alle gode idéer​​

Drop den hvide engangsplastikkop og brug i stedet porcelænskrus! Server mindre kød i kantinen og til patienterne. Hvorfor genbruger vi ikke madaffald mere? Kunne vi ikke spare meget strøm, hvis computeren slukkede automatisk efter nogle timer?

Vi har brug for alle medarbejdernes gode idéer til, hvordan vi kan blive grønnere på hospitalet. Derfor inviterer vi alle medarbejdere til at skrive deres grønne idé ned på dét postkort, de får udleveret ved kantinen mellem kl. 11.00-13.00 onsdag d. 14. juni på Amager Hospital og mandag d. 19. juni på Hvidovre Hospital. Det kan også være en undren over arbejdsgange, der måske kunne gøres mere bæredygtige.

”Det er vigtigt, at vi er fælles om at have fokus på bæredygtighed. Det handler også om, at vi som arbejdsplads viser, at vi har og tager medansvar for planeten. Og at vi som arbejdsplads er åbne overfor idéer og initiativer fra alle ansatte,” siger Kurt Stig Jensen.
                                                                                                                                   
Når idéen er givet videre, kan man som tak få et stykke kage. Men der vil også være mulighed for at møde regionens bæredygtighedskonsulenter og høre mere om, hvilke indsatser, der er sat i værk for den grønne omstilling.
 ​

En idé for et stykke kage

På bagsiden af det grønne postkort skriver du en idé eller et spørgsmål, der handler om grøn omstilling på hospitalet. Når du afleverer postkortet, får du et stykke kage som tak. Du får samtidig mulighed for at tale med og stille spørgsmål til bæredygtighedskonsulenterne fra Region H.

Postkortene indsamles, og idéerne kategoriseres. ​Til efteråret holder vi på Hvidovre Hospital en grøn workshop, hvor vi skal udvikle på idéerne, som I bidrager med. Skriv din mailadresse på postkortet, så vi kan holde dig opdateret (mailadressen bliver klippet af postkortet, før de bliver hængt op).​

​​​Pia Vennike er ernæringsassistent
og står bag dagens "grønne" kage




Redaktør

Kommentarer 

Du skal være logget ind for at benytte denne funktionalitet.

Opret profil
RSS kommentarspor Tilmeld kommentarspor

 

Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden