​​Tidligere i år tiltrådte Mette Pinholt som cheflæge i Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, en afdeling hun kender rigtig godt efter ti år som læge på forskellige niveauer i afdelingen. Samtidig har hun forsket og taget sin ph.d. og været ledende overlæge her, inden hun indtog cheflæge-stolen, selv om hun "ikke er gået målrettet efter ledelse":

"Men da jeg blev ledende overlæge, fik jeg personaleansvar og ansvaret for en stor del af driften, som er en avanceret fabrik med meget teknologi og udnyttelse af den. Det var meget spændende, og det var det, der gjorde, at jeg var frisk på at søge cheflægejobbet, hvor jeg kan hjælpe med at skabe en fælles retning og få ting til at lykkes," fortæller hun, som overtog afdelingen fra sin forgænger Christian Østergaard.

"Jeg fik pludselig en anden rolle i forhold til mine tidligere kolleger, men jeg føler at de har taget godt imod mig. Den store udfordring er at forsøge at have friske øjne, selv om jeg har været her længe. Der sker nye ting hele tiden, det er en kæmpe forandringsproces, og vi skal ikke altid gøre, som vi altid har gjort," siger Mette Pinholt.

Kampen mod antibiotikaresistens

Særligt to dagsordener ligger Mette Pinholt på sinde – eller måske i virkeligheden tre. En af dem er, at hun kæmper sammen med sine kolleger i Danmark og i udlandet for at undgå stigende antibiotikaresistens.

"Det er vigtigt, at vi også kan behandle vores kommende generationer med antibiotika. Hvis bakterierne udvikler resistens overfor antibiotika, kan tidligere harmløse infektioner blive alvorlige, og vi kan ikke længere forebygge infektioner i forbindelse med kemoterapi, indsættelse af kunstige hofter osv. Der er meget, der ikke kan lade sig gøre uden antibiotika," fortæller Mette Pinholt.

Hun understreger, at det ikke endnu er så alvorligt herhjemme, men nogle steder i udlandet har de store udfordringer med antibiotikaresistens. Mette Pinholt valgte i høj grad mikrobiologien netop på grund af kampen mod resistens.

"Det var det, der trak mig mod specialet, og det er det, jeg har forsket i: resistente bakterier og hvordan de spreder sig," fortæller hun, som sammen med afdelingen har en kerneopgave i at rådgive afdelinger og praktiserende læger i brugen af antibiotika: kun når det er strengt nødvendigt og med den kortest mulige varighed.

Nyt apparatur giver nye muligheder

En anden dagsorden er, at afdelingen er ved at få nyt apparatur og dermed får helt nye muligheder

"Vi får et hurtigere system, der giver mulighed for at bruge AI til fx billedgenkendelse. I det hele taget kan systemet mere end det gamle, det er mere automatiseret, og det aflaster dermed også personalet for ensidigt gentaget arbejde," fortæller Mette Pinholt.

Mens det nye udstyr bliver sat op og implementeret, skal medarbejderne lave analyserne manuelt, hvilket kan give længere svartider. Perioden med manuelt arbejde skyldes, at det er en lang proces med nedrivning, opbygning, test, implementering og uddannelse.

"Overordnet tager medarbejderne godt imod det nye system på grund af alle de nye fordele, vi får, selv om det er en udfordring, mens det sker," fortæller hun og beskriver, hvordan medarbejderne skal arbejde manuelt under udskiftningen.

"De skal udså prøver på plader i hånden, sætte i varmeskab og herefter analysere prøverne, og de plejer jo at sætte prøverne i en maskine, hvorefter det hele kører automatisk, og resultatet kommer op på skærmen. Det manuelle arbejde er hårdt, så det udfordrer også arbejdsmiljøet, men jeg må sige, at det går virkelig godt, jeg er meget imponeret," fortæller Mette Pinholt.

"Vi skal holde hygiejnefanen højt"

Den tredje vigtige dagsorden for Mette Pinholt er infektionshygiejnen. Her er hun sig smerteligt bevidst om, at man som ekspert i infektionshygiejne ofte bliver set som et slags hygiejnepoliti.

"Folk gider jo ikke den løftede pegefinger, men vi er bare nogen, der skal holde hygiejnefanen højt," siger hun og forklarer, at fx god håndhygiejne er "næsten gratis" og enormt effektiv i forhold til at undgå spredning af bakterier.

"Hvorimod udbrud med fx resistente bakterier, influenza, og norovirus (Roskildesyge, red.) kræver rigtigt mange ressourcer, fordi der skal sættes et større apparat i gang for at få bugt med det. Det er en evig udfordring, og vi vil rigtig gerne prøve at løse den uden at løfte pegefingeren, men vi er samtidig nødt til hele tiden at gøre det klart, at det åbenlyst er det bedste for både patienter og personale, når vejledningerne for håndhygiejne bliver fulgt," siger Mette Pinholt.​