Det var en taknemmelig Simon Spies, der trådte ind på overlæge Einar Kraghs kontor tilbage i 1983. I et år havde han været næsten fast inventar på Hvidovre Hospital, da han var uhelbredeligt syg med en leversygdom. ”Hvad mangler I, som kan komme andre patienter til gavn?” spurgte han overlægen og bad ham tænke stort. Einar Kragh fortalte om den her nye scanner, MR-scanneren, som kunne revolutionere måden at undersøge patienter på.Ny og uprøvet teknologi
I 1983 var MR-scanneren dog stadig på et eksperimenterende stadie. Mindre end 10 hospitaler i verden havde en MR-scanner. Overlæge Einar Kragh tog derfor sammen med tre andre kolleger på en længere jordomrejse for at undersøge den nye maskine, som måske kunne blive en del af Hvidovre Hospital. Einar Kragh forudså, at MR-scanneren kunne være med til at hæve barren for diagnosticering og behandling af hospitalets patienter. Men 20 mio. kr. for en scanner var virkelig mange penge. Var den dét værd?Modstand mod donationer fra private aktører
Selvom begejstringen på hospitalet var stor, blev den ikke gengældt alle steder. Københavns Kommunes Hospitalsdirektorat skulle først tage stilling til, om de overhovedet ville tage imod en så stor privat donation, da man som offentlig institution skulle værne om sin suverænitet og uafhængighed. Og en MR-scanner ville desuden medføre betydelige driftsomkostninger og omfattende ombygninger på hospitalet.
I første omgang blev anmodningen derfor afvist, men Simon Spies endte alligevel med at få overbevist Hospitalsdirektoratet om, at de skulle sige ja til MR-scanneren. Kort efter Simon Spies’ død i 1984 overrakte hans enke, Jannie Spies, en check på 20 mio. kr. til Hvidovre Hospital.
Grundstenen til forskningscenter
MR-scanneren blev starten på forskningscenteret Danish Research Centre for Magnetic Resonance (DRCMR), som er et af de førende forskningscentre på internationalt plan.
”Vi er stadig det førende biomedicinske MR-center i Danmark, hvor vi har 80 forskere ansat og mere end 20 forskellige nationaliteter,” forklarer leder af DRCMR, professor Hartwig Siebner, som selv er født i Tyskland og som ses på billedet herunder.
I DRCMR bygger forskerne bro mellem basal forskning, teknologisk forskning og klinisk forskning.
”Vi har ekspertise indenfor forskellige områder, der hjælper med at oversætte videnskabelig viden til direkte fordele for patienterne. Det gælder bl.a. forståelse af, hvordan MR-scanninger fungerer, hvordan vi behandler data fra MR-scanningerne, hvordan vi kan forbedre teknikkerne og bruge dem til at undersøge, hvordan hjernen fungerer,” forklarer Hartwig Siebner og tilføjer, at de over de sidste år er blevet rigtigt dygtige til forskellige teknikker som hjernestimulation til at studere og muligvis behandle forskellige neurologiske og psykiatriske tilstande.
”Samarbejdet er nøglen til succes,” siger Hartwig Siebner. Han fremhæver dels det internationale miljø i forskningsenheden, der sammen med de forskellige forskningsgrene inden for nuklearmedicin, radiologi og MR er med til at skabe synergi i DRCMR, dels samarbejdet med andre eksperter indenfor neurologi og psykiatri i Øresundsregionen som alt sammen er med til at forbedre forståelsen og behandlingen af sygdomme.
Først og størst
At have en MR-scanner på et hospital er ikke længere en sjældenhed. Men alligevel lægger Hvidovre Hospital sig fortsat i front, når det kommer til kapaciteten. DRCMR har adgang til 7 MR-scannere til at lave meget avanceret forskning af hjernen, men også af andre kropsorganer. Én af scannerne er ovenikøbet Danmarks mest kraftige scanner, Phillips Achieva 7.0 T (tesla), som har et magnetfelt, der er mere end dobbelt så kraftigt som andre MR-scannere i landet.
”Vi er ét af de ganske få forskningscentre, der på samme sted laver både human- og dyreforskning. Vi har udover en human 7 tesla-scanner også en dyreeksperimentel scanner med 7 tesla,” fortæller Hartwig Siebner, der med sit forskningsteam står i spidsen for et nationalt 7 tesla MR-projekt, hvor de med avancerede teknikker kan se mikroskopiske strukturer i hjernebark og bruskvæv, ligesom de også kan måle koncentrationen af kemiske stoffer i hjernen, der hjælper med at transmittere signaler mellem nervecellerne.
”Det har åbnet for nye samarbejdspartnere indenfor forskningsverdenen bl.a. et tæt parløb med 7 tesla MR-gruppen i Lund i Sverige,” siger Hartwig Siebner.