For fem år siden tog behandlingsteamet på Hvidovre Hospital en ny proces i brug, som brød med den gængse praksis, hvor alle elektive knæ- og hoftepatienter rutinemæssigt blev kørt til et særskilt opvågningsafsnit efter selv helt ukomplicerede operationer.
Det fortæller Dagens Medicin om. Vi bringer her et uddrag af artiklen:
"Hele konceptet med at optimere forløb for knæ- og hoftekirurgi er en lang tradition på Hvidovre, og vi har kunnet se, at disse patientforløb er så optimerede, at mange patienter er blevet kørt i Opvågningen som nærmest en administrativ proces," siger overlæge på Anæstesi og Intensiv, dr. med. Nicolai Bang Foss til Dagens Medicin.
For at sikre evidens for, at det var forsvarligt at lade visse patienter undgå opvågningsafsnittet,
satte afdelingen et udviklings- og forskningsprojekt i gang. Det er ph.d-studerende Niklas Ingemann, der har gennemført studiet.
Resultatet foreligger nu, og svaret er, at ja, det kan uden unødig risiko lade sig gøre at gelejde enkle, ukomplicerede knæ- og hoftepatienter direkte fra operationsafsnittet til en sengestue.
Forløbsoptimering er en nødvendighed
Det er et velkomment resultat. For selv om forløbsoptimering er et gode i sig selv – ikke mindst for patienterne – så er den type udvikling nærmest en nødvendighed i øjeblikket.
Ikke nok med, at der på grund af aldersprofilen i befolkningen kommer flere og flere patienter, som skal have knæ- og hofteoperationer. Den grasserende mangel på sygeplejersker har også betydet reduktion af aktivitet alle mulige vegne. Bl.a. er der flere steder blevet lukket sengepladser. Det krydspres gør det vigtigere end nogensinde at udnytte ressourcerne, så de gør mest gavn.
"Vi står med en brændende platform, hvor vi kan komme til at mangle tid til at tage os af de virkeligt dårlige patienter," som Nicolai Bang Foss udtrykker det.
"Så vi er nødt til at finde ud af, hvordan vi kan skabe flere ressourcer til at tage os af dem, der er mere syge."
"To timer er ikke bare to timer"
Forskningen på Hvidovre Hospital viser, at denne måde at organisere den postoperative proces på er ressourceoptimerende og betyder desuden, at afdelingen har kunnet undgå aflysninger.
Desuden kommer patienter, der undgår opvågningsafsnittet og kommer direkte til et sengeafsnit efter deres operation, hurtigere i gang med genoptræningen. Selv om patienterne ifølge Nicolai Bang Foss normalt kun ligger i gennemsnit et par timer på Opvågningen, før de bliver kørt op på sengestuen, har det alligevel betydning.
For "to timer er ikke bare to timer", som han siger.
"At blive liggende i en seng efter en operation er altid forbundet med komplikationer som f.eks. blodpropper. Så der skal en sygeplejerske ind over og helst også en fysioterapeut, som fortæller om øvelser. Men hvis du er færdig med din operation ved 12-tiden, og fysioterapeuten, som skal hjem kl. 16, skal nå at vurdere dig, så er der kun få timer til genoptræning,«"siger han.
Ligesom i Tour de France
Den tidsplan kan hurtigt vælte, hvis blot en enkelt patient tager længere tid end ventet.
Og i en situation med alvorlig personalemangel er der en pænt stor risiko for, at en sådan tidsplan ikke kan holdes.
Kan patienten f.eks. ikke komme til at se en fysioterapeut samme dag, som operationen fandt sted, må vedkommende vente til næste dag og optage en seng, som måske kunne være brugt bedre til en anden patient med større behov.
"Det gælder om hurtigst muligt at få patienten set. Sådan er det med alle optimerede patientforløb. Det er ligesom i Tour de France – det er marginal gains. Man lægger små ting oven på hinanden, der hver især betyder lidt, men når man lægger dem sammen, så er der en stor effekt," siger Nicolai Bang Foss.
"Vi har vendt bøtten"
Netop de patienter, der har det største behov for hjælp, ligger Nicolai Bang Foss' hjerte nær. Faktisk er hans primære fokus generelt på den akutte patient med høj risiko for komplikationer og behov for mere tid end ellers til at komme sig efter operationen.
Netop derfor er han overordentligt tilfreds med at kunne sortere de simple, elektive knæ- og hofteopererede fra til at indgå i nogle hurtigere forløb, så læger og sygeplejersker i højere grad kan koncentrere sig om de patienter, der har brug for en mere intensiv indsats.
"Det planlagte er lettere at optimere," som han siger.
"På det akutte område er vi gået den modsatte vej. For mange år siden blev de ældre, akutte patienter behandlet som Askepot. Ved de planlagte operationer stod overlægerne og opererede, men kom der en dødssyg patient ind sent om aftenen, stod der en reservelæge uden samme erfaring. Der har vi vendt bøtten lidt. Vi kan optimere de ældre og svækkede, fordi vi kan gøre det planlagte og simple mere optimeret".
Efter Nicolai Bang Foss' mening kan andre hospitaler, som udfører lignende elektive knæ- og hofteoperationer, udnytte Hvidovre Hospitals erfaringer og indføre samme proces med at lade elektive knæ- og hoftepatienter undgå et ophold på Opvågningen.
Men meget afhænger dog af den måde, som de forskellige hospitaler er organiseret på. Det er f.eks. ikke alle steder, at opvågningsfunktionen som i Hvidovre er en integreret del af Anæstesi- og Intensivafdelingen.
Ros fra lederskribenter
Den videnskabelige artikel, som 'undgå Opvågningen'-projektet på Hvidovre Hospital har kastet af sig, indeholder en passus om, at resultaterne bør tolkes med forsigtighed på sygehuse med anderledes forløb, organisation og personalestrukturer.
Ikke desto mindre har det tidsskrift, som artiklen er publiceret i – Anaesthesia – fundet resultaterne så opsigtsvækkende, at det har dedikeret en leder til emnet. Den er skrevet af to forskere tilknyttet Duke University Medical Center i Durham, North Carolina, USA.
Amerikanerne er begejstrede for ideen og betragter den som et opgør med den 'kulturelle eller institutionelle inerti', der somme tider kan udgøre en barriere for udvikling i sundhedsvæsenet. Ydermere fremhæves Hvidovre-modellen for at være et 'fremragende eksempel på en forandringsproces, der er foregået i ét stort spring frem for med små, gentagne skridt'.
> Læs hele artiklen i Dagens Medicin - kræver abonnement
> Læs artikel om selve studiet i Dagens Medicin - kræver abonnement
> Læs leder om studiet i tidsskriftet Anaesthesia
> Læs artikel om studiet i Anaesthesia