Vi slap for snot, feber og hoste i år

​I løbet af vinteren er der blevet brugt færre Kleenex til løbende næser end normalt, og termometerne er i højere grad blevet i skabene. Men hvorfor er Danmark gået fri af en influenza-epidemi i år?​​

Professor i infektionsmedicin Thomas Benfield afblæser officielt risikoen for en influenza-epidemi. Foto: Hvidovre Hospital.

Kø i akutmodtagelserne, nys og løbende næser og en markant stigning i sygedage på arbejdspladserne. Alt sammen hører det typisk vinteren og foråret til. Men i år er danskerne sluppet for den influenza-epidemi, som plejer at hærge landet i disse måneder. Der er selvfølgelig nogle, som er blevet ramt af influenza, men det er langt fra et niveau, som kan betegnes som en epidemi.

​Ikke buret inde

Ifølge Thomas Benfield, som er professor i infektionsmedicin på Hvidovre Hospital, er der ikke noget entydigt svar på, hvorfor influenzaen har sprunget Danmark over i år.

"Der er flere grunde til, hvorfor og hvornår en influenza-epidemi bliver meget slem, og hvornår den helt udebliver, som tilfældet har været i år. Det kan blandt andet skyldes, hvornår på vinteren influenzaen kommer til landet, eller hvor smitsomt virusset er. Muligvis er den type af influenza, som vi har i år, ikke så smitsom, som de har været tidligere år," siger han og fortsætter:

"Men de primære årsager er sandsynligvis både den sene ankomst, og at vinteren har været så mild. Når det er varmere i vejret, sidder vi ikke så meget indendørs og smitter hinanden."​

Kulden er ikke farlig i sig selv

Det er nemlig ikke kulden som sådan, der er den primære kilde til influenza. Det er derimod vores tendens til at blive indenfor, når det er koldt, der øger risikoen for at smitte og blive smittet med influenza.

"Slimhinderne i næsen bliver godt nok lidt mindre modstandsdygtige, når det er koldt. Men den primære årsag til, at kulde og influenza er så tæt knyttet, er, at man opholder sig indenfor tæt op og ned af andre mennesker og dermed har større risiko for at smitte og blive smittet," forklarer Thomas Benfield, som nu officielt afblæser risikoen for en influenza-epidemi i denne omgang.

"En epidemi plejer at hærge fra oktober til april. Så når vi ikke er hårdere ramt, end vi er på nuværende tidspunkt, kan vi konstatere, at vi slap for en epidemi i denne omgang."​

Slap ikke for overbelægning

Men selvom der ikke kom nogen epidemi i år, betyder det ikke, at vi på Amager og Hvidovre Hospital er sluppet for overbelægning. Det er ellers typisk influenza-epidemier, som sætter hospitalerne på overarbejde, men i år blev sengene altså fyldt selvom epidemien udeblev.

"Vi har haft massiv overbelægning i de sidste måneder i 2014 og de første måneder af 2015. Jeg har været til møde med kollegaer fra Jylland, og her har de oplevet samme tendens på deres akutmodtagelser. Det er altså et nationalt problem. Men der er, så vidt jeg ved, ikke nogen forklaring på, hvorfor travlheden har været så stor i år," siger ledende overlæge på Hvidovre Hospitals Akutmodtagelse, Gertrude Ellekilde.​

Det store billede

På Amager Hospitals Akutklinik har sengene også været fyldt de seneste måneder. Ledende overlæge Jens Rasmussen har dog et bud på, hvorfor man har oplevet overbelægning, selvom epidemien er udeblevet:

"Vi er ret gode til at diagnosticere influenza-patienter hurtigt, så de ikke skal indlægges. Så selvom en influenza-epidemi kan give mere travlhed i en uge eller to, fylder det ikke meget i det store billede. Det er de kroniske patienter, som fylder mest, og de kommer jo hvert år, så det er det samme mønster år efter år – om der så er epidemi eller ej."

Redaktør