suPAR viste potentiale under COVID-19

​​En blodprøve kan hjælpe akutmodtagelsen med at finde de COVID-19-positive patienter, der har behov for indlæggelse og behandling. Forskningen i at udvikle et værktøj, der beskriver akutte patienters sygelighed, foregår i et  tværfagligt samarbejde kaldet ACUTE-CAG, som er ledet fra AHH.  

Hvornår ved man som travl kliniker, om en patient kræver indlæggelse? Det spørgsmål blev ekstra påtrængende under coronakrisen, hvor sundhedsvæsnets kapacitet blev et emne som sjældent set før i nyere danmarkshistorie. 

En biomarkør kaldet suPAR blev derfor en ekstra håndsrækning for personalet på Amager og Hvidovre Hospital, hvor testmetoden er udviklet. 

”Der findes ikke én biomarkør, der kan erstatte en god journaloptagelse og en grundig objektiv undersøgelse. Men suPAR kan på tværs af sygdomme hjælpe med at pege på alvorligheden af tilstanden,” siger professor og forskningschef Ove Andersen. 

Han er også formand for den tværfaglige forskninsgruppe ACUTE-CAG, der arbejder med tiltag målrettet kronisk syge og multisyge akut indlagte patienter. 

I ACUTE-CAG arbejdede man allerede med mange forskellige biomarkører, herunder suPAR, før COVID-19 gjorde sit indtog. 

Proteinet reflekterer graden af aktivering af immunforsvaret. Det er derfor brugbart, når man på kort tid skal vurdere en patient. Hvis der er en høj suPAR-værdi, skyldes det ofte, at der er noget potentielt alvorligt, som kroppen reagerer på. Testen foretages ved en blodprøve, som for øjeblikket måles med et hurtig udstyr (POCT) i akutmodtagelsen.  



Biomarkøren suPAR har hjulpet det pandemi-ramte personale på AHH med at vurdere, hvilke patienter der sikkert kunne hjemsendes. Med flere ledige senge og mere tid til de øvrige patienter som resultat. 

Stadig et stykke vej mod implementering

Med COVID-19 opstod en mulighed for en mere omfattende brug af suPAR. 

Da COVID-patienterne i februar og marts 2020 begyndte at dukke op på akutmodtagelsen, kunne ingen forklare, hvorfor nogle blev mere syge end andre, erindrer Ove Andersen. 

”De artikler, der nu er publiceret, både her på Amager og Hvidovre Hospital og internationalt, tyder på, at suPAR har et stort potentiale, hvad netop denne udredning angår,” siger han. 

suPAR-testen har hjulpet det pandemi-ramte personale med at vurdere, hvilke patienter der sikkert kunne hjemsendes. Med flere ledige senge og mere tid til de øvrige patienter som resultat. Omvendt kan testen være med til at forudsige, hvilke patienter der i særlig grad vil få problemer med åndenød eller anden forværring af fx deres COVID-sygdom. Studier om suPAR og COVID-19 er siden offentliggjort af blandt andet ph.d.-studerende og reservelæge Izzet Altintas og reservelæge Marius Ahm Stauning.



Artikler publiceret både her på Amager og Hvidovre Hospital og internationalt tyder på, at suPAR har et stort potentiale, hvad udredning af COVID-19 angår, fortæller forskningschef Ove Andersen. 


suPAR er ikke i mål endnu. Testen er ikke fuldt ud klinisk valideret og implementeret på dette tidspunkt, understreger ledende overlæge Christian Rasmussen fra Akutmodtagelsen. 

”Men vi tror på, at suPAR er vejen at gå,” siger han. Han mener på samme måde som forskningschefen, at markøren rummer et potentiale, og at biomarkøren kan hjælpe med informationer, der ikke allerede bibringes ved hjælp af de sædvanlige rutineblodprøver.

Kan understøtte udskrivelse

suPAR kan ikke blot sladre om sygdom, en vagthavende læge måske overser ved en almindelig fysisk undersøgelse, mener Ove Andersen. Den kan også være det indicie, der gør, at en kliniker tør sende en patient hjem – også kendt blandt læger som den negative prædiktive værdi. 

”Hvis man er i tvivl, om en patient kan udskrives eller skal undersøges yderligere, kan man anvende en lav suPAR-værdi til at understøtte at ens udskrivelse er mere sikker,” siger Ove Andersen.

Tværfagligt arbejde viser vejen

En af styrkerne ved forskningsgruppen ACUTE-CAG er samarbejdet mellem hospitaler og universiteter. På Københavns Universitet undersøger Lene Juel Rasmussen, også direktør for Center for Sund Aldring, hvilken rolle biomarkører som suPAR spiller i immunsystemet. 

På DTU arbejder lektor Anders Stockmarr – ligeledes del af ACUTE-CAG – med registerdata fra Hvidovre Hospital på at afdække mønstergenkendelse mellem bestemte sygdomme hos patienter med flere diagnoser.  

Der er altså mange typer ekspertise i spil, som kan bidrage til på sigt at give suPAR en plads i klinikken som bredt benyttet biomarkør. 

Biomarkøren suPAR 

suPAR-proteinet blev først opdaget som en markør, der kunne bruges til at spore kræftsygdomme.

Senere har proteinet vist sig brugbart til at spore fx en lang række kroniske sygdomme; reflekterer graden af inflammation hos en patient AHH ejer patentet, og har indgået en licensaftale med Virogates om at kommercialisere til gavn for patienterne.

Professor, forskningsleder Ove Andersen er idéhaver sammen med andre forskere til patentet, men ejer ingen aktier og har aldrig selv modtaget honorarer fra firmaet.


Tegnefilm om suPAR og ACUTE-CAG


Redaktør