Luciaoptog skabte stemning

​Luciapiger- og drenge fik smilene frem hos patienter og personale på Hvidovre Hospital.

Alle patienter, der overhovedet kunne, var ude at kigge på gangene enten til bens, i en seng eller i kørestol, da der onsdag den 13. december var Lucia-optog på Hvidovre Hospital. 

”Så blev der julestemning. Det glæder mig meget, at de kom forbi, og de glæder mange mennesker. Jeg måtte fælde en tåre. Sidst jeg så det, gik jeg i folkeskolen,” sagde 58-årige Keld, der har været indlagt på Hvidovre Hospital i en måned.

Sygeplejersken Sarah stod sammen med Keld, mens optoget gik rundt på sengeafsnittet, hvor han er indlagt.

”Det er skønt, at de kommer rundt. Patienterne bliver virkelig glade,” sagde Sarah Jespersen.

Det var elever fra Esajasskolen i Hvidovre, der sang for patienter og pårørende på hospitalet. I alt gik de rundt og sang den samme sang på afsnittene i tre timer.


Redaktør