De sidste forberedelser til åbent hus i Hvidovre Hospitals nye center er i fuld gang. Søndag d. 4. september kl. 9.45 åbnes hegnet til hospitalets byggeplads. Her kan de besøgende blive klogere på, hvordan de nye rammer gør det muligt at behandle hospitalets patienter både bedre og hurtigere.

Skal du med til åbent hus? Her følger tre ting du skal vide, inden du tager mod byggepladsen.
1. Find vej og parkering
Åbent hus afholdes på hospitalets byggeplads, som ligger i den modsatte ende af hospitalet end hovedindgangen.
Hospitalets byggeplads ligger tæt på parkeringsplads P2, hvor du kan parkere. På P2 vil der være skilte mod åbent hus.
Se kort og få rutevejledning til P2 via Google Maps her
2. Program for åbent hus
Åbent hus skydes i gang med en fælles velkomst kl. 10.00 ved regionsrådsformand Lars Gaardhøj og hospitalsdirektør Birgitte Rav Degenkolv. Men allerede kl. 9.45 åbnes hegnet til hospitalets byggeplads.
Se hele programmet for dagen her
3. Tjek vejrudsigten
Husk at tjekke vejrudsigten. Rundvisningen i Center A er det eneste, der foregår indendørs. De resterende aktiviteter og boder foregår udendørs.
Er du blevet forhindret i at komme?
Rundvisningen i Center A er eftertragtet. Alle pladser er revet væk. Er du blevet forhindret i at komme til åbent hus, må du derfor gerne afmelde din plads, så en anden på ventelisten kan få glæde af den.
Følg med på sociale medier
Hele dagen kan du følge med i, hvad der sker til åbent hus i Hvidovre Hospitals nye center, på hospitalets sociale medier. Så tryk gerne følg på både Instagram, LinkedIn, Facebook og Twitter, hvis du vil være opdateret på åbent hus mandag morgen.
Instagram
LinkedIn
Facebook
Twitter