Video: Sammen er vi stærkere

Modtagehallen for Covid-19 patienter på Hvidovre Hospital er nu lukket. Modtagelsesområdet blev i marts stablet på benene på under en uge. Se med i videoen herunder. 

Vent...

​I Modtagehallen overfor Akutmodtagelsen på Hvidovre Hospital har personalet siden marts tilset en lang række Covid-19 patienter. Men nu er hallen pillet ned og erstattet af pavilloner ved siden af Akutmodtagelsen. Lukningen er et led i hospitalets omstilling fra Covid-19 hospital tilbage til "almindeligt" hospital.

Modtagehallen blev opført i tæt samarbejde med Center for Ejendomme, da opbygningen af Covid-19 hospitalet var på sit højeste i marts. Der var ikke plads til at etablere et modtagelsesområde inde på selve hospitalet, og derfor tog man en del af byggepladsen i brug.

Men hvordan kunne det på under en uge lade sig gøre at omdanne en byggeplads til et modtagelsesområde for Covid-19 patienter? Se med her, hvor specialeansvarlig overlæge i Akutmodtagelsen, Michael Langergaard, og senior projektleder ved Nyt Hospital Hvidovre under Center for Ejendomme, Hans Harding Møller, fortæller om, hvordan det på rekordtid lykkedes at stable Modtagehallen på benene.



Så mange patienter har de tilset i Modtagehallen

Fra slut marts til midt maj tilså personalet i Modtagehallen i gennemsnit over 60 patienter i døgnet, der var mistænkt for at være smittet med Covid-19. Antallet af patienter var særligt højt den 20. april, hvor præcis 100 patienter blev tilset af sygeplejersker og læger i Modtagehallen.

I de seneste uger har tallet været faldende, og i forbindelse med omstillingen af hospitalet til mere normale tilstande etableres der nu andre arbejdsgange, der gør det muligt at modtage Covid-19 patienter på selve hospitalet.

Derudover vil der fortsat være et mindre område med pavilloner ved siden af hospitalets Akutmodtagelse, hvor patienter, der kommer ind uden at være henvist, kan blive tilset.


Redaktør

Kommentarer 

Du skal være logget ind for at benytte denne funktionalitet.

Opret profil
RSS kommentarspor Tilmeld kommentarspor