Video: "Kunst skal tættere på patienterne"

​Patienter vågner op til synet af ællinger, snemænd og vilde blomster. Dagkirurgisk Afdeling har netop indviet et 35 meter langt vægmaleri. Se video fra ferniseringen. 

"Hvis der er noget der er kedeligt, så er det vægge på hospitaler". For ledende overlæge Billy Kristensen var det på tide, at kunst blev rykket nærmere patienterne.

Derfor er væggene ikke længere så kedelige i Dagkirurgisk Afdeling på Hvidovre Hospital. Nu kan patienterne nemlig vågne op efter en operation til synet af ællinger, snemænd og vilde blomster på væggene.

Et nyt hele 35 meter langt kunstværk løber som en bred frise langs loftet. Kunstværket er inspireret af de fire årstider og vækker glæde hos patienterne med de kulørte farver og livlige motiver.

"Det gør det hyggeligt, rart og varmt at vågne op, når man kan ligge og kigge på de fantastiske billeder på væggene", lyder det fra Pernille Brinch efter hendes operation.   

Det nye kunstværk er blevet indviet med en fernisering i afdelingen. 




Redaktør